I dag kræver flere kosmetiske behandlinger såsom filler,- og laserbehandling en autorisation. Desværre udføres disse behandlinger også på klinikker og af individer, som ikke er autoriseret, hvilket kan lede til voldsomme bivirkninger. Det kan være svært som forbruger at finde ud af, hvorvidt en skønhedsklinik er autoriseret til de behandlinger, de foretager, eller ej. De autoriserede klinikker skades også indirekte, når disse bivirkninger benævnes i pressen.

Derfor mener Radikal Ungdom, at der lig smileyordningen for fødevarer, bør indføres en tydelig markering for kosmetiske klinikker, som udfører disse behandlinger.

Alle forbrugere skal kunne træffe et aktivt valg i forbindelse med de produkter, de køber. Dette bør bl.a. gøres ved en mærkning på produkter med hormonforstyrrende stoffer. Mærkningen skal indeholde ordene ”Hormonforstyrrende stoffer” og angive hvilke konsekvenser, der er ved brug. Grænseværdien skal ligge, hvor der er risiko for, at det er skadeligt for mennesker. Derudover skal produkter målrettet børn og gravide ikke indeholde hormonforstyrrende stoffer over denne grænseværdi, da hormonforstyrrelsen har større betydning for børn og fostre.

Derfor mener Radikal Ungdom, at alle produkter, der indeholder hormonforstyrrende stoffer over en vis grænseværdi mærkes, så den enkelte forbruger nemmere kan tage et aktivt valg

I dag har immigranter ikke mulighed for at låne bøger på biblioteket. Dette er spild, fordi der går meget integration og kulturel udveksling tabt, når man ikke får adgang til basale institutioner såsom biblioteket på lige fod med danske statsborgere.

Derfor mener Radikal Ungdom, at immigranter og asylansøgere, der har søgt opholdstilladelse eller asyl i Danmark, skal have mulighed for at benytte de offentlige biblioteker til at hjemlåne materiale derfra

Hjemrejseydelsen giver flygtninge et minimalt beløb at leve for om måneden. Bedre integration af flygtninge skabes ikke ved at reducere deres indtægt. Den store nedgang i flygtninges indtægt er en ny fattigdomsydelse, der ikke vil integrere, men marginalisere flygtninge. Flygtninge skal i stedet ligestilles med danske statsborgere på kontanthjælp.

Derfor mener Radikal Ungdom, at selvforsørgelses,- og hjemrejseydelsen skal afskaffes.

Et af de bedste midler til at fremme integrationen er at få flygtninge i arbejde hurtigst muligt. At ansætte en flygtning i sin virksomhed kan i starten være en stor opgave og kræve flere ressourcer, men det styrker integrationen, øger forståelse for kultur og sprog samt giver flygtninge en værdig tilværelse mulighed for at bidrage til samfundet.

Selvom dette på kort sigt kan virke som en udgift, er det en investering, som betaler sig på langt sigt. Vi kan for eksempel se, at “Sammen om integration”-ordningen fra år 2015 fik antallet af flygtninge i arbejde til at stige fra 21% til 38%.

Derfor mener Radikal Ungdom, at

• ”Sammen om integration”-ordningen, skal udvides til at gælde alle virksomheder i Danmark.

• Ordningen skal suppleres med en økonomisk ordning lignende fleksjob-ordningen, hvor staten dækker en del af lønudgifterne i en periode

• Desuden skal der fra statens side sættes ekstra ind for at hjælpe med at opkvalificere flygtninge gennem danskkurser og andre relevante kurser, så de hurtigst muligt kan fungere som en aktiv del af virksomheden.

Der findes ikke en samlet løsning for certificering af tolke. Dette er dybt problematisk, da ukvalificerede tolke let kan føre til misforståelser eller mangelfulde og misvisende beskrivelser, hvilket kan have afgørende betydning for vurderingen af fx en asylsag. Én ud af fire sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen oplever ofte usikkerhed i oplysningerne i sagen på grund af dårlig eller mangelfuld tolkning.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

• Der skal indføres en sproglig certificering af tolke, hvor der stilles langt højere krav til deres kompetencer og sprogkvalifikationer

• Der skal oprettes en statsanerkendt SU-berettiget tolkeuddannelse

• Der skal indføres en offentligt tilgængelig liste over tolke og deres kompetenceniveau samt et gradvist indført krav om, at myndighederne kun må anvende tolke med kompetencer på et vist niveau.

• I tilfælde af akut opstået behov for en tolk (eks. Ikke-dansktalende børn med akut behov for hjælp), sænkes krav om uddannelse, certificering eller lignende for tolken, så det akutte behov for tolkning kan varetages, indtil der kan findes en uddannet eller på anden vis certificeret tolk, der kan fortsætte opgaven.

• Implementere en offentligt tilgængelig liste over tolke og deres kompetencer og et gradvist indført krav om, at myndighederne kun må anvende tolke med den rette godkendelse

• Såfremt det ikke er muligt at anskaffe autoriserede tolke med den rette godkendelse på bestemte sprog, bør der være mulighed for at anvende tolke med kompetencer over et vist niveau.

Dette er i tråd med Rigsrevisionens anbefalinger, der beskriver de gode erfaringer fra Norge med lignende tiltag.

Radikal Ungdom ønsker at indføre et partnervisum. Dette gør det muligt for danske statsborgere at få sin partner til Danmark på et tidsbegrænset etårigt visum med mulighed for forlængelse. Med indførslen af partnervisummet ønsker Radikal Ungdom at gøre livet lettere for forelskede danskere. De mennesker kæmper i dag mod et bureaukratisk og ulogisk system, der forhindrer dem i et samliv med deres partner. Et partnervisum vil hjælpe danskere, der arbejder eller læser i et land uden for Norden, EU/EØS samt Schweiz og som forelsker sig, imens de opholder sig i udlandet. Rent praktisk mener Radikal Ungdom, at hvis man får et partnervisum, skal begge parter være myndige. Radikal Ungdom mener, at der skal oprettes 2 typer partnervisum. Den første type er ligesom med arbejdstilladelse, hvor den udenlandske partner skal opfylde de samme krav som med et normalt arbejdsvisum med undtagelse af, at det ikke kræves, at partneren på forhånd har et arbejde. Den anden type partnervisum vil være uden arbejdstilladelse, hvor den udenlandske partner skal opfylde samme krav som med et almindeligt turistvisum. En del af kærestevisummet vil være, at den udenlandske partner ikke har ret til velfærdsydelser, medmindre vedkommende er i arbejde eller uddannelse med undtagelse af sociale ydelser. Efter 3 års ophold med partnervisummet har den udenlandske partner mulighed for at søge om midlertidig opholdstilladelse, såfremt vedkommende fortsat er i arbejde eller under uddannelse.

At lære dansk er essentielt for integrationen. Dog må vi anerkende, at dette kan tage tid, hvorfor der vil være en periode, hvor det er svært som udlændinge at navigere i de muligheder, man har, såvel som de krav, staten stiller. Selvom flygtninge selvfølgelig fortsat skal have danskundervisning, kan der dog være brug for en midlertidig måde at øge udlændinges forståelse for de breve, som de modtager fra staten og kommuner. På den måde gør man udlændinge opmærksomme på deres rettigheder og krav samtidigt med, at man aflaster presset på udlændinges børn, der ofte fungerer som tolke for deres forældre.

Derfor mener Radikal Ungdom, at dokumenter og breve fra statslige institutioner skal oversættes til de 5 mest talte sprog blandt minoriteter i Danmark.

Den generelle midlertidige beskyttelsesstatus giver en bestemt type af flygtninge fra primært Syrien færre rettigheder, end der gives med de andre former for beskyttelsesstatus. Den giver ikke adgang til familiesammenføring de første 3 år, den giver ikke gratis adgang til videreuddannelse over gymnasieniveau, og man har heller ikke adgang til at blive skilt. Jf. Udlændingelovens §19,1 kan den generelle midlertidige opholdstilladelse hurtigt ophøre, såfremt de generelle forhold i hjemlandet er forbedret, idet den generelle midlertidige beskyttelsesstatus gives til flygtninge, som ikke har et individuelt problem. Ifølge Institut for Menneskerettigheder er denne beskyttelsesstatus på kant med konventionerne. Det er Danmarks pligt at tage vare på de mennesker, der er på flugt og tildele dem ordentlige rettigheder og levevilkår i Danmark uden risiko for at hjemsende dem til farefulde områder i hjemlandet.

Derfor mener Radikal Ungdom, at vi i stedet bør tildele flygtninge, der søger asyl i Danmark enten konventionsstatus (§7,1), individuel midlertidig beskyttelsesstatus (§7,2) eller status som kvoteflygtning (§8) med mulighed for varigt ophold. Desuden forlænges flygtninges opholdstilladelse til 5 år modsat i dag: 1-2 år. Denne model tildeler fortsat flygtninge midlertidigt ophold med mulighed for at forlænge opholdstilladelsen.

Radikal Ungdom mener, at Danmark bør lade sig inspirere af Canada og åbne op for muligheden for, at private (eventuelt i grupper) kan sponsorere en flygtningefamilie eller en enkelt flygtning. Man forpligtiger sig til at betale for flygtningen(es) transport til landet samt deres ophold det første år, og derudover forpligtiger man sig til at bidrage til integrationen, eksempelvis ved at hjælpe dem med at lære sproget eller til at finde et arbejde. UNHCR bør oprette et underorgan specifikt rettet mod privatsponsorerede flygtninge, der udvælger flygtningene i de katastroferamte områder, ligesom UNHCR i dag udvælger kvoteflygtninge. Der bestræbes på, at alle FN-lande tilsluttes denne ordning. Prisen varierer naturligvis fra land til land. I Canada har det cirka kostet sponsorerne 150.000 for en lille familie, og det vil formentlig koste nogenlunde det samme i Danmark. Trods den høje pris har det været en stor succes i Canada blandt private, hvor 10.000 privatsponsorerede flygtninge er kommet til landet på et halvt år i 2016.

I dag sker der for mange sagsbehandlingsfejl på handicapområdet. Fejlene kan både skyldes, at der mangler den nødvendige ekspertise ude i kommunerne, eller at der er en interessekonflikt i kommunerne, fordi de både er med til at afgøre sagerne og finansiere ydelserne.

Derfor mener Radikal Ungdom, at handicapområdet skal flyttes væk fra kommunerne og ud i regionerne. Dog skal kommunerne stadig finansiere området, men det er ikke dem, der afgør sagerne.

I Radikal Ungdom anser vi menneskehandel som et globalt problem og en kæphest af astronomiske dimensioner, når det kommer til udbredelsen af menneskerettigheder. Derfor vil vi i fremtiden arbejde på at bekæmpe menneskehandel, og ligeså vigtigt beskytte dens, desværre, alt for mange ofre. Det mener vi, da menneskehandel dels er blandt de mest traumatiserende og ødelæggende forbrydelser, som noget menneske kan udsættes for, og derudover er det en grov krænkelse af helt basale menneskerettigheder.

Derfor mener Radikal Ungdom, at ofre for menneskehandel skal beskyttes bedre ved:

• Asylansøgere skal i højere grad godkendes

• Der skal udføres mere opsøgende arbejde for at kortlægge de store mørketal, der kan forhindre identifikation, af og støtte til ofre

• Den første kontakt med ofrene foretages af specialuddannet personale, heriblandt psykologer og socialrådgivere, i stedet for politiet

• At kæmpe for flere internationale samarbejder for at mindske antallet af ofre

I dag er der ingen retningslinjer i kommuner og regioner for håndtering af overgreb på borgere. Sådan retningslinjerne bør tage stilling til, hvordan man giver relevante oplysninger videre til andre relevante myndigheder f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed eller politiet. Derudover bør man forholde sig til egen rolle ift. arbejdsgiver til mistænkte. Retningslinjerne skal gælde selvom medarbejderen vælger at sige sin stilling op if. mistanken.

Derfor mener Radikal Ungdom, at regioner og kommuner bør lave retningslinjer for, hvordan man bør håndtere sager, hvor sundheds-, omsorgs- eller plejepersonale mistænkes for noget strafbart f.eks. seksuelle overgreb på patienter.