Social-, Sundhed- og Udlændingepolitik

Sundhed

  • På global plan dør 700 000 mennesker hvert år af lægemiddelresistente infektioner. I 2050 estimeres det, at det vil være 10 mio. Områder, som har et højere forbrug af antibiotika, har også flere antibiotikaresistente bakterier.

    I dag er det ulovligt med få undtagelser at sælge antibiotika uden recept i alle EU-lande. Dog er der stor forskel på, hvor godt forbuddet overholdes. En undersøgelse har vist, at kun 79% af adspurgte i Grækenland havde fået deres sidste antibiotikakur gennem recept, hvorimod det var tilfældet for 98% i Sverige.

    Sygdomme kender ikke grænser. Det er derfor et fælles ansvar at bruge antibiotika ansvarligt, så vi også kan behandle fremtidens infektioner. Radikal Ungdom mener derfor, at EU bør lave en samlet indsats for at reducere salget af håndkøbsantibiotika.

  • Siden 2009 har man vaccineret piger imod HPV. I dag vaccinerer man også drengebørn, men dette er tilbydes drenge, som er født i juli 2007 eller senere. Selvom HPV-vaccinen er mest kendt for at beskytte mod livmoderhalskræft, men det beskytter også imod andre kræftformer og kønsvorter.

    Mænd bør ikke være afhængige af deres seksuelle partneres beskyttelse. Desuden har vaccinedækningen hos kvinder i mange år ikke været høj nok til flokimmunitet. Tidligere har man tilbudt vaccinen i catch up programmer til kvinder op til 25 år, da man mener, at dette vil være effektivt.

    Radikal Ungdom mener derfor, at man bør oprette et lignende catch up program for mænd under 25.

  • I Radikal Ungdom mener vi, at man har retten til at bestemme over egen kro, uanset hvor gammel man er. Derfor bør man fjerne kravet om tilladelse fra forældre (eller værge), hvis man er under 18 år og ugift. At få foretaget en abort kan være en meget personlig og svær beslutning, men retten til egen krop er altid ens egen, uanset hvor gammel man er. Den unge bør ca. en måned efter abortindgrebet modtage en besked i sin e-boks med opfølgende orientering om de muligheder, der er for støttesamtaler.

  • Naloxon bruges til effektivt og hurtigt at stoppe overdoser af opiater som heroin og morfin. I dag kan man i Danmark kun købe naloxon på recept, men flere lande har med stor succes fjernet receptpligten på naloxon og set deres dødsrater ved overdosis falde. Fra USA ved vi, at højere udbredelse af naloxon kan reducere dødeligheden med op til 50%.

    Radikal Ungdom mener derfor, at naloxon bør kunne købes på apoteket uden recept.

  • Radikal Ungdom ønsker at indføre gratis menstruationsprodukter på alle offentlige danske uddannelsesinstitutioner.

    Frygten for at bløde igennem distrahere mentalt fra undervisningen, og manglen på menstruationsprodukter og frygten for at bløde igennem kan i værste fald lede til, at mennesker med menstruation misser undervisning.

    Uregelmæssige menstruationscyklusser er især udbredt de første par år, man har menstruation, og det er derfor særligt vigtigt, at de danske folkeskoler er særligt opmærksomme på at have gratis menstruationsprodukter på toiletterne.





Udlændinge

  • I dag har immigranter ikke mulighed for at låne bøger på biblioteket. Dette er spild, fordi der går meget integration og kulturel udveksling tabt, når man ikke får adgang til basale institutioner såsom biblioteket på lige fod med danske statsborgere.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at immigranter og asylansøgere, der har søgt opholdstilladelse eller asyl i Danmark, skal have mulighed for at benytte de offentlige biblioteker til at hjemlåne materiale derfra

  • Hjemrejseydelsen giver flygtninge et minimalt beløb at leve for om måneden. Bedre integration af flygtninge skabes ikke ved at reducere deres indtægt. Den store nedgang i flygtninges indtægt er en ny fattigdomsydelse, der ikke vil integrere, men marginalisere flygtninge. Flygtninge skal i stedet ligestilles med danske statsborgere på kontanthjælp.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at selvforsørgelses,- og hjemrejseydelsen skal afskaffes.

  • Radikal Ungdom mener, at flygtninge, der opholder sig på midlertidig opholdstilladelse, ikke skal kunne hjemsendes, selvom forholdene i deres hjemland ændrer sig til det bedre, hvis de er i beskæftigelse. Dette skal sikre, at Danmark ikke mister arbejdskraft, som der i øjeblikket er massiv mangel på. Samtidig sikrer det en tryg hverdag for de pågældende mennesker, som derfor ikke behøver være bekymret for pludseligt at blive sendt tilbage til deres hjemland.

  • I Danmark er man uskyldig indtil andet er bevist. Det er et basalt retsstatsprincip. Desværre gælder dette princip ikke nødvendigvis for indvandrere og flygtninge, når de søger arbejde eller frivilligt arbejde, hvor de arbejder med i direkte kontakt med børn og unge. Hvis man er kommet til Danmark fra et land hvor ens fulde juridiske baggrund ikke kan indhentes, kan arbejdsgiver ikke indhente en fuld børneattest. Nogle arbejdsgivere godkender den rene men ufuldkomne børneattest. Nogle foreninger har lavet supervisionsordninger eller helhedsvurderinger. Men det er svært for små firmaer og foreninger at vide hvordan de må agere ift. dette tilfælde, og nogle vælger derfor ikke at ansætte dem. At give indvandrere og flygtninge mulighed for at deltage i foreningslivet er godt for alle; Det er godt for foreningerne, fordi de kan få flere frivillige, det er godt for børnene, da de kan få flere rollemodeller, og det er godt for integrationen. For erhvervslivet er der mulighed for at ansætte mere arbejdskraft, især i sektorer som sundhed, uddannelse og børnepasning, hvor der mangler folk.

    Radikal Ungdom mener derfor, at man lig folk født i Danmark skal antage indvandrers og flygtninges børneattester som rene.






Social

  • I dag sker der for mange sagsbehandlingsfejl på handicapområdet. Fejlene kan både skyldes, at der mangler den nødvendige ekspertise ude i kommunerne, eller at der er en interessekonflikt i kommunerne, fordi de både er med til at afgøre sagerne og finansiere ydelserne.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at handicapområdet skal flyttes væk fra kommunerne og ud i regionerne. Dog skal kommunerne stadig finansiere området, men det er ikke dem, der afgør sagerne.

  • I Radikal Ungdom anser vi menneskehandel som et globalt problem og en kæphest af astronomiske dimensioner, når det kommer til udbredelsen af menneskerettigheder. Derfor vil vi i fremtiden arbejde på at bekæmpe menneskehandel, og ligeså vigtigt beskytte dens, desværre, alt for mange ofre. Det mener vi, da menneskehandel dels er blandt de mest traumatiserende og ødelæggende forbrydelser, som noget menneske kan udsættes for, og derudover er det en grov krænkelse af helt basale menneskerettigheder.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at ofre for menneskehandel skal beskyttes bedre ved:

    • Asylansøgere skal i højere grad godkendes

    • Der skal udføres mere opsøgende arbejde for at kortlægge de store mørketal, der kan forhindre identifikation, af og støtte til ofre

    • Den første kontakt med ofrene foretages af specialuddannet personale, heriblandt psykologer og socialrådgivere, i stedet for politiet

    • At kæmpe for flere internationale samarbejder for at mindske antallet af ofre

  • I dag er der ingen retningslinjer i kommuner og regioner for håndtering af overgreb på borgere. Sådan retningslinjerne bør tage stilling til, hvordan man giver relevante oplysninger videre til andre relevante myndigheder f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed eller politiet. Derudover bør man forholde sig til egen rolle ift. arbejdsgiver til mistænkte. Retningslinjerne skal gælde selvom medarbejderen vælger at sige sin stilling op if. mistanken.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at regioner og kommuner bør lave retningslinjer for, hvordan man bør håndtere sager, hvor sundheds-, omsorgs- eller plejepersonale mistænkes for noget strafbart f.eks. seksuelle overgreb på patienter.

  • Over hver. 10. studerende på de videregående uddannelser har et handikap. Studerende med handikap har værre trivsel, højere dropout rate og større økonomisk usikkerhed.

    Den gennemsnitlige ventetid for handikap SU er for høj. Dette kan skabe unødvendige økonomiske problemer og usikkerhed for den studerende. Oveni dette er det den studerende, som betaler for de lægeerklæringer og dokumentation, som uddannelsesinstitutionen finder nødvendigt for at tildele særlige vilkår såsom ekstra tid til eksamen, uanset hvor meget og hvor dyr dokumentation, uddannelsesinstitutionen må kræve.

    Ventetiden på svar om særlige vilkår kan desuden strække sig over flere eksamensperioder, hvilket kan resultere i, at den studerende dumper flere forsøg uden nogensinde at få tildelt de særlige vilkår, som ville give den studerende lige muligheder for at bestå.

    Derfor mener Radikal Ungdom

    • Den studerende skal max lægge ud for en lægeerklæring per sag. Såfremt uddannelsesinstitutionen finder det nødvendigt med yderligere dokumentation fx i form af endnu en lægeerklæring eller en speciallægeerklæring, skal uddannelsesinstitutionen betale dette ligesom arbejdsgiver gør.

    • Ved ansøgninger om særlige vilkår skal der være en konklusion indenfor 3 måneder eller max en eksamenssæson. Såfremt dette ikke kan overholdes, skal dumpede forsøg på den studerendes eksamener efter de 3 måneder slettes.

    • Såfremt en studerende med flere særlige vilkår kun kan få nogle af dem opfyldt til en given eksamen, skal den studerende informeres om dette på forhånd.

    • Ventetiden på handikap SU skal nedsættes til max 3 måneder.