Indledning

Krigen i Syrien og de mange mennesker på flugt gik først op for den danske regering og befolkning den dag i sommeren 2015, hvor der vadede syrere på de danske motorveje. Dette på trods af, at flygtningestrømmen har stået for vores dør i mange år.

Vi må ikke gentage historien. Vi ved med sikkerhed, at klimaflygtninge vil komme. De findes allerede, men de er endnu ikke søgt væk fra deres egen region – men det er blot et spørgsmål om tid. Alligevel har hverken FN, EU eller Danmark en løsning på, hvordan man løser den kommende klimaflygtningekrise.

I dette program forsøger vi at komme med vores bud på en løsning.

Definition af en klimaflygtning

På nuværende tidspunkt er mennesker, der flygter grundet klimarelaterede årsager ikke defineret som flygtninge under FN’s flygtningekonvention. Det er et kæmpe problem, da klimaflygtninge bliver en af fremtidens store udfordringer for verdenssamfundet. Vandstandene i verdenshavene stiger og der kommer flere og længere tørkeperioder og naturkatastrofer. Ifølge flere beregninger vil denne udvikling resultere i flere hundrede millioner klimaflygtninge alene i dette århundrede. For at imødekomme dette problem er det derfor nødvendigt, at man hurtigst muligt bliver enige om en juridisk definition af, hvornår man er klimaflygtning, så disse vil være beskyttet under international lovgivning.

Da klimaforandringerne i høj grad kommer til at ramme udviklingslandene hårdest, er det umuligt at adskille fattigdomsflygtninge og klimaflygtninge fuldstændigt fra hinanden. Dette skal dog tilstræbes juridisk.

Forskellen mellem fattigdomsflygtninge og klimaflygtninge består nemlig i, at en fattigdomsflygtning – på trods af dårlige levevilkår – har muligheden for at kunne leve, der hvor personen bor.

Radikal Ungdom definerer en klimaflygtning således: ”En klimaflygtning er en person, der er tvunget på flugt grundet klimaforandringsforårsagede hændelser, der truer vedkommendes eksistensgrundlag.”

Forebyggelse og klimatilpasning

Det væsentligste vi kan gøre for at mindske antallet af klimaflygtninge, er at mindske de globale klimaforandringer. Derfor skal der være stort fokus på at overholde Paris-aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til den præ-industrielle tid. Det er dog ikke formålet med dette program at komme med en løsning på dette. I stedet vil vi komme med løsninger på, hvordan områder kan klimatilpasses, så færre er nødt til at flygte, selvom klimaet ændrer sig. Klimaflygtninge er et globalt problem og kræver derfor også globale løsninger i FN-regi. Økonomisk stærke lande som for eksempel Holland har selv pengene til at betale for klimatilpasningen af deres land, mens udviklingslande som Bangladesh ikke har, og skal hjælpes med FN-midler.

Det er vigtigt, at der etableres et samarbejde mellem lokalbefolkningen og FN's repræsentanter om klimatilpasningen. Det er FN, der har pengene, men det er lokalbefolkningen, der kender området bedst. Desuden er det vigtigt, at de lokale har ejerskab over projektet. Der er primært tre typer klimaskabte katastrofer, som kan skabe klimaflygtninge: oversvømmelser, tørke og kraftige storme og orkaner. Disse katastrofer skal forebygges forskelligt;

Klimatilpasning i forbindelse med oversvømmelse

Klimaforandringer vil give flere oversvømmelser af forskellige grunde. Dels fordi den generelle vandstand stiger, dels på grund af meget regn og dels på grund af hyppigere stormflod.

Radikal Ungdom mener at:

• Vandstigninger og stormfloder bør forebygges med dæmninger, de steder det er muligt.

• Færrest muligt bør bo i oversvømmelsestruede kystområder. Dette kan man sørge for ved enten at hæve det beboede område eller flytte folk længere op i landet.

• Der ikke bør bygges nye bygninger i områder, der har stor risiko for oversvømmelse.

• I områder hvor oversvømmelser sker på grund af meget regn, skal man sikre, at vandet har mulighed for at løbe til havet eller søer uden om beboede områder, for eksempel med kloaknet, der kan aflaste de lokale floder.

Klimatilpasning i forbindelse med tørke

Nogle steder vil på grund af klimaforandringer rammes hyppigere af tørke, og deraf vil nogle steder mangle mad.

Radikal Ungdom mener at:

• Lokalbefolkningen skal hjælpes til at dyrke mere tørkeresistente afgrøder, som majs og quinoa.

• Der bør forskes i udvikling af genmodificerede afgrøder, som kan klare tørke endnu bedre end de nuværende. Dette vil desuden mindske antallet af krigsflygtninge, da mangel på mad er med til at eskalere eksisterende konflikter.

Klimatilpasning i forbindelse med kraftige storme og orkaner

Endelig vil klimaforandringer betyde flere kraftige storme og orkaner. Områder ramt af disse vil dog være beboelige det meste af tiden, og klimatilpasningen handler derfor om at mindske ødelæggelser og tab af liv, mens uvejret står på.

Radikal Ungdom mener at:

• Der skal investeres i, at bygninger i orkanudsatte områder skal kunne klare de høje vindstyrker. Når en voldsom orkan er varslet, skal det være let for beboerne at få materialer og viden til yderligere sikring af for eksempel vinduer og døre.

• Der skal være en plan for, hvor lokalbefolkningen kan evakueres hen, hvis dette er nødvendigt. For mindre øsamfund kan dette blive i et andet land.

• Det skal være let tilgængeligt at sikre boliger mod orkaner, så beboerne kan vende tilbage til deres hjem efter en orkan og ikke behøver at flygte fra et ødelagt hjem.

Klimaflygtninge og EU

EU har et ansvar overfor resten af omverden. De humane værdier, det europæiske samarbejde er bygget op omkring, står for prøve, når mennesker ser deres hjem blive opslugt af klimaforandringer. Det er i sådanne situationer, at EU skal stå sammen og bidrage til at hjælpe de mennesker, der for alvor flygter for deres liv. For at sikre en stabil og medmenneskelig håndtering af den voksende klimaflygtningekrise, er det vigtig at etablere et fremtidsdriftigt system, der kan tage hånd om disse mennesker.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

• EU skal tage et stort ansvar, og modtage en del af de klimaflygtninge og kvoteflygtninge der er truet på deres liv, og hvis hjemland ikke længere er menneskelig beboeligt.

• EU skal bidrage til forebyggelse af klimaændringer i udviklingslande, og bør yderligere bidrage som mægler for at sikre aftaler, der giver klimaflygtninge ophold i deres nærområde.

Relokering

Klimaforandringer er en realitet, vi er nødt til at acceptere. Det er vigtigt, at verdenssamfundet får lavet langtidsholdbare internationale aftaler, der sikrer, at klimaflygtningene bliver fordelt på den mest hensigtsmæssige måde.

Det er svært at udvikle politik på baggrund af noget, der sker i fremtiden, da man af gode grunde ikke kender verdenssituationen på det pågældende tidspunkt. Men vi forestiller os en situation, hvor klimaflygtninge flygter til det nærmeste sikre område, og gennem FN søger asyl derfra.

Radikal Ungdom mener, at den mest hensigtsmæssige relokering sker ved at:

• Klimaflygtninge så vidt muligt bliver relokeret regionalt.

• Der skal tages højde for kultur, religion og etnicitet når klimaflygtninge relokeres. Dette sikrer færre konflikter, da kultursammenstød alle tider har skabt konflikter.

• Danmark og resten af verdenssamfundet ikke skal føre en ’’ude af øje, ude af sind’’- politik men engagere sig selv både økonomisk og menneskeligt i relokeringen af klimaflygtninge.

• FN eller EU skal hjælpe de lande som står til at blive ramt af klimaudfordringer med at lave holdbare aftaler med deres nabolande om, hvad der skal ske, såfremt de bliver ramt af klimaforårsagede katastrofer.

Klimaflygtninge er per definition permanent fordrevne, da deres hjem ikke er og ikke vil blive mulig at vende hjem til. Derfor skal relokeringen naturligvis være permanent. Det er vigtigt, at klimaflygtningene bliver en integreret del af samfundet, og ikke ligger samfundet til last.

Radikal Ungdom mener, at en permanent relokering indebærer at:

• Klimaflygtningene får arbejdstilladelse ganske kort efter deres relokering.

• Klimaflygtningene har udsigt til statsborgerskab for at undgå et opdelt samfund.

• Der laves tiltag der hjælper på integrationen af klimaflygtning som for eksempel sprogundervisningen.

• Klimaflygtningenes menneskerettigheder respekteres