Radikal Ungdoms psykiatriprogram

Hver femte dansker rammes på et tidspunkt af psykiske udfordringer og psykiske lidelser rammer mange i den danske befolkning. Der er flere børn og unge i behandling i psykiatrien og et ud af fem børn viser tegn på dårlig mental sundhed i det daglige liv. At have en psykisk lidelse er omkostningsfuldt for dit daglige liv, bl.a. socialt og i forbindelse med arbejde eller uddannelse. Psykiske lidelser og dårlig mental sundhed udgør den største byrde ift. omkostninger, fordi disse ofte er årsager til langtidssygemelding og førtidspension.

Der er brug for en grundlæggende nytænkning af psykiatrien, som vi kender den i dag, hvis vi skal imødekomme og vende den negative udvikling. Vi ønsker i Radikal Ungdom et bæredygtigt psykiatrisk system, som bør hvile på et grundlæggende princip om individet i centrum.

I psykiatrien ser vi i dag en række store problemer. Dem søger vi med dette program at løse gennem en nytænkning af, hvordan det psykiatriske system bør fungere. Langsigtet finansiering er en forudsætning for vores forslag, som skal sikre en forbedring af personalets uddannelse og normering, udvide mulighederne for forebyggelse af tvang og konflikt, forbedre samarbejdet mellem kommuner og regioner og give bedre fysiske rammer til psykiatrien. Derfor skal psykiatrien som helhed opprioriteres og på finansloven.

Psykiatriens hus – samarbejde mellem kommune og region

Behandling og rehabilitering af psykiatriske patienter er i dag spredt mellem kommune og region. Det skaber forskellige udfordringer for patienter, der ender mellem forskellige instanser. For at patienten trygt kan sikres en sammenhængende behandling, hvor ingen ender som kastebold mellem forskellige systemer eller falder mellem to instanser, må man samarbejde mere mellem kommune og region. Målet er et sammenhængende forløb uanset hvem man er som bruger, og hvor man er i forløbet - man skal som bruger ikke mærke forskel på at være i det kommunale eller regionale system.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

alle kommuner skal have tilknytning til et Psykiatriens Hus, som samler forebyggende og ambulant behandlende indsatser under ét tag.
der i et Psykiatriens Hus bør være regionale ambulante behandlingssenge og kommunale tryghedssenge. En behandlingsseng fungerer sådan, at man under sit ambulante ophold bliver tilset af fagligt personale, som kan hjælpe borgeren med justering af medicin eller lignende. Den kommunale tryghedsseng skal derimod ikke fungere behandlende, men som et tilbud udsatte borgere kan benytte, hvis de har behov for kontakt med uddannet personale, en samtale eller et sted at være, hvis de oplever en forværring i deres tilstand der gør, at de ikke er trygge i eget hjem. Alene visheden om at tilbuddene eksisterer, er med til at skabe tryghed og stabilitet i borgerens hverdag.
kommuner og regioner i fællesskab skal udarbejde et Psykiatriens Hus, der passer til behovene i det pågældende område. På denne måde kan man f.eks. have indsatser til behandling af misbrug ifm. psykisk sygdom. Det betyder ikke, at alle kommuner skal holde et Psykiatriens Hus selv, men det tilstræbes, at alle kommuner har tilknytning til et i en nærliggende kommune.
Psykiatriens Hus skal være i løbende udvikling, hvor man udvikler nye metoder og tilbud f.eks. samarbejdsformer og udviklingsprojekter, som inkluderer flere faggrupper end kun social- og behandlingspsykiatrien. På denne måde skal Psykiatriens Hus være et sted for tværgående projekter, hvor også pårørende kan involveres.
Psykiatriens Hus bør samarbejde med et hospital, hvor hospitalet kan supervisere, når behovet opstår for evt. indlæggelse af en patient.

Psykiatriske afdelinger

Landet over har de psykiatriske afdelinger været udfordret af massive besparelser, som er gået ud over de fysiske omgivelser og personalets normering samt specialisering på afdelingerne. Det er nu gået for vidt.

Vi skal i stedet investere i afdelingerne. Der skal være mere personale, der skal have mulighed for at efteruddanne sig løbende. Vi skal så vidt muligt forebygge tvang på afdelingerne og arbejde med det fysiske miljø som en faktor, der har betydning for brugen af tvang.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

der skal være en bedre normering på afdelingerne og dermed mere personale for at sikre en stabil og tryg tilværelse for patienten og trygge rammer for personalet.
der skal være et medicinfrit supplement til behandling med medicin. Dette supplement kan eksempelvis være samtaleterapi, miljøterapi, fysioterapi og lignende.
man skal indgå i dialog med patienten om den medicinske behandling og diagnose, såfremt at dette ses muligt uden risiko for skade på patienten eller dennes omgivelser.
der skal arbejdes aktivt på at forebygge alle former for tvang. Dette kan eksempelvis gøres ved at indrette afdelingerne således, at man mindsker risikoen for konflikt. Denne indretning kunne f.eks. indebære åbne, lyse lokaler, tilgængeligt personale i samme omgivelser som patienterne, let adgang til udendørsarealer og lignende.
Der på psykiatriske afdelinger er mulighed for som patient at få behandling og hjælp til håndtering af somatiske lidelser og livstilssygdomme. Behandlingsforløbet skal kunne køres sideløbende med psykiatrisk behandling. Et eksempel på en specialist, som kan tilknyttes en psykiatrisk afdeling kunne være en diabeteslæge. Psykiatriske patienter lever gennemsnitligt markant kortere end den gennemsnitlige dansker. Den primære grund til dette er de somatiske lidelser, som mange psykiatriske patienter også har. I modsætning til mange andre patientgrupper, er mange psykiatriske patienter for ustabile til at kunne følge de traditionelle sundhedstilbud. Dette er desværre et eksempel på ulighed i sundhed, og man bør derfor målrette tilbud om behandling til denne patientgruppe gennem de psykiatriske afdelinger.
Der skal ansættes peer-medarbejdere på alle landets psykiatriske sengeafsnit. Psykiatrien er presset på ressourcer, og derfor skal der ansættes uddannet personale med personlige erfaringer med psykisk sårbarhed og recovery, som har en unik indsigt, som kan bruges til at støtte andre, der oplever psykisk sårbarhed. Peer-relationen bygger på lighed og gensidighed og bidrager derfor med et andet element, end sundhedspersonalet kan tilbyde i behandlingsforløbet.

Kommunen

Kommunen er den centrale aktør i forhold til forebyggelse og rehabilitering i forbindelse med psykiatriske diagnoser. Som borger kan det være meget vanskeligt at finde ud af, hvem der har ansvaret for hvad i deres behandling, og det kan kræve mange ressourcer af borgeren. Det er uacceptabelt, at man som borger kan blive mere syg af at være i systemet. I Radikal Ungdom mener vi derfor, at der skal gøres op med silotænkningen i kommunen, hvor man i stedet skal sætte borgeren i fokus og bruge hele netværket i både rehabiliteringen eller forebyggelsen. Der må aldrig være tvivl om, hvem der har det bærende ansvar i alle aspekter af borgerens sag.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

behandlingen i socialpsykiatrien skal baseres på netværksmøder, hvor de relevante fagpersoner, pårørende og rådgivere mødes om en koordineret indsats med borgeren i fokus. Mindst én person fra teamet skal være gennemgående gennem hele forløbet.
man som udgangspunkt ikke skal skifte sagsbehandler imod borgerens eget ønske
borgerens netværk skal inddrages efter borgerens ønske som en del af forebyggelse og rehabilitering.
der i forbindelse med netværksmøder skal være klare retningslinjer for ansvarsdelingen mellem de forskellige aktører, f.eks. at den der modtager henvendelse, indkalder til første netværksmøde. Derudover skal der være klarhed over den koordinerede indsats i ansvarsfordelingen mellem kommune og region.
kommunen skal sigte mod at samarbejde med evt. arbejdsplads, uddannelsesinstitution eller andre relevante aktører, der omgiver borgeren som et led i at sikre, at borgeren i videst muligt omfang beholder tilknytning til f.eks. arbejde eller uddannelse.
det for borgere med psykiatriske diagnoser, vil være særligt gavnligt at udvide måltallet for fleksjob i det kommunale system, samt at lette visitering til fleksjob, da fleksjob vedkommer mange borgere i det kommunale system.
socialpsykiatrien helt grundlæggende skal sikres af kommunerne, men at kommunerne så vidt muligt bør supplere ved at samarbejde med frivillige foreninger om eksempelvis mentorordninger, bisidderordninger og besøgsvenner.
Alle patienter ved udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling får tilbud om at blive tilknyttet en social vicevært, som i perioden efter indlæggelsen har til formål at tjekke op på borgeren, skabe tryghed i borgerens hverdag og sikre, at borgeren får en god overgang til det kommunale system. Dermed etableres et meget tættere samarbejde mellem patient, region og kommune ved udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling. Dette har også til formål at forebygge genindlæggelser.

Børn og unge

Fremtiden skal bygges af nutidens børn og unge. Det er derfor altafgørende, at vi tidligere bliver dygtigere til at opdage, behandle og støtte børn og unge med psykiatriske diagnoser eller tegn på psykisk mistrivsel. Det gør vi med en massiv kommunal indsats, hvor vi opkvalificerer socialrådgiverne på området og generelt sikrer den unge en sikker og tryg overgang til det voksne liv.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

alle børn og unge under 25 år skal have adgang til gratis psykologhjælp.
det skal sikres, at unge med en psykisk lidelse eller psykisk mistrivsel, så vidt muligt, behandles af samme socialrådgiver, selvom de fylder 18 år f.eks. til de er 25. Dette gøres for at sikre en god overgang til voksenlivet.
der skal være fokus på at nedbringe socialrådgivernes sager, så man undgår overbebyrdede medarbejdere, der ikke har tid og ressourcer til at følge alle sager.

Forskning og uddannelse

For at Danmark kan have verdens bedste psykiatri, bør man efterstræbe at uddanne specialiseret personale og forske for at finde de bedste løsninger på de udfordringer, som vi står overfor. Personalet skal tidligt tilbydes efteruddannelse, så de har den nyeste viden og bedste forudsætning for at behandle og forebygge sværhedsgraden af sygdommen.

Desuden skal der samarbejdes på tværs af professioner, så forskningen og projekterne har en holistisk tilgang og så medicinforbruget i psykiatrien kan specialiseres ud fra den enkeltes behov. Derudover skal vi samarbejde på tværs af landegrænser så forskningen bliver så bred og detaljeret som muligt.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

det sundhedsfaglige personale, der arbejder på psykiatriske afdelinger skal tilbydes efteruddannelse i psykiatriområdet som en integreret del af arbejdet. Det kunne eksempelvis være et modul i konfliktnedtrapning eller kommunikation. Personalet tilbydes således løbende efteruddannelse efter anciennitet.
der skal forskes målrettet i psykiatrisk medicin og ny sundhedsteknologi, således at man bliver mere specialiseret i at give den optimale medicin til den enkelte i kombination med andre behandlingsformer.
EU i højere grad skal være hjemsted for tværgående forskningsprojekter i psykiatriske sygdomme, hvor man kan samle forskning og udveksle viden.