Indledning

Det er vores klare opfattelse, at radikalisering er et socialt problem, der skyldes marginalisering, isolation og/eller manglende anerkendelse. De radikaliserede har tit været udsat for enorme svigt - enten hjemmefra eller fra samfundet, der ikke har formået at inkludere dem i fællesskabet. Derfor har vi, samfundet, også et stort ansvar for at blive bedre til at kunne rumme udsatte mennesker. Dette program tager hovedsageligt udgangspunkt i den forebyggende indsats, da vi mener, at det er her, fokus bør ligge.

Kommunen

De kommunale medarbejdere spiller en afgørende rolle i forebyggelsen og bekæmpelsen af radikalisering. Derfor er det vigtigt, at de kommunale medarbejdere er klædt på til opgaven. Radikalisering er et komplekst og kontektsafhængigt fænomen og sætter derfor store krav til de enkelte socialrådgivere, sagsbehandlere og andre kommunale medarbejder - de skal både kunne spotte radikalisering og være i stand til at reagere på det. For at forbedre forebyggelsesindsatsen foreslår Radikal Ungdom, at der oprettes antiradikaliseringscentre, hvor kommunale medarbejdere og politi indgår i et tværfagligt samarbejde. På den måde sikres det, at ekspertisen samles ét sted og at indsatsen intensiveres. Af hensyn til det forebyggende arbejde, der ligger i at møde de unge, foreslår Radikal Ungdom, at centrene oprettes på steder, hvor der er risiko for radikalisering, f.eks. i udsatte boligområder. Derudover ønsker Radikal Ungdom at opprioritere indsatsen omkring barnets og den unges nærmiljø.

Radikal Ungdom mener, at:

• Omfanget af undervisning i, hvordan radikalisering kan forebygges på socialrådgiver- og sagsbehandleruddannelserne skal øges.

• Efteruddannelser i håndtering og forebyggelse af radikalisering skal intensiveres blandt kommunale medarbejdere

• Der skal oprettes antiradikaliseringscentre, som kommune og politi er en integreret del af. Centrene skal indeholde telefoniske hotlines, mødefaciliteter og andre logistiske værktøjer, kommune og politi kan bruge i deres daglige indsats mod radikalisering. Centrene skal ligge i de områder, hvor der er mest radikalisering.

• De succesfulde kommunale mentorordninger skal bruges aktivt i kampen mod radikalisering. Tidligere radikaliserede personer skal indgå i mentorordningerne.

• Indsatsen for at rådgive forældre om radikalisering skal opprioriteres.

• Der skal oprettes antiradikaliserings-hotlines, så bekymrede borgere kan ringe ind, modtage vejledning om radikalisering og/eller indberette hændelser til kommune og politi.

• Der skal være bedre muligheder for at søge information og finde værktøjer til at bekæmpe radikalisering på kommunale hjemmesider.

Grundskolen

Radikalisering kan opstå alle steder i samfundet - også i folkeskolen. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at lærerne har et skarpt blik for de elever, der udvikler radikaliseringstegn og derfor skal lærerne og pædagogerne i grundskolen uddannes bedre i at spotte radikalisering og indgå i det forebyggende arbejde med at få barnet eller den unge tilbage på rette vej. Radikal Ungdom vil bl.a. gøre op med faget kristendom, der kan eksludere andre trosretninger fra fællesskabet. Lærerne skal desuden være i stand til at indgå i klassens diskussioner og modargumentere yderligtgående holdninger i klassen. Dette kræver indsigt og uddannelse. Derudover ser vi gerne, at tidligere radikaliserede personer inddrages i oplysningsarbejdet i grundskolen. Ved at få tidligere radikaliserede til at fortælle om deres erfaringer, kan vi give den enkelte elev større indsigt i radikaliseringsprocessen og sætte ham eller hende i stand til at spotte radikaliseringstegn hos en klassekammerat. Radikal Ungdom vil:

• Lade samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi - SSP - udgøre kernen i den antiradikaliseringsindsats, der finder sted i de danske folkeskoler.

• Tilbyde gratis efteruddannelse til lærere og pædagoger, der arbejder i områder, der er særligt udfordrede af radikalisering

• Erstatte kristendomsundervisningen med religionsundervisning

• Gøre tidligere radikaliserede til en del af undervisningen

Ungdomsuddannelserne

Det er vigtigt at man også på ungdomsuddannelserne tager ansvar vedrørende radikalisering. Dette skal altid ske med fokus på den enkelte elev, og vi ønsker ikke, at have en fast definition på, hvornår en person kan betragtes som radikaliseret. Det er derfor altafgørende, at lærere, elever og kompetente medarbejdere indgår i processen; lærerne skal efteruddannes, så de bliver i stand til at spotte sociale problemer som kan føre til radikalisering og eleverne skal vide, hvor de skal henvende sig, hvis de har bekymringer omkring radikalisering hos en medstuderende. Endelig skal der oprettes en national pulje, der gør det muligt for ungdomsuddannelserne at oprette tiltag, der kan forebygge og bekæmpe radikalisering.

Radikal Ungdom mener, at:

• Lærerne på ungdomsuddannelserne skal efteruddannes.

• Der skal oprettes en vidensbank på tværs af ungdomsuddannelser og folkeskoler, hvor erfaringer og konkrete teknikker til at håndtere radikalisering kan deles.

• Ungdomsuddannelserne skal kunne søge midler fra en national pulje til at ansætte kompetent personale eller oprette tiltag, der kan hjælpe med forebyggelsen og bekæmpelsen af radikalisering.

Civilsamfundet

Vi mener, at civilsamfundet og i særdeleshed foreningslivet kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af antiradikalisering - især for børn og unge fra socialt udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk. Deltagelse i det danske foreningsliv kan fungere som en positiv erstatning til for fællesskabet i forskellige ekstremistiske grupper, idet man gennem en forening kan opnå en følelse af sammenhold og samhørighed, anerkendelse af ens evner og personlighed samt et stærkt tilhørsforhold til en bestemt gruppe mennesker. Derudover giver aktiv deltagelse i foreningslivet mulighed for at diskutere samfunds- og kulturforhold med jævnaldrende fra forskellige sociale lag, hvilket har stor demokratisk værdi. Dette er tilfældet, hvad enten det drejer sig om deltagelse i en lokal idrætsforening, en politisk organisation, en spejdertrup eller noget helt fjerde.

Radikal Ungdom ønsker, at:

• Der udvikles en mere rummelig kultur inden for foreningslivet. Denne rummelighed bør blandt andet komme til udtryk ved en større accept af, at nogle drenge og piger er utrygge ved fællesbadning og at nogle unge kvinder føler sig bedst tilpas ved at beholde deres tørklæde på under en håndboldkamp. Endvidere bør foreninger i højere grad give mulighed for at deltage i alkoholfri arrangementer for de unge voksne.

• Der skal øget fokus på at skabe foreningsaktiviteter i udsatte boligområder.

• Ordninger, hvor kontingentet for udsatte familier bliver betalt, skal udbredes

• Der skal oprettes offentlige puljer til foreninger, som ønsker at igangsætte projekter og kampagner, som har til formål at hverve nye medlemmer af anen etnisk herkomst.

Endelig mener vi, at religiøse og politiske foreninger har et ansvar for at holde øje med tegn på radikalisering blandt deres medlemmer og italesætte problemstillingen. I forlængelse heraf er det vigtigt, at f.eks. Dansk Ungdoms Fællesråd tør tage ansvar for radikalisering internt i foreningerne, hvis noget sådant kommer til udtryk.

Trossamfundene

Trosamfundene er væsentlige aktører i kampen mod radikalisering idet de religiøse fællesskaber ofte spiller en stor rolle i målgruppens liv.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

• Den antiradikaliseringspakke, som Folketinget har vedtaget, skal udvides, så den inkluderer et samarbejde mellem trossamfundene og staten.

Exit-programmer

Det er dybt bekymrende, når unge har hele deres sociale netværk i de radikaliserede miljøer. Vi skal gøre det muligt for de unge at komme ud af de ekstremistiske miljøer via exit-programmer, der kan støtte den unge i hans eller hendes beslutning om et nyt liv og hjælpe med at skabe nye sociale netværk.

Radikal Ungdom mener, at:

• Der på landsplan skal oprettes exit-centre i forlængelse af de tidligere nævnte antiradikaliseringscentre. Disse centre skal især kunne rådgive om beskæftigelse og uddannelsesmuligheder, der kan skabe en ny fremtid for den radikaliserede.

• Exit-centrene skal tilknyttes et korps af mentorer, der som et rejsehold kan besøge radikaliserede i hele landet og fortælle om alternativerne til de radikaliserede miljøer og den hjælp, der tilbydes.

• Et mentorkorps også skal kunne besøge og holde oplæg på forskellige institutioner.

• Når de unge har påbegyndt et exit-program, skal de tilbydes tilknytning til netværksgrupper med andre tidligere radikaliserede personer, så de kan støtte hinanden og skabe et nyt netværk.

• Der skal nedsættes et tværfagligt samarbejde organ mellem PET, fængselsbetjentene og Kriminalforsorgen, der skal vurdere om indsatte i landets fængsler, der udviser tegn på radikalisering, skal indgå i et exit-program. På den måde sikrer vi, at frygten for radikalisering hos en indsat er fagligt begrundet.

Online radikalisering

Radikalisering via internettet bliver mere og mere udbredt. Vi skal derfor sørge for at både børn, unge og forældre er klædt ordentligt på at imødegå de nye udfordringer, dette medfører. Fokus skal være på at lære børn at være kildekritiske samt at øge dialogen mellem børn og forældre omkring hvad børnene oplever og læser på nettet.

Radikal Ungdom mener, at:

• Folkeskolen skal give eleverne kompetencer til at orientere sig og forholde sig kritisk over for den kæmpe mængde informationer, som findes på internettet.

• Antiradikaliserings-hotlines også skal kunne rådgive forældre om online radikalisering og vejlede i hvad forældre kan gøre, hvis de frygter at deres børn indgår i radikaliserede fællesskaber på nettet.

Tonen i den politiske debat

Ord skaber virkelighed og alt for længe har den hårde tone mod f.eks. danske muslimer gjort, at disse mennesker har følt sig uønskede i samfundet. Dette har med stor sikkerhed skabt et godt fundament for at de ekstremistiske miljøer kan radikalisere unge, der ikke føler sig som en del af samfundets fællesskab. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at der skabes en ny politisk debatkultur omkring udlændinge og etniske minoriteter i vores samfund. Dette skal ske ved at italesætte det problematiske i, at politikere og/eller partier dæmoniserer bestemte grupper af borgere i Danmark.

Internationalt samarbejde

Det internationale samarbejde er væsentligt i bekæmpelsen af radikalisering. Radikalisering er ikke kun et dansk problem, men en global udfordring, der skal løses i fællesskab. Derfor skal det være nemt for myndighederne i de enkelte lande at udveksle erfaringer og viden med hinanden og de europæiske og internationale myndigheder, der arbejder med radikalisering, skal styrkes og løbende forbedres. Desuden skal der gøres en større indsats for at standse radikaliseringen i nærområdernes flygtningelejre.

Radikal Ungdom mener, at:

• Der skal oprettes en international vidensbank, der indeholder viden om antiradikalisering samt værktøjer til håndtering og forebyggelse.

• Der løbende skal foretages evalueringer med henblik på at styrke og forbedre antiradikaliseringsindsatsen mellem nationale politikorps, Europol og Interpol.

Hellige krigere

Det er et stigende problem, at mange danskere rejser ned til krigshærgede områder for at deltage i krig. Dog mener vi, at der er forskel på, hvem du rejser ned og kæmper for og/eller imod og at der derfor ikke automatisk skal udstedes udrejseforbud til de plagede områder. Det er vigtigt, at vores modsvar til problemet med hellige krigere ikke bliver indskrænkning af borgernes mulighed for at færdes frit. Radikal Ungdom mener, at:

• Overvågning af danske borgere i udlandet altid skal ske med en retskendelse.

• En begrundet mistanke om radikalisering ikke er nok til, at politiet kan fratage passet og udstede et udrejseforbud for den mistænkte. I Danmark er man uskyldig til det modsatte er bevist, hvilket gælder for alle borgere og i alle situationer.

• Hjemvendte hellige krigere, der beviseligt har deltaget i væbnet konflikt mod den danske stat og vores allierede, skal straffes med fængsel og påtvinges en resocialiserende indsats.

• Dømte hellige krigere ikke må afsone sammen med andre fanger, hvor der er risiko for radikalisering.

  Personer, der er vendt hjem fra krigsområder, for hvem det ikke kan bevises, at de har deltaget i kamp mod den danske stat eller vores allierede, men hvor der er begrundet mistanke om radikalisering, skal følges tæt af PET og de sociale myndigheder uden at det går på kompromis med retsstatslige principper.