I Radikal Ungdom mener vi, at befolkningsgrupper, der ønsker løsrivelse af deres område, skal have retten til en folkeafstemning om deres egen fremtid.

Dertil skal Danmark og EU presse på for, at en sådan folkeafstemning bliver igangsat af nationale regeringer med valgobservatører, der skal sikre en legitim og demokratisk afstemning, samt at landene herefter bliver inkorporeret i FN.

Dette indebærer befolkninger i områder som:

• Tibet

• Hong Kong

• Catalonien

• Vestsahara

• Jammu og Kashmir

• Somaliland

Radikal Ungdom mener også, at følgende områder, som de facto har selvbestemmelse, skal anerkendes som suveræne stater:

• Taiwan.

Vi anerkender, at forskellige områder og befolkningsgrupper har deres egen unikke historie, er udsat for forskellige former for undertrykkelse, og har forskellige ønsker for deres egen fremtid, men vi mener, at alle folkefærd grundlæggende har en iboende ret til selvbestemmelse over deres egen fremtid. Dette skal dog altid ske med baggrund i demokratiske processer og dialog og må aldrig retfærdiggøres ved brug af vold, terrorisme eller krigsforbrydelser.

Radikal Ungdom mener, at civilbefolkningen i krigszoner som Syrien og Afghanistan skal beskyttes. Der skal derfor oprettes flygtningekorridorer, hvor humanitære organisationer har mulighed for at nå frem med nødhjælp og lignende samt sikre, at flygtninge kan komme ud af de krigshærgede områder.

Mediedækning af den europæiske dagsorden lider af et demokratisk underskud. Dette er problematisk, da meget dansk lovgivning vedtages i Bruxelles, uden det bliver videreformidlet til danskerne. Hvis danske borgere, politikere og firmaer ikke informeres om, hvad der foregår i EU, mister vi mulighed for indflydelse på vigtige politiske dagsordner, og demokratiets afstand til borgerne øges.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal sende flere diplomater til EU, da dette vil styrke Danmarks indflydelse på europæisk lovgivning, og at der burde gives statstilskud til medier, der seriøst og kontinuerligt dækker europæisk politik.

Mediedækningen skal naturligvis stadig være fri og partipoltisk uafhængig. Statstilskuddet skal blot give medierne øget incatement til at dække den europæiske dagsorden, selvom det ikke i første omgang giver et økonomisk overskud.

På den måde vil den enkelte danskers stemme styrkes i EU, og Danmark kan få mere indflydelse på den europæiske dagsorden, hvilket betyder, at Danmark bliver en større spiller på den internationale scene.

Ifølge Danmarks internationale aftaler er vi forpligtet til at arbejde hen imod et forsvarsbudget på 2% af BNP, men det lever Danmark ikke op til i dag.

Der er brug for investeringer i Forsvaret, der blandt andet mangler et nyt cyberværn, en mere effektiv mobilisering, mulighed for at forsvare Danmark og vores allierede mod russiske aggresioner, samt fokus på udviklingsarbejde.

Derfor støtter Radikal Ungdom, regeringens mål om, at Danmark skal øge det danske forsvarsbudget til 2% af BNP senest i 2030

Den sikkerhedspolitiske situation i Grønland er i de senere år blevet tilspidset. I det arktiske område oplever vi, at stormagterne USA, Kina og Rusland har betydelige og ofte modsidige interesser i området.

Danmark er, som centrum for Rigsfællesskabet, fanget i midten af konflikten, hvorfor at vores fortsatte samarbejde med Grønland er essentielt.

Grønland har som nation ret til selvstændighed, hvilket vi anerkender. Dog er Grønland i nuværende form ikke i stand til økonomisk og sikkerhedspolitisk at hævde deres selvstændighed.

Derfor mener Radikal Ungdom, at indtil Grønlandsk selvstændgihed kan gennemføres, skal Danmark arbejde på et mere konstruktivt og inkluderende samarbejde med Grønland, så vi er rustet til fremtidens udfordringer.

Som Den Nordatlantiske Traktat på nuværende tidspunkt er udformet, er det kun europæiske og nordatlantiske lande, der kan optages i NATO. Dette afholder imidlertid lande som f.eks. Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea fra at søge om optagelse i forsvarsalliancen. Lande der - vel at mærke - deler mange værdier og sikkerhedspolitiske interesser med NATO. Muligheden for at opnå̊ NATO-medlemskab skal ikke begrænses af geografi. Så̊ længe et land deler NATO’s værdigrundlag og ønsker at bidrage til den kollektive sikkerhed, bør døren for at søge om optagelse være åben.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

• Man bør revidere artikel 10 i Den Nordatlantiske Traktat, så øvrige lande kan optages som fuldbyrdede medlemmer i NATO. Ligeledes skal betingelsen om at potentielle medlemmer skal kunne bidrage til sikkerheden i Nordatlanten ændres, så det omhandler NATO medlemmernes territorier i stedet.

• Artikel 5 og 6 skal revideres, så væbnede angreb på NATO medlemmer skal betragtes som et angreb på alle, hvis angrebet finder sted i eller over deres territorier, foruden områder hvor nogen af deltagernes besættelsesstyrker var stationeret på det tidspunkt, da traktaten trådte i kraft, i Middelhavsområdet eller i det nordatlantiske område nord for Krebsens Vendekreds.

• Navnet på forsvarsalliancen og indledningen til traktaten bør tilsvarende ændres for at afspejle det reviderede formål med organisationen og muligheden for bredere geografisk medlemsskab.

Ansvar for sikkerhed skal være fælles, når problemet med illegal indvandring er det. Kontrol af EU’s landegrænser samt omkringliggende farvande skal være et fælles anliggende, og indsatsen skal prioriteres sammen med efterforskningen i ruterne for trafficking af narkotika- og menneskehandel.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Europol og Frontex skal styrkes markant, samtidig med at de i højere grad skal samarbejde for at imødegå narkotika- og menneskehandel.

Den europæiske digitale infrastruktur kræver støtte for at øge virksomhedssamarbejde i unionen, styrke EU’s digitale konkurrenceevne samt give borgerne bedre adgang til information.

Den europæiske energiinfrastruktur har ligeledes brug for støtte til energinettets nye udfordringer. Dette inkluderer optimering af brug af vedvarende energiressourcer og at minimere afhængighed for energiressourcer fra tredjelande

Derfor mener Radikal Ungdom, at flere midler fra EU's regionalfond skal gå til øget udvikling af den europæiske digitale infrastruktur samt at skabe bedre forhold for det fælleseuropæiske energinet.

Klimaforandringerne vil forårsage flere konflikter over ressourcer som vand. Konsekvenserne af dette er stigende mængder af klimaflygtninge, - og migranter og dermed et stigende behov for humanitær assistance.

Konfliktforebyggelse kommer derfor til at blive en central del af den fremtidige danske udenrigs- og udviklingspolitik. Større investeringer i klimatilpasningsprojekter vil blandt andet kræve mere forskning på området.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark bør oprette et nyt forskningscenter, der skal undersøge dansk konfliktforebyggelse af klimatiske konflikter samt understøtte det danske klimadiplomati med faglighed og analyser.

Radikal Ungdom mener, at EU bør oprette en fælles tog-fond, der skal finansiere en ombygning og strømlining af tog systemerne på tværs af europa. Ombygningen skal ske, så at hele det europæiske tognet bliver til magnetsvævebaner, der har kapacitet til at klare togkørsel på minimum 500 km/t. Klimakrisen er alvorlig, og transportsektoren er en af de store udledere af co2. Her er flytrafik en særlig stor co2 udleder. Derfor må man kigge på drastiske ændringer til mere co2-neutrale transportmuligheder, eksempelvis højhastigheds- og magnetsvævebane tog, som man har opført med succes i Kina og Japan eksempelvis. De høje hastigheder og effektiviteten i togsystemet vil få folk til at benytte togene oftere end nu, og også erstatte deres flyvetur. Det vil nedbringe co2 udledning. Samtidigt vil det også skabe de arbejdspladser og være en ekspansiv finanspolitik, som meget af det sydlige Europa har brug for i eftermælet af den økonomiske krise som følge af Corona Krisen. Teknologien findes i Kina og Japan, men pga. Kinas historie med krænkelser af menneskerettighederne foretrækker Radikal Ungdom at EU-landene i fællesskab henter know-howen i et samarbejde med det Japanske Transportministerium og Japanske tog-virksomheder.