Det Europæiske Strukturprogram

Indledning
EU er mere end økonomisk samarbejde. EU er freden efter to verdenskrige. EU er Berlinmurens fald. EU er viljen til at leve og stå sammen i Europa. EU er fred, frihed og grundlæggende rettigheder.

I selve unionens struktur ligger der dog også en række uudnyttede muligheder for forbedring, som vi skal gøre brug af. Stilstand er roden til alt ondt - også i EU. Unionen beskyldes fra såvel højre- som venstrefløjen for at være uigennemsigtig og for at fjerne nærdemokratiet fra medlemsstaterne. Unionen må tage disse beskyldninger alvorligt og udvikle sine institutioner, så der fortsat sikres lige muligheder for alle borgere i EU. Målet er ikke, at staterne skal være ens. Vi er derimod forenet i forskellighed.

Radikal Ungdom vil derfor i det følgende give sine bud på en strukturreform af EU’s institutioner.

Kommissionen
Kommissionen er EU’s udøvende magt og sikrer udlevelsen af de Europæiske visioner. Kommissionen forsvarer traktaterne og implementerer visionerne lagt af Rådet og Parlamentet i samarbejde. Kommissionen er EU’s ansigt udadtil, og varetager borgernes interesse i udøvelsen af sit politiske virke. Det er vigtigt, at kommissionen er effektiv, samt handler på vegne af unionens kollektive interesser, og ikke ud fra nationale hensyn.

Kommissionens effektivitet er altafgørende. Da for mange kokke fordærver maden, mener vi, at antallet af kommissærer bør reduceres. Kommissærer skal først og fremmest vælges grundet deres kompetencer, og ikke nationalitet. Vi anerkender samtidig, at geografisk diversitet indenfor kommissionen er nødvendig, hvorfor der skal vælges kommissærer fra alle de forskellige regioner af EU. Disse regioner kunne f.eks være Balkan, Baltikum og Skandinavien mv. Udpegelsen sker i samarbejde mellem landene i regionen.

Radikal Ungdom mener, at:

Der skal oprettes 18 permanente departementer, der hver har tilknyttet en kommissær.
Hver region i det europæiske samarbejde skal være repræsenteret i kommissionen.
Hvert medlemsland nominerer to kandidater til kommissionen. Parlamentet vælger derefter sammen med kommissionsformanden de atten kommissionsmedlemmer, under hensyntagen til den politiske sammensætning i parlamentet samt regional repræsentation.
Kommissionen skal ikke være den eneste initiativtager af politiske forslag i EU.
Kommissionen skal ikke være en apolitisk eller teknokratisk institution, men derimod have en forankring i det politiske flertal i unionen.
Kommissærer skal ikke repræsentere snævre nationale interesser, men derimod skal kommissionen være forkæmper for unionens fælles interesse.
Parlamentet kan til enhver tid stille mistillidsvotum mod kommissionsformanden, den enkelte kommissær eller hele kommissionen.

I spidsen for den effektive kommission står en formand. Kommissionsformanden er leder for Kommissionen og EU’s ansigt udadtil. Denne post kræver en demokratisk legitimitet, hvorfor det er vigtigt, at Parlamentet har en vigtig rolle i valgprocessen. Vi mener dog ikke, at Spitzenkandidatsystemet bør vedligeholdes, da dette tilgodeser de største partigrupper i parlamentet, og ikke tager højde for parlamentets samlede politiske sammensætning.

Radikal Ungdom mener, at;

Kommissionsformanden nomineres af Parlamentsformanden og vælges af parlamentet og rådet.
Formanden vælges pr. flertal, ikke igennem Spitzenkandidatsystemet.
Formanden skal vælges for fem år ad gangen.

Det Europæiske Råd
Det Europæiske Råd er der, hvor de nationale regeringer er repræsenteret i den lovgivende proces. Sammen med parlamentet udstikker rådet den generelle retning for Den Europæiske Union. Rådet sikrer medlemslandenes interesser gennem inddragelse i beslutningsprocessen. Rådet tager således hensyn til den politiske sammensætning i de nationale regeringer. Rådets effektivitet er nødvendigt for en velfungerende union. Selvom man altid bør forsøge at træffe beslutninger ved absolut flertal i rådet, skal der være mulighede for at træffe beslutninger ved kvalificeret flertal. Samtidig opnår man herved mere fornuftig lovgivning, da enkelte stater ikke kan agere som veto-aktører og blokere forhandlinger med krav om sidebetalinger.

Radikal ungdom mener, at:

Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union lægges sammen til et råd, der er sidestillet med parlamentet hvad angår lovgivende kompetencer.
Rådet skal bestå af repræsentanter fra landenes regeringer.
Rådet skal operere med kvalificeret flertal, d.v.s. 55% af landene skal stemme for, disse lande skal så repræsentere 55% af den europæiske befolkning.
Rådet vælger en formand for en 5-årig periode, der skal styrer dets møder og varetager statslederens symbolske, ceremonielle og diplomatiske opgaver.

Parlamentet
Parlamentets medlemmer skal repræsentere hele Den Europæiske Unions befolkning, og vælges ved almindelige, hemmelige og direkte valg for fem år. Det er dermed også den mest demokratiske institution i EU.

Radikal Ungdom mener, at parlamentet skal styrkes, da dette er det mest borgernære organ i Den Europæiske Union. Dette sker blandt andet ved at parlamentet skal have initiativret til at stille forslag. Alle borgere skal være repræsenteret af parlamentarikere fra deres eget land, som vælges for fem år af gangen. Antallet af parlamentsmedlemmer skal ikke være direkte proportional med befolkningsstørrelsen i enkelte lande, men mindre lande skal have flere parlamentarikere per indbygger. Dette sikrer demokratisk repræsentation i alle afkroge af unionen, og sikre, at de største lande ikke kan tryne de små.

Radikal Ungdom mener, at

Landene må vælge imellem nationale lister eller regionale lister, dog må disse regionale kredse ikke være mindre end 10 mandater.
Lande skal have mulighed for at gøre brug af enkeltmandskredse for nationale mindretal.
Parlamentet skal være karakteriseret ved absolut åbenhed om diskussioner og stemmeafgivelse.
Parlamentet skal have initiativret til at stille ny politik. Forslag skal kunne stilles af to partigrupper sammen, et udvalg eller 200 parlamentarikere
Parlamentet skal have en række faste og løbende udvalg, der har fokus på specifikke politikområder.
Udvalgenes sammensætning skal afspejle den partimæssige sammensætning i parlamentet.
Parlamentet skal vælge en formand, der har en embedsperiode på 5 år.
Parlamentet vælger en ombudsmand, der skal varetage borgernes rettigheder over for unionen.

Domstolen
Et ofte overset organ i den organisation, der ligger bag Den Europæiske Union, er Den Europæiske Domstol. Dens opgave består som udgangspunkt i at dømme i henhold til europæisk lovgivning, og i tilfælde af traktatbrud fra medlemslandenes side. EU-domstolen er helt særlig i et internationalt perspektiv, da deres afgørelser har direkte virkning i medlemsstaterne. Domstolen har dermed stor magt, og det er derfor centralt, at medlemslandene har tiltro til og respekterer dennes proces og afgørelser. Dog kritiseres domstolens proces for at nå frem til disse afgørelser ofte for at være uigennemskuelig. Derudover er den usikkerhed, domstolens lange behandlingstid skaber hos de involverede parter et fundamentalt problem.
Det juridiske fundament for EU må være de retsstatsprincipper, der også gælder i dets medlemslande, og derfor er det centralt, at EU’s domstol er en, som borgerne og medlemslandene har tillid til og støtter op om. Alle unionsborgere skal fortsat have mulighed for at rejse en sag for domstolen, hvis de føler, at deres egen stat krænker deres rettigheder som frie og selvstændige borgere. Domstolen er således borgernes forsvar mod forskellige former for tyranni og uretfærdighed.

Radikal Ungdom mener, at:

Der skal være en dommer fra hvert land repræsenteret. Denne dommer bliver udpeget af højesteret.
Domstolen skal have kompetencer til at give medlemslande økonomiske sanktioner, såfremt dette forslag bliver fremsat af kommissionen.
Der skal være større åbenhed om domstolens beslutninger. Ved afsigelse af en dom i EU-domstolen, skal parterne have mulighed for at få indsigt i anonymiseret dissens blandt dommerne.
Domstolen fortsat skal kunne fortolke traktaterne, og kunne dømme stater, firmaer og privatpersoner. Endvidere ønsker vi den administrative kapacitet styrket markant, så sagsbehandlingen er mere effektiv end nu.

EU’s demokratiske legitimitet
EU bygger på et stærkt demokratisk fundament, som sikrer medindflydelse til forskellige politiske aktører. EU er opbygget, så disse aktører bliver repræsenteret inden for forskellige institutioner. I parlamentet, som er direkte valgt af EU’s befolkning, repræsenteres det europæiske folk. I Rådet, der sammensættes af medlemmer af medlemsstaternes regeringer, repræsenteres de nationale interesser. Og i kommissionen repræsenteres den fælles europæiske interesse. Denne treenighed bidrager med en stærk tredeling af magten inden for EU-systemet.

Ikke blot er EU’s institutioner opbygget ud fra demokratiske principper - EU bidrager også til at fastholde og styrke demokratiet i medlemslandene - bl.a ved at stille krav til, at alle medlemsstater skal overholde københavnerkriterierne. EU er et bolværk mod de ekstreme ideologier og styreformer - autokrati, fascisme, nazisme og kommunisme - som tidligere har raseret i Europa. I dag, hvor lande i Europa, såsom Polen og Ungarn, vender ryggen til centrale retsstatsprincipper, er EU’s rolle som demokratisk forkæmper vigtigere end længe.

En central udfordring er, at der endnu ikke er opstået en fælles europæisk offentlighed, men at diskussioner om EU-politik stadig sker inden for nationale bobler. Det skal der gøres noget ved!
Der er behov for radikale institutionelle forbedringer i EU, så folkets stemme styrkes, gennemsigtigheden i EU’s beslutningsprocedure forbedres, og ingen penge bliver spildt på unødvendigt bureaukrati eller urimelige støtteordninger.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

EU’s politiske linje skal blive bestemt af rådet og parlamentet i samarbejde, og udmøntes af kommissionen.
Beslutninger i EU skal træffes ved flertal i rådet og Parlamentet sammen. Hvert organ kan stille ændringsforslag, men der skal være samlet flertal for, at et endeligt forslag kan vedtages.
For at udvise respekt for borgernes penge, bør rejsecirkusset mellem Bruxelles og Strasbourg stoppes, sådan så plenarforsamlinger kun foregår i Bruxelles.
De demokratiske beslutninger i EU skal være så åbne og gennemsigtige som muligt. Centrale beslutninger bør derfor ikke træffes i lukkede trilog-møder.
EU skal gennemføre en rule of law mekanisme, så medlemsstater kun modtager støtte fra EU’s strukturfondsmidler, hvis de lever op til demokratiske retsstatsprincipper.
Der skal større fokus på brug af internettet som demokratisk bindeled mellem borgere og folkevalgte i EU.

EU’s politiske grænser
Et af de centrale spørgsmål, som fremkommer, når man diskuterer EU, er grænsen for, hvor det giver mening, at EU har indflydelse. I 50’erne oprettede man det daværende EF for at sikre øget samarbejde mellem de europæiske stater, og det centrale var, at man skulle samarbejde om handelspolitikken. Siden dengang har det senere EU bredt sig til at arbejde med mange områder, og dets arbejde omfatter i dag så vidt forskellige områder som Uddannelse-, forsvar- og sundhedspolitik samt mange andre emner. Dette kan føre til, at noget politik og lovgivning gennemføbes på et niveau, hvor det ikke altid giver mening, og man bør derfor altid udarbejde sine tiltag ud fra overvejelser om det. Dette kræver dog nogle overordnede retningslinjer, som EU kan følge i sin udarbejdelse af lovgivning. Dog skal den konkrete lovgivning altid komme an på den konkrete situation.

Radikal Ungdom, mener, at:

Nærhedsprincippet og subsidiaritetsprincippet bør stå centralt i EU-beslutninger. Det indebærer, at beslutninger bør træffes så tæt på borgerne som muligt, og at beslutninger bør træffes på det lavest mulige politiske niveau.
EU bør have fokus på politikområder, hvor der er en europæisk merværdi - d.v.s. områder, hvor der er fælles fordele ved at samarbejde frem for at løse opgaver nationalt.
EU skal give medlemslandene frie rammer til at tilrettelægge sundhedsvæsenet, socialvæsenet og ældreplejen, så de afspejler lokale behov.
EU skal ikke have afgørende indflydelse på uddannelsespolitik i nationalstater. Samarbejde om uddannelse bør bevares og styrkes - heriblandt erasmus programmet.
EU skal ikke lovgive om rusmidler, eksempelvis forbuddet mod snus.
Styringen af universiteterne skal fastholdes i nationalstaterne, men værktøjer som ECTS-points og Erasmus-udveksling, der spænder over forskellige uddannelser, skal dog stadig benyttes.