Både Grønland og Færøerne er territorier i det Danske Rigsfællesskab, og Danmark har derfor et enormt medansvar i at sikre stabile og velfungerende samfund på de to øer. Bloktilskuddet er den økonomiske hjælp, Danmark tilbyder både Færøerne og Grønland lige nu, men den er desværre enorm skævvridende for forholdet i Rigsfællesskabet. Bloktilskuddet bliver af nogen set som reel ulandsbistand, og hæver Danmark unødigt op til en overmagt. Grønland og Færøerne står begge i en økonomisk situation hvor der, ifølge Nationalbanken og Det Økonomiske Råd, er behov for store investeringer. At hæve bloktilskuddet kan være en løsning, og giver den nødvendige økonomiske indsprøjtning, men vil ikke bidrage yderligere til et mere ligeværdigt forhold mellem rigsfællesskabets parter.

Radikal Ungdom mener derfor, at både Færøerne og Grønland skal tildeles 20% aktieandel i den Danske Nordsøfond. Der oprettes til gengæld en Færøsk og en Grønlandsk nordatlantisk fond for fremtidige naturressourcer, hvor Danmark får en tilsvarende aktieandel på 20%. Med en akkumuleret nettoomsætning på 4 milliarder kr. i 2017 får Grønland og Færøerne en stor forøgelse af deres nuværende budget. På sigt vil de penge Danmark mister ved en sådan handel blive tjent ind igen, når teknologien når et punkt, hvor udvindingen af naturressourcer på Grønland og Færøerne bliver muliggjort. Det skal derfor ses som en langsigtet investering fra Danmarks side, der skaber det økonomiske råderum både Grønland og Færøerne har brug for nu, og etablerer et mere ligeværdigt forhold internt i Rigsfællesskabet.

Klimaforandringerne har både sikkerheds- og forsvarspolitiske konsekvenser for Danmark. I Danmark er forsvaret - og dermed vores sikkerhed - afhængig af olien fra Mellemøsten, og dette skaber en uholdbar situation for os under en eventuel konfliktoptrapning.

Hvis Danmark skal imødekomme denne udfordring, er det essentielt, at Forsvaret begynder at tænke mere grønt. Forsvaret er et hængeparti i den danske grønne omstilling og skal være mere bæredygtigt, hvis vi i Danmark ønsker at forebygge klimaforandringer, og hvis vi skal kunne operere uafhængigt i fremtidige sikkerhedspolitiske konfliktoptrapninger. Danmark skal være ledende i NATO-kredsen i den grønne omstilling af Forsvaret.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Forsvaret skal arbejde for at reducere sin CO2 udledning, og at Folketinget skal øge Forsvarsbudgettet og øremærke yderligere midler til grøn omstilling i Forsvaret.

Forsvaret skal i så vidt muligt omfang arbejde for, at en total elektrificering af Forsvarets materielle og daglige drift finder sted. Der bør af Folketinget tilsidesættes midler til forskning i grønne teknologier, maskiner og elektrificering af Forsvaret til gavn for Forsvaret selv og allieredes forsvar.

Danmark skal arbejde hen imod at gøre os energipolitisk uafhængige af Mellemøsten.

Forsvaret skal anvende alternative brændstoffer, der udleder mindre CO2 end klassiske brændstoffer, indtil en fuld elektrificering kan finde sted. Forsvaret skal sikre biodiversitet på sine ejendomme og arealer. Danmark skal hjælpe vores allieredes forsvar i gang med elektrificering og grøn omstilling. Der skal sættes fokus på bæredygtighed i Forsvarets kost.

Klimaforandringerne vil forårsage flere konflikter over ressourcer som vand. Konsekvenserne af dette er stigende mængder af klimaflygtninge, - og migranter og dermed et stigende behov for humanitær assistance.

Konfliktforebyggelse kommer derfor til at blive en central del af den fremtidige danske udenrigs- og udviklingspolitik. Større investeringer i klimatilpasningsprojekter vil blandt andet kræve mere forskning på området.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark bør oprette et nyt forskningscenter, der skal undersøge dansk konfliktforebyggelse af klimatiske konflikter samt understøtte det danske klimadiplomati med faglighed og analyser.

I Radikal Ungdom mener vi, at befolkningsgrupper, der ønsker løsrivelse af deres område, skal have retten til en folkeafstemning om deres egen fremtid.

Dertil skal Danmark og EU presse på for, at en sådan folkeafstemning bliver igangsat af nationale regeringer med valgobservatører, der skal sikre en legitim og demokratisk afstemning, samt at landene herefter bliver inkorporeret i FN.

Dette indebærer befolkninger i områder som:

• Tibet

• Hong Kong

• Catalonien

• Vestsahara

• Jammu og Kashmir

• Somaliland

• Nagorno-Karabakh

• Det kurdiske område i Syrien

Radikal Ungdom mener også, at følgende områder, som de facto har selvbestemmelse, skal anerkendes som suveræne stater:

• Taiwan.

Vi anerkender, at forskellige områder og befolkningsgrupper har deres egen unikke historie, er udsat for forskellige former for undertrykkelse, og har forskellige ønsker for deres egen fremtid, men vi mener, at alle folkefærd grundlæggende har en iboende ret til selvbestemmelse over deres egen fremtid. Dette skal dog altid ske med baggrund i demokratiske processer og dialog og må aldrig retfærdiggøres ved brug af vold, terrorisme eller krigsforbrydelser.

Radikal Ungdom mener, at civilbefolkningen i krigszoner som Syrien og Afghanistan skal beskyttes. Der skal derfor oprettes flygtningekorridorer, hvor humanitære organisationer har mulighed for at nå frem med nødhjælp og lignende samt sikre, at flygtninge kan komme ud af de krigshærgede områder.

Nordisk Råd er et vigtigt politisk organ, der håndterer bi- og multilaterale problemstillinger i Norden, og som sikrer, at Norden er verdens mest integrerede region. Men selvom rådets medlemmer er folkevalgte politikere, der er repræsentative for sammensætningen i de nordiske parlamenter, er deres politiske arbejde ikke bindende. I stedet skal alt vedtaget politik først hjem til afstemning i de nordiske lande. I modsætning til EU er Nordisk Råd nemlig ikke et overstatsligt, men mellemstatsligt organ. Det er tydeligt i Nordisk Råd, at det bureaukratiserer og komplicerer samarbejdet og udskyder handlekraften af vedtaget lovgivning med flere år. Dette fjerner Nordisk Råds demokratiske legitimitet og udvander, hvad der ellers kunne være et stærkt og visionært samarbejde.

Derfor mener Radikal Ungdom:

 At Helsingforsaftalen skal revideres, så Nordisk Råd bliver et overstatsligt organ. Det betyder, at når Nordisk Råd tager beslutninger på den årlige session, så er resolutionerne bindende. Dog vil alle medlemslande have vetoret i spørgsmål af principiel karakter.

At Grønland og Færøernes mandater ikke skal tages fra de danske, men at de to lande skal anerkendes som selvstændige enheder i det nordiske arbejde og tildeles selvstændige medlemmer.

At et stærkt Nordisk samarbejde ikke kommer på bekostning af det Europæiske, men i stedet komplimenterer det. Især da Nordisk Råd lovgiver på områder, der ikke falder under EU’s kompetenceområde på grund af det europæiske nærhedsprincip.

Som Den Nordatlantiske Traktat på nuværende tidspunkt er udformet, er det kun europæiske og nordatlantiske lande, der kan optages i NATO. Dette afholder imidlertid lande som f.eks. Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea fra at søge om optagelse i forsvarsalliancen. Lande der - vel at mærke - deler mange værdier og sikkerhedspolitiske interesser med NATO. Muligheden for at opnå̊ NATO-medlemskab skal ikke begrænses af geografi. Så̊ længe et land deler NATO’s værdigrundlag og ønsker at bidrage til den kollektive sikkerhed, bør døren for at søge om optagelse være åben.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

• Man bør revidere artikel 10 i Den Nordatlantiske Traktat, så øvrige lande kan optages som fuldbyrdede medlemmer i NATO. Ligeledes skal betingelsen om at potentielle medlemmer skal kunne bidrage til sikkerheden i Nordatlanten ændres, så det omhandler NATO medlemmernes territorier i stedet.

• Artikel 5 og 6 skal revideres, så væbnede angreb på NATO medlemmer skal betragtes som et angreb på alle, hvis angrebet finder sted i eller over deres territorier, foruden områder hvor nogen af deltagernes besættelsesstyrker var stationeret på det tidspunkt, da traktaten trådte i kraft, i Middelhavsområdet eller i det nordatlantiske område nord for Krebsens Vendekreds.

• Navnet på forsvarsalliancen og indledningen til traktaten bør tilsvarende ændres for at afspejle det reviderede formål med organisationen og muligheden for bredere geografisk medlemskab.