Danmarks retsforbehold begrænser vores muligheder for fuldt engagement i EU's retssamarbejde, hvilket er kritisk i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, herunder vores samarbejde med Europol. Denne holdning svækker vores indflydelse og vores evne til at bidrage til en mere effektiv og retfærdig europæisk retsorden. Ophævelsen af retsforbeholdet vil ikke kun styrke Danmarks kapacitet i kampen mod international kriminalitet, men også udvide vores indflydelse inden for EU. De nuværende begrænsede løsninger, som kun tillader deltagelse på udvalgte områder, tilbyder ikke Danmark nogen ægte magt eller klarhed omkring vores position, især i relation til Europol. Det er afgørende, at Danmark opnår fuld deltagelse for effektivt at kunne præge og bidrage til udformningen af EU's retspolitiske landskab.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

·       Danmark bør afskaffe sit forbehold over for det retlige samarbejde.

55 % af den samlede udviklingsbistand kommer fra EU. Udviklingspolitik er et meget vigtigt område for EU. Området skal dog have mere opmærksomhed og højere prioritet. EU’s politikker skal sammentænkes, så vi bekæmper skattesnyd sammen med udviklingspolitikken.

Der forsvinder mere end dobbelt så mange penge, som der gives i ulandsbistand globalt. EU’s udviklingsbistand uddeles igennem EuropeAid, der tager stilling til støtten af udviklingsprojekter. EuropeAid er en vigtig spiller, når det kommer til at strømline EU’s udviklingspolitik. EU’s fælles udviklingsbistand udgør under en tredjedel af de enkelte EU-medlemmers nationale udviklingsbidrag.

En samlet udviklingspolitik muliggør en mere effektiv indsats, hvor vi bruger fælles analyser og ressourcer til at bekæmpe fattigdom mere målrettet. Generelt skal formålet med EU’s udviklingspolitik være at sikre:

• Social og økonomisk udvikling

• Fred og forsoning

• Ordnet og holdbar regeringsførelse

Radikal Ungdom mener, at EU skal:

• Hæve den samlede udviklingsbistand til 1 % af BNI og samtidigt stille krav om, at medlemslandenes individuelle bidrag skal overgå til den fælles udviklingsbistand.

• Være fremtrædende i at sikre, at FN’s 17 Verdensmål bliver ført til måls.

• Give EuropeAid flere ressourcer, så den fælles udviklingspolitik bliver stærkere.

• Fortsat være den største humanitære bidragsyder i verden.

• Afskaffe landbrugsstøtten

• Sikre kohærens. Andre vedtagne politikker må ikke modarbejde udviklingsmålene.

• Sikre, at udviklingsbistanden er selvstændiggørende og efterlader vedvarende ressourcer i modtagerlande.

• Arbejde for at reducere skattely i ulande ved blandt andet at kræve lister over, hvem der ejer selskaber, og at disse deles. Desuden skal multinationale selskabers regnskaber udregnes fra land-til-land og ikke på koncernbasis.

• Sænke toldmure til udviklende lande, især for landbrug.

I Radikal Ungdom mener vi, at EU-statsborgerskab ikke skal kunne købes af udenlandske investorer.

Det betyder, at EU-medlemslande ikke skal kunne sælge statsborgerskaber, idet statsborgerskabet vil medføre retten til fri indrejse og andre privilegier i de resterende EU-lande.

Man har tidligere set eksempler på, at EU-lande har solgt nationale statsborgerskaber til udenlandske investorer og rigmænd.

Det er i modstrid med EU’s princip om loyalt samarbejde mellem medlemslandene.

Handel med statsborgerskab kan føre til kriminel infiltrering og svindel.

Statsborgerskaber skal tildeles på baggrund af EU’s demokratiske principper, og skal ikke være til salg for formue og profitable investeringer, der udelukkende kommer de enkelte lande til gode.

EU er et samarbejde som hele tiden er i udvikling og den skal den også blive ved med. I dag kæmper mange lande for at blive optaget i det europæiske samarbejde, og det skal tages seriøst. Radikal Ungdom anser EU-udvidelsen for at være en mulighed for at styrke Unionen, fremme dens værdier og øge dens indflydelse på den globale scene. Det er dog afgørende, at denne proces foregår på en måde, der sikrer en stærk og samlet Union, klar til at møde fremtidens udfordringer. Vi understreger behovet for at sikre, at alle ansøgerlande får konkrete og realistiske udsigter til medlemskab, samtidig med at vi opretholder en streng overholdelse af optagelseskriterierne, Københavnskriterierne.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

• Alle lande, der opfylder de fastsatte kriterier, skal betragtes som seriøse kandidater til EU-medlemskab, uanset kulturelt ståsted. Dette indebærer, at hvis lande en dag opfylder Københavnerkriterierne og andre relevante betingelser, skal overvejes seriøst som potentielle nye medlemslande. For mange lande kræver det dog, at de gør en indsats for at demokratisere deres institutioner.

• EU skal forpligte sig til aktivt at assistere ansøgerlande i deres bestræbelser på at opfylde de nødvendige kriterier, herunder at hjælpe med at håndtere den bureaukratiske byrde, der kan være forbundet med processen. Her kunne man med fordel indføre en form for mentorordning, hvor nyere medlemslande, såsom Kroatien, der har know-how i deres embedsværk om ansøgningsprocessen, kan hjælpe ansøgerlande så deres optagelse kan gå så hurtigt og stabilt som muligt. Dette skal dog betinges af aktiv deltagelse fra ansøgerlandene.

• Optagelsen af nye medlemslande vil nødvendiggøre en række reformer inden for EU, især i relation til landbrugs- og strukturpolitikken. Det er vigtigt, at EU forbereder sig på disse ændringer for at sikre en retfærdig og effektiv omfordeling af ressourcer og støtte til alle medlemslande.

Den europæiske digitale infrastruktur kræver støtte for at øge virksomhedssamarbejde i unionen, styrke EU’s digitale konkurrenceevne samt give borgerne bedre adgang til information.

Den europæiske energiinfrastruktur har ligeledes brug for støtte til energinettets nye udfordringer. Dette inkluderer optimering af brug af vedvarende energiressourcer og at minimere afhængighed for energiressourcer fra tredjelande

Derfor mener Radikal Ungdom, at flere midler fra EU's regionalfond skal gå til øget udvikling af den europæiske digitale infrastruktur samt at skabe bedre forhold for det fælleseuropæiske energinet.

Radikal Ungdom mener, at EU skal blive en supermagt i rummet.

Dette skal gøres af forskellige årsager. Udforskning og udnyttelse af rummet kommer til at være fremtidens gevinst for menneskeheden. 

Den globale rumfartsindustri er spået til at vækste 74% frem mod 2030[fra 2022]. For at sikre Danmark får mest ud af væksten, skal vi øge vores bidrag til ESA, for at få mest ud af geo-return systemet.

Derudover har vi stormagter som Kina og Indien, der konstant bruger flere penge på rumprogrammer og har udtrykt stor interesse for at være en stormagt i rummet. Derfor er det klart, at rummet kommer til at have en stor betydning for menneskeheden fremadrettet, og hvis man gerne vil have indflydelse på, hvordan menneskeheden skal bruge rummet, så skal man også være en rum magt. 

Derfor skal EU lægge nye kræfter i rumrejser og udforskning, da EU kan have gavn af den teknologi som rumudforskning giver mulighed for.

Udnyttelse af rummet på EU-principper: En af de største udfordringer for menneskehedens skridt ud i rummet vil være det internationale sæt spilleregler for suverænitet, jurisdiktion, og råstofudnyttelse, der skal gælde, og EU bør arbejde målrettet efter at skabe en international orden med stabile institutioner og fælles regler i rummet ligesom EU gør på Jorden.

Vi skal sikre, at menneskehedens fortsatte udforskning af rummet sker i fællesskab. Vi skal fortsætte vores stærke samarbejde med NASA, JAXA og CSA, men samtidigt sikre at vi kan stå på egen fod.

Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal blive en supermagt i rummet. Konkrete tiltag bør indebære:

• At minimum 2.5% af EU’s samlede budget skal gå til finansiering af rumprogrammet, for at sikre en stabil udvikling af programmet

• Ambitiøse mål for milepæle i rumforskningen

• EU-flag skal være plantet på Mars inden 2050

• Opbyg en præsens på og omkring månen sammen med NASA, CSA og JAXA, under Artemis-programmet. Danmark skal underskrive Artemis-accords.

• Et EU-baseret fuldt genanvendeligt raketsystem for mennesker inden 2035, uafhængigt af andre landes firmaer eller rumprogrammer. 

• EU skal arbejde for en opdatering af den internationale rumtraktat for at sikre tidssvarende international lov ift. suverænitet, ressourcekontrol, og principper for konflikthåndtering

• Rumforskningen skal for så vidt mulig være bæredygtig og gøre brug af grøn energi

• Der skal arbejdes for at ophæve ArianeSpace's de facto monopol i det europæiske marked

• Der skal etableres et uafhængigt tilsynsudvalg til at kontrollere ESA

• Danmark skal løfte sit bidrag til ESA til 1 milliard om året

Radikal Ungdom mener, at EU bør oprette en fælles tog-fond, der skal finansiere en ombygning og strømlining af tog systemerne på tværs af europa. Ombygningen skal ske, så at hele det europæiske tognet bliver til magnetsvævebaner, der har kapacitet til at klare togkørsel på minimum 500 km/t. Klimakrisen er alvorlig, og transportsektoren er en af de store udledere af co2. Her er flytrafik en særlig stor co2 udleder. Derfor må man kigge på drastiske ændringer til mere co2-neutrale transportmuligheder, eksempelvis højhastigheds- og magnetsvævebane tog, som man har opført med succes i Kina og Japan eksempelvis. De høje hastigheder og effektiviteten i togsystemet vil få folk til at benytte togene oftere end nu, og også erstatte deres flyvetur. Det vil nedbringe co2 udledning. Samtidigt vil det også skabe de arbejdspladser og være en ekspansiv finanspolitik, som meget af det sydlige Europa har brug for i eftermælet af den økonomiske krise som følge af Corona Krisen. Teknologien findes i Kina og Japan, men pga. Kinas historie med krænkelser af menneskerettighederne foretrækker Radikal Ungdom at EU-landene i fællesskab henter know-howen i et samarbejde med det Japanske Transportministerium og Japanske tog-virksomheder.

Flere lande har et flaskepantssystem, og som konsekvens af borgernes mobilitet i EU vil stadig flere flaskebeholdere flytte land. For at sikre genbrugssystemet af flasker skal flaskepantsystemet udvides til hele EU.

Derfor mener Radikal Ungdom, at der skal etableres et fælleseuropæisk flaskepantsystem.

De flygtningeaftaler, som EU har indgået med Tyrkiet og Libyen, er uholdbare og inhumane. EU’s medlemslande har overdraget ansvaret for flygtninge og sin egen sikkerhed til en autokratisk leder og libyske krigsherrer. Dette kan hverken den europæiske sikkerhed eller flygtningene være tjent med. 

Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal opsige sine flygtningeaftaler med Tyrkiet og Libyen og i stedet indføre en fælles, solidarisk asylpolitik i EU.

Mediedækning af den europæiske dagsorden lider af et demokratisk underskud. Dette er problematisk, da meget dansk lovgivning vedtages i Bruxelles, uden det bliver videreformidlet til danskerne. Hvis danske borgere, politikere og firmaer ikke informeres om, hvad der foregår i EU, mister vi mulighed for indflydelse på vigtige politiske dagsordner, og demokratiets afstand til borgerne øges.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal sende flere diplomater til EU, da dette vil styrke Danmarks indflydelse på europæisk lovgivning, og at der burde gives statstilskud til medier, der seriøst og kontinuerligt dækker europæisk politik.

Mediedækningen skal naturligvis stadig være fri og partipoltisk uafhængig. Statstilskuddet skal blot give medierne øget incatement til at dække den europæiske dagsorden, selvom det ikke i første omgang giver et økonomisk overskud.

På den måde vil den enkelte danskers stemme styrkes i EU, og Danmark kan få mere indflydelse på den europæiske dagsorden, hvilket betyder, at Danmark bliver en større spiller på den internationale scene.

Ansvar for sikkerhed skal være fælles, når problemet med illegal indvandring er det. Kontrol af EU’s landegrænser samt omkringliggende farvande skal være et fælles anliggende, og indsatsen skal prioriteres sammen med efterforskningen i ruterne for trafficking af narkotika- og menneskehandel.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Europol og Frontex skal styrkes markant, samtidig med at de i højere grad skal samarbejde for at imødegå narkotika- og menneskehandel.

Det er EU's ansvar at sikre, at produkter forhandlet på EU's indre marked lever op til EU's krav om produktsikkerhed, forbrugersikkerhed og EU’s miljølovgivning. Ikke forbrugerens. Derudover skal EU sikre, at der er fair konkurrence på EU's indre marked, hvilket kræver, at alle produkter lever op til ens produktions- og sikkerhedskrav.

Platforme som Temu og Shein oversvømmer markedet med billige og skadelige produkter, hvilket bidrager til overforbrug og miljøskadelig købsadfærd uden at stå til regnskab. Dette ses både i form af overforbrug og ubæredygtig produktion. Derudover er der i flere tilfælde blevet sporet PFAS (evigheds kemikalier) og andre sundhedsskadelige kemikalier, som er forbudte i EU i produkterne, som er havnet hos forbrugeren. E-commerce virksomheder som Shein og Temu sender deres pakker som “små pakker” til forbrugeren (dropshipping), og kan dermed udnytte “Small Parcels Loophole”. Små pakker, primært med hensigt på privat post, med en værdi på under 150€ undergår ikke den samme kontrol i tolden som andre forsendelser.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

●      Alle E-commerce platforme, som opererer på EU's indre marked, skal leve op til alle EU's standarder i forhold til forbruger sikkerheds- og miljølovgivning og vilkår for gennemsigtighed og forudsigelige arbejdsvilkår.

●      EU skal lave en revurdering af E-commerce direktivet så alle oversøiske E-commerce platforme behandles som importører, og dermed stille dem ansvarlig for de produkter de forhandler.

●      EU skal indgå i flere Free Trade Agreements med lande, der ikke er EU-medlemslande, hvilket sikre fair adgang til EU's indre marked.

●      EU skal sikre, at al import undergår den samme kontrol i forhold til miljø-, sikkerhed og gennemsigtighedskrav, lige meget om det er normale forsyningskæder eller dropshipping gennem E-commerce.

Siden Rusland invaderede Ukraine har man set en stigende tendens i EU til at trække handel inden for unionens grænser, dette ser vi som en farlig tendens, da verden hurtigt kan blive opsplittet i “dem og os”. Handel er en af de måder, hvorpå verden forbliver fredelig og sammenhængende. Vores drøm er et globalt flow af varer, der gør os interdependent af hinanden, så man er så afhængig af hinanden at krig får ekstreme økonomiske konsekvenser. Dog skal man også være realistisk og sikre at produktionen af kritisk infrastruktur bliver diversificeret ud over NATO landene og andre tætte allierede såsom Australien, Japan og så videre, dog med en præference for lande i EU.

Derfor mener radikal ungdom at:

●      EU skal arbejde for at reducere sin afhængighed af enkelte lande gennem diversificerede partnerskaber og nye industrialliancer, specielt i kritiske teknologiske og industrielle sektorer.

●      EU skal have fokus på, at strategiske industrier er sikre. I denne sammenhæng er subsidier til europæisk industri, som normalt undgås, et nødvendigt onde for at opretholde en selvstændig industri.

●      Man skal revurdere hvad der indgår som kritisk infrastruktur

●      Produktionen af kritisk infrastruktur skal ligge hos NATO-lande eller andre tætte allierede

●      Det skal være nemmere at komme ind på det Europæiske marked for ikke EU lande

●      Man skal være påpasselig med subsidiering af industri

●      Man fortsat skal opsøge flere og større handelsaftaler med utraditionelle partnere i Afrika, Sydamerika og Asien-

●      Man aldrig må gøre sig afhængig af et land uden de også er afhængige af EU

Både Grønland og Færøerne er territorier i det Danske Rigsfællesskab, og Danmark har derfor et enormt medansvar i at sikre stabile og velfungerende samfund på de to øer. Bloktilskuddet er den økonomiske hjælp, Danmark tilbyder både Færøerne og Grønland lige nu, men den er desværre enorm skævvridende for forholdet i Rigsfællesskabet. Bloktilskuddet bliver af nogen set som reel ulandsbistand, og hæver Danmark unødigt op til en overmagt. Grønland og Færøerne står begge i en økonomisk situation hvor der, ifølge Nationalbanken og Det Økonomiske Råd, er behov for store investeringer. At hæve bloktilskuddet kan være en løsning, og giver den nødvendige økonomiske indsprøjtning, men vil ikke bidrage yderligere til et mere ligeværdigt forhold mellem rigsfællesskabets parter.

Radikal Ungdom mener derfor, at både Færøerne og Grønland skal tildeles 20% aktieandel i den Danske Nordsøfond. Der oprettes til gengæld en Færøsk og en Grønlandsk nordatlantisk fond for fremtidige naturressourcer, hvor Danmark får en tilsvarende aktieandel på 20%. Med en akkumuleret nettoomsætning på 4 milliarder kr. i 2017 får Grønland og Færøerne en stor forøgelse af deres nuværende budget. På sigt vil de penge Danmark mister ved en sådan handel blive tjent ind igen, når teknologien når et punkt, hvor udvindingen af naturressourcer på Grønland og Færøerne bliver muliggjort. Det skal derfor ses som en langsigtet investering fra Danmarks side, der skaber det økonomiske råderum både Grønland og Færøerne har brug for nu, og etablerer et mere ligeværdigt forhold internt i Rigsfællesskabet.

Klimaforandringerne har både sikkerheds- og forsvarspolitiske konsekvenser for Danmark. I Danmark er forsvaret - og dermed vores sikkerhed - afhængig af olien fra Mellemøsten, og dette skaber en uholdbar situation for os under en eventuel konfliktoptrapning.

Hvis Danmark skal imødekomme denne udfordring, er det essentielt, at Forsvaret begynder at tænke mere grønt. Forsvaret er et hængeparti i den danske grønne omstilling og skal være mere bæredygtigt, hvis vi i Danmark ønsker at forebygge klimaforandringer, og hvis vi skal kunne operere uafhængigt i fremtidige sikkerhedspolitiske konfliktoptrapninger. Danmark skal være ledende i NATO-kredsen i den grønne omstilling af Forsvaret.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Forsvaret skal arbejde for at reducere sin CO2 udledning, og at Folketinget skal øge Forsvarsbudgettet og øremærke yderligere midler til grøn omstilling i Forsvaret.

Forsvaret skal i så vidt muligt omfang arbejde for, at en total elektrificering af Forsvarets materielle og daglige drift finder sted. Der bør af Folketinget tilsidesættes midler til forskning i grønne teknologier, maskiner og elektrificering af Forsvaret til gavn for Forsvaret selv og allieredes forsvar.

Danmark skal arbejde hen imod at gøre os energipolitisk uafhængige af Mellemøsten.

Forsvaret skal anvende alternative brændstoffer, der udleder mindre CO2 end klassiske brændstoffer, indtil en fuld elektrificering kan finde sted. Forsvaret skal sikre biodiversitet på sine ejendomme og arealer. Danmark skal hjælpe vores allieredes forsvar i gang med elektrificering og grøn omstilling. Der skal sættes fokus på bæredygtighed i Forsvarets kost.

Klimaforandringerne vil forårsage flere konflikter over ressourcer som vand. Konsekvenserne af dette er stigende mængder af klimaflygtninge, - og migranter og dermed et stigende behov for humanitær assistance.

Konfliktforebyggelse kommer derfor til at blive en central del af den fremtidige danske udenrigs- og udviklingspolitik. Større investeringer i klimatilpasningsprojekter vil blandt andet kræve mere forskning på området.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark bør oprette et nyt forskningscenter, der skal undersøge dansk konfliktforebyggelse af klimatiske konflikter samt understøtte det danske klimadiplomati med faglighed og analyser.

I Radikal Ungdom mener vi, at befolkningsgrupper, der ønsker løsrivelse af deres område, skal have retten til en folkeafstemning om deres egen fremtid.

Dertil skal Danmark og EU presse på for, at en sådan folkeafstemning bliver igangsat af nationale regeringer med valgobservatører, der skal sikre en legitim og demokratisk afstemning, samt at landene herefter bliver inkorporeret i FN.

Dette indebærer befolkninger i områder som:

• Tibet

• Hong Kong

• Catalonien

• Vestsahara

• Jammu og Kashmir

• Somaliland

• Nagorno-Karabakh

• Det kurdiske område i Syrien

Radikal Ungdom mener også, at følgende områder, som de facto har selvbestemmelse, skal anerkendes som suveræne stater:

• Taiwan.

Vi anerkender, at forskellige områder og befolkningsgrupper har deres egen unikke historie, er udsat for forskellige former for undertrykkelse, og har forskellige ønsker for deres egen fremtid, men vi mener, at alle folkefærd grundlæggende har en iboende ret til selvbestemmelse over deres egen fremtid. Dette skal dog altid ske med baggrund i demokratiske processer og dialog og må aldrig retfærdiggøres ved brug af vold, terrorisme eller krigsforbrydelser.

Radikal Ungdom mener, at civilbefolkningen i krigszoner som Syrien og Afghanistan skal beskyttes. Der skal derfor oprettes flygtningekorridorer, hvor humanitære organisationer har mulighed for at nå frem med nødhjælp og lignende samt sikre, at flygtninge kan komme ud af de krigshærgede områder.

Nordisk Råd er et vigtigt politisk organ, der håndterer bi- og multilaterale problemstillinger i Norden, og som sikrer, at Norden er verdens mest integrerede region. Men selvom rådets medlemmer er folkevalgte politikere, der er repræsentative for sammensætningen i de nordiske parlamenter, er deres politiske arbejde ikke bindende. I stedet skal alt vedtaget politik først hjem til afstemning i de nordiske lande. I modsætning til EU er Nordisk Råd nemlig ikke et overstatsligt, men mellemstatsligt organ. Det er tydeligt i Nordisk Råd, at det bureaukratiserer og komplicerer samarbejdet og udskyder handlekraften af vedtaget lovgivning med flere år. Dette fjerner Nordisk Råds demokratiske legitimitet og udvander, hvad der ellers kunne være et stærkt og visionært samarbejde.

Derfor mener Radikal Ungdom:

 At Helsingforsaftalen skal revideres, så Nordisk Råd bliver et overstatsligt organ. Det betyder, at når Nordisk Råd tager beslutninger på den årlige session, så er resolutionerne bindende. Dog vil alle medlemslande have vetoret i spørgsmål af principiel karakter.

At Grønland og Færøernes mandater ikke skal tages fra de danske, men at de to lande skal anerkendes som selvstændige enheder i det nordiske arbejde og tildeles selvstændige medlemmer.

At et stærkt Nordisk samarbejde ikke kommer på bekostning af det Europæiske, men i stedet komplimenterer det. Især da Nordisk Råd lovgiver på områder, der ikke falder under EU’s kompetenceområde på grund af det europæiske nærhedsprincip.

Som Den Nordatlantiske Traktat på nuværende tidspunkt er udformet, er det kun europæiske og nordatlantiske lande, der kan optages i NATO. Dette afholder imidlertid lande som f.eks. Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea fra at søge om optagelse i forsvarsalliancen. Lande der - vel at mærke - deler mange værdier og sikkerhedspolitiske interesser med NATO. Muligheden for at opnå̊ NATO-medlemskab skal ikke begrænses af geografi. Så̊ længe et land deler NATO’s værdigrundlag og ønsker at bidrage til den kollektive sikkerhed, bør døren for at søge om optagelse være åben.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

• Man bør revidere artikel 10 i Den Nordatlantiske Traktat, så øvrige lande kan optages som fuldbyrdede medlemmer i NATO. Ligeledes skal betingelsen om at potentielle medlemmer skal kunne bidrage til sikkerheden i Nordatlanten ændres, så det omhandler NATO medlemmernes territorier i stedet.

• Artikel 5 og 6 skal revideres, så væbnede angreb på NATO medlemmer skal betragtes som et angreb på alle, hvis angrebet finder sted i eller over deres territorier, foruden områder hvor nogen af deltagernes besættelsesstyrker var stationeret på det tidspunkt, da traktaten trådte i kraft, i Middelhavsområdet eller i det nordatlantiske område nord for Krebsens Vendekreds.

• Navnet på forsvarsalliancen og indledningen til traktaten bør tilsvarende ændres for at afspejle det reviderede formål med organisationen og muligheden for bredere geografisk medlemskab.