Udforskning og udnyttelse af rummet kommer til at være fremtidens gevinst for menneskeheden. Vi ser allerede store multinationale virksomheder som SpaceX, Boeing og Blue Origin forsøge at blive de første til at udnytte potentialet i rumrejser. Derudover har stormagter som Kina allerede landet på Mars og udtrykt stor interesse i at være en stormagt i rummet.

Det er afgørende med internationale regler og institutioner for suverænitet, jurisdiktion og råstofudnytte i rummet. Hvis man gerne vil have indflydelse på, hvordan menneskeheden skal bruge rummet, så skal man også være en rummagt. Dette indebærer at lægge kræfter i rumrejser og udforskning, hvilket også kan have afledte effekter af udvikling af teknologi.

Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal blive en supermagt i rummet. Konkrete tiltag bør indebære:

• At lægge den Europæiske rumorganisation (ESA) under EU’s kontrol frem for at være et mellemstatsligt organ.

• At minimum 2,5% af EU’s samlede budget skal gå til finansiering af rumprogrammet.

• Ambitiøse mål for milepæle i rumforskningen.

• EU-flag på Mars inden 2035.

• En permanent ESA-base på månen inden 2040.

• Et uafhængigt EU raketsystem for mennesker inden 2035.

• Fortsat vedligeholde relationer med alle andre rumprogrammer og virksomheder.

• At arbejde for en opdatering af den internationale rumtraktat med henblik på at sikre tidssvarende international lov ift. suverænitet, ressourcekontrol, og principper for konflikthåndtering.

• At rumforskningen så vidt mulig være bæredygtig og gøre brug af grøn energi.

Som Maastrichttraktaten skriver, skal unionen drage inspiration fra den europæiske kulturelle-, religiøse- og humanistiske arv. Ligeledes skal unionen være åbensindet og aldrig diskriminere på kulturelle eller religiøs diversitet.

Derfor mener Radikal Ungdom, at alle lande, der opfylder kriterierne for at blive optaget som medlem i EU, skal tages i betragtning uanset kulturelt ståsted.

I Radikal Ungdom mener vi, at EU-statsborgerskab ikke skal kunne købes af udenlandske investorer.

Det betyder, at EU-medlemslande ikke skal kunne sælge statsborgerskaber, idet statsborgerskabet vil medføre retten til fri indrejse og andre privilegier i de resterende EU-lande.

Man har tidligere set eksempler på, at EU-lande har solgt nationale statsborgerskaber til udenlandske investorer og rigmænd.

Det er i modstrid med EU’s princip om loyalt samarbejde mellem medlemslandene.

Handel med statsborgerskab kan føre til kriminel infiltrering og svindel.

Statsborgerskaber skal tildeles på baggrund af EU’s demokratiske principper, og skal ikke være til salg for formue og profitable investeringer, der udelukkende kommer de enkelte lande til gode.

Radikal Ungdom mener, at EU bør implementere et e-residency system som det, der findes i Estland, som skal laves på paneuropæisk plan, men forbindes til alle de enkelte medlemslande. Systemet vil tillade investorer uden for EU at registrere sig hos de europæiske myndigheder online, og derigennem opnå adgang til administrationen i de enkelte lande. Her vil de for eksempel kunne indberette skat, oprette virksomheder og underskrive kontrakter i de pågældende lande - alt sammen online, og uden at de nogensinde behøver at sætte fod i EU. Systemet har flere forskellige fordele. Eksempelvis vil det gøre det nemmere for udenlandske investorer at få adgang til det indre marked, noget som vil være til gavn for alle EU's borgere. Et andet er at det vil formindske bureaukratiet involveret med at drive virksomhed i EU fra udlandet, hvilket vil gøre at det vil være nemmere at spotte folk der på den ene eller anden vis bryder loven, og vil altså hermed være et vigtigt våben i kampen mod skattely.

Flere lande har et flaskepantssystem, og som konsekvens af borgernes mobilitet i EU vil stadig flere flaskebeholdere flytte land. For at sikre genbrugssystemet af flasker skal flaskepantsystemet udvides til hele EU.

Derfor mener Radikal Ungdom, at der skal etableres et fælleseuropæisk flaskepantsystem.

Forsvaret har tidligere været meget åbent om missioner i f.eks. Afghanistan og Irak, men reglerne er nu ændret, så journalister ikke længere er velkomne i forsvarets camps, når de er på mission.

Det er et slag mod pressefriheden og mediernes rolle som kritisk formidler af nyheder, at Forsvaret har monopol på nyheder fra krige. En oplyst befolkning er en grundsten i demokratiet og derfor skal Danmarks internationale handlinger ikke mørklægges.

Derfor mener Radikal ungdom, at åbenheden omkring danske forsvarsmissioner skal øges, og journalister igen skal have adgang på vilkår lignende dem, de tidligere har haft.

Diplomati er grundstenen for Danmarks indflydelse i det internationale system. En stærk udenrigstjeneste er hele præmissen for, at Danmark som småstat har mulighed for at påvirke verden omkring os. Men tjenestens budget har siden årtusindskiftet været støt faldende, og det internationale system er ikke just blevet mindre komplekst siden da - tværtimod.

Timingen af disse nedskæringer er derfor helt forkert. Danmark er nu det land, som bevilliger færrest penge pr. indbygger til udenrigstjenesten blandt de nordiske lande, og det bliver mere og mere tvivlsomt, om udenrigstjenesten har de fornødne midler til at varetage helt grundlæggende udenrigspolitiske opgaver.

Derfor mener Radikal Ungdom, at man bør droppe alle nuværende planer om nedskæringer. Dette skal ske med fokus på at styrke Udenrigsministeriet og etablere flere ambassader og konsulater ude i verden.

Både Grønland og Færøerne er territorier i det Danske Rigsfællesskab, og Danmark har derfor et enormt medansvar i at sikre stabile og velfungerende samfund på de to øer. Bloktilskuddet er den økonomiske hjælp, Danmark tilbyder både Færøerne og Grønland lige nu, men den er desværre enorm skævvridende for forholdet i Rigsfællesskabet. Bloktilskuddet bliver af nogen set som reel ulandsbistand, og hæver Danmark unødigt op til en overmagt. Grønland og Færøerne står begge i en økonomisk situation hvor der, ifølge Nationalbanken og Det Økonomiske Råd, er behov for store investeringer. At hæve bloktilskuddet kan være en løsning, og giver den nødvendige økonomiske indsprøjtning, men vil ikke bidrage yderligere til et mere ligeværdigt forhold mellem rigsfællesskabets parter.

Radikal Ungdom mener derfor, at både Færøerne og Grønland skal tildeles 20% aktieandel i den Danske Nordsøfond. Der oprettes til gengæld en Færøsk og en Grønlandsk nordatlantisk fond for fremtidige naturressourcer, hvor Danmark får en tilsvarende aktieandel på 20%. Med en akkumuleret nettoomsætning på 4 milliarder kr. i 2017 får Grønland og Færøerne en stor forøgelse af deres nuværende budget. På sigt vil de penge Danmark mister ved en sådan handel blive tjent ind igen, når teknologien når et punkt, hvor udvindingen af naturressourcer på Grønland og Færøerne bliver muliggjort. Det skal derfor ses som en langsigtet investering fra Danmarks side, der skaber det økonomiske råderum både Grønland og Færøerne har brug for nu, og etablerer et mere ligeværdigt forhold internt i Rigsfællesskabet.

Kurdiske styrker har spillet en uvurderlig rolle i krigen mod Daesh, og dette skal anerkendes i en eventuel fredsaftale efter borgerkrigen i Syrien er afsluttet. Kurderne ønsker at oprette en selvstændig kurdisk stat i Mellemøsten, dog ville dette være vanskeligt under de nuværende omstændigheder. En autonom kurdisk region ville være et mere realistisk skridt i retningen af at opfylde kurdernes ønske om selvstyre og suverænitet.

Derfor mener Radikal Ungdom, at der ved eventuelle fredsforhandlinger skal lægges pres på Assad-regimet for at oprette en kurdisk autonom region. Samtidig bør det internationale samfund arbejde for, at kurderne får skabt en lignende autonom region i Iran og Tyrkiet, der er på linje med den eksisterende i Irak.

Radikal Ungdom mener, at EU skal sikre en fælles forskningsaftale med Storbritannien for at bevare og udvikle på unionens position som forsknings stormagt i verden. I Storbritannien findes nogle af verdens mest anerkendte universiteter, og det er essentielt, at europæiske forskere bevarer adgang til disse, hvis det europæiske forskningsrum skal udvikle sig og konkurrere på et globalt plan.

De flygtningeaftaler, som EU har indgået med Tyrkiet og Libyen, er uholdbare og inhumane. EU’s medlemslande har overdraget ansvaret for flygtninge og sin egen sikkerhed til en autokratisk leder og libyske krigsherrer. Dette kan hverken den europæiske sikkerhed eller flygtningene være tjent med.

Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal opsige sine flygtningeaftaler med Tyrkiet og Libyen og i stedet indføre en fælles, solidarisk asylpolitik i EU.

Radikal Ungdom mener, at Danmark skal lægge diplomatisk pres på den thailandske konge, med hensigten om at etablere en ny grundlov, hvor demokratiske værdier, som ytringsfrihed, særligt er prioriteret. Derudover er opbakningens intention at forandre kongens magt ved at gøre op med paladsets budget, separere kongens private formuer med kronens formue, og til sidst skal der i Thailand indføres et parlamentarisk opsyn af monarkiet. Radikal Ungdom bakker op om studenterbevægelsen i Thailand, da det på nuværende tidspunkt er forbudt at kritisere systemet. Samtidigt kæmper størstedelen af befolkningen i Thailand med en dyb recession, mens kongen lever et luksuriøst liv i Tyskland.

Siden Storbritannien delte Indien i det muslimske Pakistan og det sekulære Indien bosat af hinduer i 1947, har der været konflikt over grænserne i Jammu og Kashmir regionen, hvilket har resulteret i tab af talrige menneskeliv. I 1948 erklærede FN’s sikkerhedsråd sin støtte til en folkeafstemning i regionen, men den blev aldrig afholdt. Radikal Ungdom mener, at det bør være op til befolkningen i regionen selv at bestemme deres fremtid. Derfor bør Danmark i samarbejde med sine allierede via diplomatiske forbindelser presse Pakistan og Indien til at søge dialog samt arbejde for, at der bliver afholdt en folkeafstemning om regionens tilhørsforhold.