Arktis

Indledning

I løbet af de seneste årtier har verden været vidne til omfattende klimaforandringer, der ikke ser ud til at have sin ende inden for en overskuelig årrække. Stigningerne i Jordens gennemsnitstemperatur har blandt andet betydet nye muligheder inden for den arktiske cirkel, herunder udvidet potentiale for råstofudvinding, fiskeri, forskning, søtransport og turisme i området – muligheder, som kan komme den lokale befolkning til stor gavn. Som isen trækker sig længere og længere tilbage og giver os disse nye potentialer, er det vigtigt, at Rigsfællesskabet styrker sin tilstedeværelse i området. Grønlands geografiske position ift. den nordlige polarcirkel forpligter Rigsfællesskabet til at sikre håndhævelsen af ting såsom søfarts- og miljøsikkerheden i området, men også de lokale beboeres rettigheder i en tid, hvor både nationale og kommercielle interesser i Arktis vokser.

Arktis er et af de største geopolitiske spørgsmål her i starten af det 21. århundrede, og det er med god grund. Med idéen om, at den næste guldmine muligt lurer under den arktiske is, er det afgørende, at Rigsfællesskabet påtager sig en stor del af ansvaret i samarbejde med de andre medlemslande af Det Arktiske Råd for at skabe fælles lovgivning og komme med fredelige løsninger på de krav og stridigheder, der måtte opstå.

Miljø og bæredygtighed i Arktis

Miljøhensyn og bæredygtighed bør altid være nøgleord, når man taler økonomisk udvikling. De nye kommercielle interesser i Arktis kan være med til at løfte lokalbefolkningens levestandard markant og hjælpe det grønlandske folk på vej mod økonomisk uafhængighed fra Danmark, men det er vigtigt, at det gøres med hensyn til en række miljøkrav, som sikrer naturen og vildlivet i området, og at den nye økonomiske vækst fordeles på tværs af geografiske og sociale grænser. Hertil bliver man nødt til at indse, at Grønland endnu er et ungt demokrati, der har et par unægtelige svagheder. For at sikre bæredygtighedens tre aspekter – det økonomiske, sociale og miljømæssige – og demokratiets legitimitet bør Danmark derfor til hver en tid stille både økonomisk og politisk rådgivning til rådighed, som kan styrke landets politiske ledelse.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

  • Minedrift inden for den arktiske del af Rigsfællesskabet er fuldt tilladeligt, så længe det sker i overensstemmelse med en række miljøkrav. (Her kan henvises til nogle af de danske miljølove, især den såkaldte jordforureningslov og miljøbeskyttelsesloven.)

  • Private såvel som statslige selskaber begge har mulighed for at søge om tilladelse til at foretage råstofudvinding i Grønlands arktiske egne.

  • Antikorruptions-indsatsen i Grønland skal styrkes bl.a. ved, at den danske regering stiller politiske rådgivere til rådighed, der kan undersøge, påpege potentielle huller i den grønlandske lovgivning og fremstille lovforslag, som har for øje at mindske korruption i den politiske ledelse af Grønland.

  • Der efter grønlandsk ønske kan stilles konsulenter til rådighed fra dansk side, som kan støtte med finansiel rådgivning og hjælpe med at kortlægge en plan for at omstille Grønland til en økonomisk bæredygtig råstoføkonomi.

  • Danmark bør sidde med ved forhandlingsbordet, når en virksomhed søger om tilladelse til at føre minedrift i den arktiske del af Rigsfællesskabet. Radikal Ungdom anerkender dog stadigt fuldt ud, at den endelig beslutning altid ligger hos det grønlandske folk og dets repræsentanter.

  • Der bør oprettes et forbud mod olieboringer på havet i de arktiske farvande omkring Grønland.

  • Alt fiskeri, som foregår i de arktiske farvande omkring Grønland, skal leve op til MSC’s miljøstandarder for bæredygtigt fiskeri og opnå MSC-certifikation.

Sikkerhed og overvågning

Søfarten i det arktiske område og i farvandene omkring Grønland og Færøerne har været stigende over de seneste år som konsekvens af den mindre isudbredelse. Med de nye søruter er mængden af tank-, fragt- og krydstogsskibe vokset markant, og derfor ligeså er kravene til at sikre disse mod skibsuheld og andre katastrofer. Den væsentligste udfordring heraf er at skabe en fyldestgørende dækningszone med hurtig responsmulighed, hvilket kommer til at betyde øget tilstedeværelse især maritimt, som søfarten i området tager til.

Endvidere er det vigtigt, at Rigsfællesskabet formår at sikre en fredelig og stabil økonomisk udvikling i Arktis, som kommer regionen og lokalbefolkningen til gavn i en tid, hvor interessen i Arktis aldrig har været større. Den danske suverænitetshåndhævelse er af den grund fuldstændig afgørende for at sørge for, at denne udvikling sker i overensstemmelse med lokalbefolkningens ønsker.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

  • Man bør skærpe overvågningen i Arktis både til lands, vands og i luften. Dette bør bl.a. inkludere øget skibsbidrag og bemanding af de aktive frigatter i området, investeringer i satellitovervågning og oprettelsen af et grønlandsk hjemmeværn, der skal bistå med materiel og mandskab i tilfælde af uheld og varetage forskellige opgaver vedr. suverænitetshåndhævelse og overvågning. (Dette hjemmeværns funktion kan bedst sammenlignes med funktionen af de canadiske rangers.)

  • Det er vigtigt, at der i fremtiden prioriteres flere midler til Arktisk Kommando. Det er centralt for Rigsfællesskabets suverænitetshåndhævelse, at denne kommando har de fornødne ressourcer til at varetage de voksende opgaver.

  • Der skal foregå en fortsat styrkelse af Arktisk Beredskabsstyrke, som i tilfælde af fornødenhed sammensættes af kapaciteter, der til dagligt løser andre operative opgaver i Danmark eller internationale operationer.