Fremtidens Forsvar

Indledning

Efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022, blev den sikkerhedspolitiske situation ændret for bestandig. Rusland beviste, at de var villige til at bryde folkeretten og stille spørgsålstegn ved noget af det, der har sikret freden siden 1945: ukrænkeligheden af staters grænser.

Det kan diskuteres, om Ruslands invasion udgør så stor en trussel for Danmark, at vi skal ændre vores forsvar til et terrortorialt forsvar. Om det er tilfældet eller ej, har de vestlige landes sammenhold og solidaritet i kølvandet på invasionen gjort, at en lille stat som Danmark, der er afhængig af vores allierede for sikring af vores frihed, er nødt til at bidrage med de 2%, der kræves, og vi er nødt til at udruste forsvaret således, at vi kan bidrage, som en seriøs partner til de missioner, til fremtidens forsvarssamarbejde.

Truslen fra øst skal tages alvorligt, både fordi Ruslands aggresive fremfærd udgør en reel trussel imod vores demokratiske principper - men også pga. Danmarks geografiske sårbarhed. Ruslands hybridkrigsførelse kræver både tid, innovation og midler.

Selvom vi jf. det nationale kompromis skal investere markant mere i Forsvaret og gøre det i stand til at forsvare vores nationale terrortorium, skal vi fortsat sikre, at Forsvaret er i stand til at klare det nye årtusinds øvrige sikkerhedspolitiske udfordringer. Vi er fortsat nødt til at kunne udføre missioner af sikkerhedspolitisk og demokratisk natur, geografisk langt væk fra vores eget land. Dette forbliver det allervigtigste indsatsområde, selvom den russiske bjørn truer i horisonten

En ny måde at tænke politik og forsvar - En national sikkerhedsstrategi

Forudsætningen for at bruge Forsvaret i internationale opgaver er, at politikerne har en ide om målsætningerne. Forløbet op til vedtagelsen af Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 2002 viste imidlertid, at der ikke altid er konsensus om de sikkerhedspolitiske prioriteringer i Folketinget. Pludselig gik Danmark fra at køre på et stærkt FN-spor til entusiastisk at deltage i en koalition af villige omkring USA. Det samme kan siges om de vidt forskellige opfattelser af formålet med Danmarks engagement i Afghanistan, der findes hos partierne bag forliget. Politiske holdningsforskelle er også i sikkerhedspolitikken en naturlig del af demokratiets orden, men det betyder også, at Danmarks deltagelse i internationale operationer er udtryk for egentlige politiske valg. Det fordrer en åben debat om de sikkerhedspolitiske udfordringer, Danmark står over for, samt de menneskelige, materielle og økonomiske omkostninger, et internationalt engagement har.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

Der skal tilknyttes et sikkerhedspolitisk sekretariat til Folketinget, som kan levere input til folketingsmedlemmer og dermed styrke den parlamentariske debat om sikkerhedspolitikken.
Folketinget skal udarbejde en national sikkerhedsstrategi, der kan bruges som afsæt til løbende diskussion og revidering af retningen i den danske sikkerhedspolitik.
Sikkerhedsstrategien skal bør udarbejdes i et tværministerielt samarbejde mellem Udenrigs-, Udviklings-, Forsvars- og Klimaministeriet.
Sikkerhedsstrategien skal løbende vendes i Folketingets Forsvarsudvalg og mindst en gang årligt præsenteres for det øvrige Folketing i Folketingssalen.
Der i samarbejde mellem Forsvarschefen, ledelsen af de syv stabe samt landets ledende forsvars- og sikkerhedspolitiske eksperter bør foretages en sikkerhedspolitisk granskning på samme måde, som der i 2015 blev foretaget en udenrigspolitisk granskning. Granskningen har til formål at kortlægge Danmarks sikkerhedspolitiske kapaciteter og muligheder inden for den kommende årrække.

Et fornyet forsvar

Det danske forsvar hænger efter mange års underprioritering i laser. Den moderne tids udfordringer sætter krav til, at forsvaret skal opere på en ny måde. Det er et præmis, at der skal investeres 2% af BNP i det danske forsvar jf. det nationale kompromis af marts 2022. Det er vigtigt, at der investeres på de rette områder for, at det danske forsvar kan løse disse nutidens udfordringer, allervigtigst er det, at have et operationsdygtigt kerneforsvar. Det er i øjeblikket ikke tilfældet, og derfor er der brug for en revision og modernisering af forsvarets materiel, rekrutteringsstrategi kapaciteter og udstyr, førend vi kan videreudvikle vores Forsvar.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

Der er brug for en omfattende strategi for at besætte alle de ledige stillinger, der er i forsvaret i dag. Hæren, flyvevåbnet og flåden lider alle af underbemanding, og vi ser det som essentielt for forsvarets virke, at disse stillinger bemandes. Det vil ligeledes være en vej til at opnå 2%-målet.
Det er nødvendigt med en renovering af landets kaserner for at sikre ordentlige arbejdsfaciliteter- og forhold for forsvarets ansatte. Det er afgørende for fastholdelsen af medarbejdere.
Først når ovennævnte mål er opfyldt og der dermed er lagt et solidt grundlag for kerneforsvaret, kan vi begynde på videreudvikling af forsvarets andre grene, herunder: cyber-værn, forskning, bæredygtighed og specialisering

Privatisering

Privatisering af militære ydelser er et område med behov for, at der på det politiske niveau tages principiel stilling til, hvor langt vi vil gå. Det er nødvendigt at gøre sig klart, hvilke opgaver vi er parate til at privatisere, og hvilke vi ikke er. Der er allerede fra politisk hold taget grundlæggende stilling til privatiseringsspørgsmålet idet visse ydelser især indenfor transport og forplejning allerede er blevet udliciteret. I stedet for at tage stilling til spørgsmålet om yderligere privatisering fra sag til sag, må der fastsættes retningslinjer fra politikernes side.

Radikal Ungdom mener at:

Der skal udarbejdes et sæt detaljerede, praktiske retningslinjer for privatisering af militære ydelser på baggrund af retningslinjerne opstillet i Montreux-papiret [1]. Retningslinjerne skal udarbejdes i samarbejde mellem Forsvarsministeriet og Værnfælles Forsvarskommando.
Privatisering ikke er løsningen til at overkomme personalemanglen i det danske forsvar
Direkte kamphandlinger aldrig må privatiseres
Militære opgaver i risikozoner ikke skal privatiseres, da alt mandskab skal kunne deltage i kamphandlinger, hvis det bliver nødvendigt

Et professionelt Forsvar

I nyere tid har værnepligten været en integreret del af Forsvaret af to årsager. For det første var det indtil den Kolde Krigs afslutning nødvendigt at kunne mobilisere et stort antal våbenføre mænd til at modstå en udefrakommende invasion. For det andet ansås værnepligten for at være et en demokratisk borgers pligt. Ligeledes har Hjemmeværnet efter 2. Verdenskrig givet den almindelige dansker mulighed for at yde en indsats til nationens forsvar. Adskillige forsvarsforlig har dog efterhånden efterladt værnepligten i en så afpillet form, at den må siges at være hån imod de unge, der ikke undslipper tvangsudskrivningen.

Hjemmeværnet er i modsætning til værnepligten baseret på frivillighed, men koster alligevel de danske skatteydere op mod 500 mio. kr. om året.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

Værnepligten skal afskaffes, og der bør indføres en værneret, der varer 6 måneder, sådan at den militære grunduddannelse bliver relevant i en nutidig militær sammenhæng. Værnerettens vigtigste funktion skal være at inspirere til videre uddannelse i forsvaret, for at øge rekruttering
Det skal det være obligatorisk for mænd og kvinder at komme til Forsvarets Dag, der spiller en vigtig rolle ift. videreformidling af karrieremuligheder i Forsvaret
De videregående uddannelser i militæret skal gøres længere for at dygtiggøre de danske styrker, således de enkelte individer i Forsvaret er mest sikker i risikozoner.
Den nationale sikkerhedsstrategi, der udarbejdet af Folketinget, bør sikre et professionelt Forsvar, som er rettet mod løsningen af internationale opgaver i samarbejde med vores allierede.
Hjemmeværnet skal fastholdes i sin nuværende form, idet vi anerkender, at de skaber en stor værdi ved civile indsatser, katastrofesituationer og større begivenheder

Et attraktivt Forsvar

Et professionelt Forsvar rettet mod internationale opgaver skal være attraktivt for unge af flere forskellige årsager.

Fastholdelse er særdeles vigtigt for Forsvarets funktion og størrelse, forudsat, at værnepligten afskaffes. Dermed skal man have folk til at melde sig frivilligt, hvilket kræver et langt større fokus på arbejdsforhold. Faktorer som løn og uddannelse gør f.eks., at tilskyndelsen til at søge ind til Forsvaret kan blive mindre, hvis ikke Forsvaret matcher de forhold, det omkringliggende samfund og det private erhvervsliv kan tilbyde. Dertil er det vigtigt at overgangen fra civilsamfundet til forsvaret bliver meget lettere - både for civile med og uden militær baggrund. Således at forsvaret åbnes for flere mennesker og erfarne soldater vil søge tilbage.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

Der skal være mere flexicurity i Forsvaret, således at et civilt CV også tæller ift. ens stilling i Forsvaret. Dermed bliver der mindre fokus på gamle hierarkier, og mere fokus på de enkeltes kompetencer.
Personer med en civil uddannelse skal kunne tage en kortere militær suppleringsuddannelse for derefter at kunne indgå i militære funktioner i Forsvaret
CU'en [2] for tjenestegørende skal fastholdes. Der skal desuden lægges større fokus på at tilrettelægge dele af den militære uddannelse således, at den giver merit for et tilsvarende niveau i det civile uddannelsessystem
Fælles geografiske udgangspunkter for de danske enheder skal tilstræbes, således at man undgår at flytte for meget rundt på ansatte og deres familier
Hviletiden mellem udsendelser skal opretholdes og for særligt farlige missioner forlænges

En del af et attraktivt forsvar er også, at Danmark skal blive bedre til at forebygge og behandle psykiske lidelser blandt soldater. Der er ikke noget forkert eller mærkeligt i at soldater får psykiske lidelser, og det er sikkert umuligt helt at undgå, da soldaterne befinder sig i farlige situationer. Radikal Ungdom mener dog, at man kan forebygge og behandle bedre end man gør.

Vi foreslår:

At alle soldater screenes af en psykolog inden udsendelse [3]
At alle udsendte soldater kortvarigt skal indlogeres på en kaserne efter hjemkomst for at skabe en rolig overgang fra krigszone til civilsamfund. Soldaten må dog maksimalt tilbageholdes i én måned mod hans eller hendes vilje, medmindre psykiatrien finder det yderst uansvarligt at lukke personen ud i det danske civilsamfund
Flere penge til psykiatrien og kommuner med kaserner skal have særligt fokus på soldater
At tilbyde en særlig hjælp til børnefamilier hvor moderen eller faderen er udsendt – både psykologisk, men også til det praktiske
At de danske veteranhjem implementerer en formel kanal for brugere og frivillige, der ønsker indflydelse på veteranhjemmet. Dette kunne f.eks. være en bruger- og frivillighedsrepræsentant i bestyrelsen på veteranhjemmet.
At der skal være bedre muligheder for at modtage statslig og kommunal støtte til forskellige projekter med fokus på at styrke det sociale fællesskab blandt veteraner eller til opbygningen af støttegrupper, hvor veteraner kan mødes og søge hjælp hos hinanden.

Et internationalt Forsvar

Den ændrede sikkerhedspolitiske situation, kræver et øget fokus på grænser og territorialt forsvar. Det er dog fortsat vigtigt, at Danmark sammen med de øvrige medlemslande i NATO og EU, ikke lukker sig inde og glemmer verden omkring os. Danmarks forsvar skal derfor være designet til at kunne deltage effektivt i internationale konfliktforebyggende, fredsskabende og fredsbevarende missioner. Men løsningen af den slags opgaver forudsætter, at vi er i stand til at opbygge et beredskab, der kan opretholde Danmarks deltagelse i internationale missioner over længere tid og samtidig støtte op om nye operationer. Idet operationerne ofte vil komme til at foregå i områder langt fra Danmark og over store geografiske afstande med ufremkommeligt terræn, stiller det store krav til det danske Forsvar.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

Danmark, som et trin på vejen til det fuldt integrerede europæiske forsvar, skal indgå i et nordisk samarbejde med Sverige og Norge inden for luftvåbenet og søværnet, der omfatter både indkøb, drift og operationer. Derudover bør militærøvelser i højere grad udføres i fællesskab mellem de tre lande
Forsvaret skal opbygge kapacitet til at have 2500 mand i beredskab af gangen, således at der hurtigt kan opstilles og udsendes styrker til nye operationer
Fleksibilitet og mobilitet skal være nøgleordene for fremtidens Forsvar
Danmarks halvårlige bidrag til NATO’s Response Force skal øges, således at flere danske enheder løbende inddrages og trænes
Danmark skal arbejde for oprettelse af flere sammenhængende multinationale styrker af brigadestørrelse, med den nu nedlagte SHIRBRIG-styrke som forbillede, til rådighed for hurtig og effektiv udsendelse inden for rammen af FN’s United Nations Standby Arrangement System
Danmark skal tage internationalt ansvar. Derfor er det afgørende, at vi investerer 2% af BNP i vores forsvar

De konflikter, som det danske Forsvar vil skulle bidrage til at løse, vil tit være præget af helt anderledes sprog, kultur og normer, fattigdom og manglende udvikling samt militante grupperinger blandt de lokale. Der vil i høj grad foregå en kamp om hjerter og sind, der er nødvendig at vinde, hvis den danske tilstedeværelse i stater med en kultur markant anderledes fra vores egen, skal være en succes.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

Samarbejdet mellem Forsvarsakademiet og de humanistiske og samfundsfaglige afdelinger på de danske universiteter skal øges for at sikre opbygningen af sproglig og kulturel viden i Forsvaret
Udsendte i Forsvaret skal have en grundig indførsel i sprog og praktisk kulturforståelse inden afrejsen
Brugen af diplomatiske forbindelser skal udbygges og danske diplomater skal spille en større rolle i Danmarks internationale engagement
At den civile-militære indsats for genopbygning i konfliktzoner skal opprioriteres gennem afsættelse af øgede ressourcer til CIMIC-uddannelsen [5] i forsvaret og skabelsen af flere danske CIMIC-enheder
At der som supplement til CIMIC-enhederne skal oprettes et tættere samarbejde med humanitære organisationer, der kan rykke ind sammen med fortropperne og levere konkrete forandringer fra første færd i en given konflikt
For at skabe den bedst mulige effekt af forsvarets indsats, skal der allerede fra planlægningen af internationale, humanitære missioner, inddrages fagpersoner inden for de respektive landes kultur, sprog og befolkning, således at genopbygningen bliver på de lokales præmisser

Et europæisk Forsvar

Efter afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold i 2022, er Danmark blevet fuldgyldige medlemmer af det europæiske forsvarssamarbejde. Der er dog fortsat diskussion om rammerne for dette forsvarssamarbejde hos medlemslandene, og det er vigtigt at vi i Danmark deltager i debatten, for at skabe et mere integreret og selvstændigt Europæisk samarbejde.

Derfor mener vi i Radikal Ungdom at:

Der skal oprettes en fælles europæisk indsatsstyrke med fredsbevarende og fredsskabende fokus. Styrken skal ikke være en angrebsstyrke.
Den europæiske indsatsstyrke skal være en stående styrke, og de enkelte landes bidrag til den fælles europæisk indsatsstyrke skal afhænge af landets størrelse.
Den europæiske indsatsstyrke skal realiseres ved hjælp af en fælles kommandostruktur, fælles træning og forøgelse af det europæiske forsvarsbudget.
En fælleskommando på det operative niveau er nødvendig for koordineringen, men den skal stadig være underlagt en politisk overbygning.
Det er for Radikal Ungdom vigtigt, at det Europæiske forsvarssamarbejde ikke bare er er et supplement til NATO, men også kan være et alternativ, så Europa i fremtiden bedre kan varetage sine egne interesser
At PESCO samarbejdet fortsat udvides og udvikles, så det fælles materialeindkøb effektiviseres og ensrettes

Et humanitært Forsvar

Radikal Ungdom ønsker at omdanne Forsvarets internationale engagement til en mere humanitært fokuseret indsats, end hvad den er i dag.

Den efterfølgende indsats for at genopbygge sammenbrudte stater eller stabilisere skrøbelige samfund efter en militær intervention er mindst ligeså vigtig, som interventionen i sig selv. En ting er det medmenneskelige aspekt i at hjælpe med genopbyggelsen af lokalsamfund i lande, hvor vi og vore allierede engagerer sig militært. En anden ting er, at det er langsigtet sikkerhedspolitik, som bekæmper opstanden af vakuum, hvorfra terrororganisationer kan udføre angreb på vores egen nation og andre NATO-medlemslande, samt kommer eventuelle flygtningestrømme i forkøbet.

Derfor mener Radikal Ungdom, at

“Den militære kapacitetsopbygning og humanitære indsats, som dele af Forsvaret i dag beskæftiger sig med, skal styrkes og udvides. Som led i dette skal soldater, der ønsker at blive udsendt, gennemgå et ekstra uddannelsesforløb med fokus på kulturforståelse, genopbygningsprocesser og udførelsen af forskellige typer humanitært arbejde.”
Udsendelsen af personel fra Beredskabsstyrelsen skal i langt højere grad anvendes, og skal udgøre stammen i ovennævnte genopbygningsindsatser. Beredskabsstyrelsen er specialiseret i at begå sig i og understøtte genopbyggelsen af civilsamfund, der har været udsat for diverse former for katastrofer. Derfor er det logisk at benytte sig af deres kompetencer i Forsvarets humanitære indsats.
Forsvarets Freds- og Stabiliseringensfond bør tilføres et beløb svarende til 0,3% af BNP. Disse midler skal medvirke til at understøtte ovennævnte kapacitetsopbygning og dybere integrere dansk udviklingsarbejde i de internationale operationer, som danske styrker deltager i. Danmark i langt højere grad skal bidrage med styrker til FN’s fredsbevarende missioner rundt omkring i verden. Målsætningen bør være at bidrage med mindst 200 soldater årligt.
Der generelt skal være et stærkere samarbejde mellem Udviklingsministeriet og Forsvarsministeriet.

Henvisninger

[1] Henviser til “Montreux Document on Pertinent International Legal Obligations and Good Practices for States related to Operations of Private Military and Security Companies during Armed Conflict", et dokument udviklet efter initiativ af den svejtsiske regering og Røde Kors Internationale Komité i samarbejde med eksperter fra 17 lande. Dokumentet bekræfter

staters pligt til at sikre, at private militære virksomheder og sikkerhedsfirmaer, der opererer i væbnede konflikter, agerer i overensstemmelse med international humanitær lovgivning og menneskerettighedslovgivning. Dokumentet lister også omkring 70 anbefalinger, der stammer fra god praksis.

[2] CU, eller ”Civil Uddannelse”, er en ordning, hvor tjenestegørende personel efter 18 måneders tjeneste optjener 1 uges betalt uddannelse pr. måneds tjeneste.

[3] I Tyskland og Holland har denne procedure medført færre psykiske lidelser, da potentielle syge bliver frasorteret inden udsendelse

[4] En del af problemet er at soldaters lidelser ikke bliver opdaget og i den militære mandeverden går soldaterne ofte ikke selv til psykolog. Et forsøg har vist at ved at være på en kaserne efter endt mission, bliver tilfældene opdaget.

[5] CIMIC star for Civilian Military Cooperation og er også kendt på dansk som civilt-militært samarbejde. Det er et vidtspændende begreb, der beskriver den militære funktion hvor den fungerende styrkechef interagerer og samarbejder med civile myndigheder og lokale befolkninger i missionsområder.