EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU skal være en supermagt. EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik skal baseres på principper som fred, demokrati og menneskerettigheder. Når EU-landene taler med én stemme udadtil, kan de opnå mere, end de kan hver for sig. Den tankegang ligger til grund for dette program, som giver nogle bud på politiske tiltag, der kan styrke og samle EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik yderligere.

EU og USA

EU skal være bannerfører for en multilateral verdensorden baseret på frihed, frihandel, demokrati og menneskerettigheder. Her er USA en vigtig partner, der dog skal tilskyndes at opretholde førnævnte værdier gennem internationale organisationer såsom FN, NATO og WTO. Eftersom USA og EU er stormagter i det internationale system med forskellige forcer, USA med en stor militær kapacitet og EU som en økonomisk og diplomatiske magtspillere, supplerer de to aktører hinanden i henhold til at sikre et stabilt, internationalt samfund. De sidste par år har USA’s ageren på den internationale scene dog båret præg af en øget isolationisme og forkastelse af det multilaterale system. USA’s ageren er en trussel mod den liberale verdensorden, der siden 2. verdenskrig har fungeret som rammen for fredelig, international sameksistens. Denne udvikling giver EU nogle nye muligheder i dens ageren på den internationale scene, men giver unægtelig også nogle nye problemer.

Radikal Ungdom anerkender dette og mener, at EU skal

• Lægge diplomatisk pres på USA for at få dem til ikke at anvende torturmetoder, såsom waterboarding, under afhøring af krigsfanger, da disse bryder med Genevekonventionen, som både EU-landene og USA har underskrevet.

• Investere massivt i grønne vedvarende energikilder og tilskynde USA til at gøre det samme, med det formål at bekæmpe klimaforandringerne, samt at gøre Vesten fri af Ruslands gasleverancer og Mellemøstens olie

• Promovere multilateralt samarbejde gennem WTO. En frihandelsaftale mellem EU og USA er glimrende, idet den støtter ideen om udbredelse af frihandel, men EU bør søge at vedtage sådanne frihandelsaftaler gennem WTO frem for bilaterale aftaler.

• Søge at løse internationale konflikter gennem FN og aktivt opfordre USA til at gøre det samme.

EU og Mellemøsten

EU har et stort potentiale for at fremme en stabil og demokratisk udvikling i Mellemøsten. Et demokratisk og fredeligt Mellemøsten er fordelagtigt både for de lokale befolkninger, som vil få en bedre tilværelse, og fordelagtigt for Europas sikkerhedspolitiske situation som vil forbedres. Som geografisk og politisk bindeled mellem Mellemøsten og Europa spiller Tyrkiet en afgørende rolle for EU’s forhold til Mellemøsten.

Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal

• Have en kritisk tilgang til samarbejdet med Tyrkiet. Under den nuværende ledelse af landet har Tyrkiet bevæget sig i den gale retning når det kommer til demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Disse er grundlæggende værdier for EU og derfor man må tage skarpt afstand til Tyrkiets ageren på den internationale scene, såvel som overfor sin egen befolkning.

• Give Tyrkiet udsigt til EU-medlemskab, såfremt landet overholder Københavnerkriterierne.

• Lægge pres på Tyrkiet til at trække deres tropper tilbage fra Nordcypern, som Tyrkiet i strid med international lov har besat, samt søge en diplomatisk løsning på konflikten.

• Arbejde for at støtte mellemøstlige civilsamfund, herunder demokratibevægelser og civile organisationer bredt set.

• Udgøre en større mæglende rolle mellem Iran og Saudi-Arabien for at fremme dialog, sikkerhed og fred i de to lande såvel som Yemen, Syrien og Irak.

• Udbygge EU’s humanitære luftbro til at indeholde nødhjælpspakker til befolkningerne i de lande, hvor der udkæmpes proxy-krige.

EU og Afrika

Europa er historisk knyttet til Afrika og har på godt og ondt haft en markant påvirkning af Afrikas udvikling gennem tiden. Som en af verdens rigeste regioner har EU en forpligtelse til at understøtte Afrikas udvikling, der både økonomisk og politisk har lidt under omverdenens tidligere kolonisering af det afrikanske kontinent. Desuden er Kina gennem en helt særegen udviklingspolitik ved at overtage det afrikanske kontinent, hvilket EU skal modsætte sig.

Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:

• Fjerne toldmure mellem Afrika og EU for at sikre fair eksport og import mellem EU og Afrika gennem en frihandelsaftale med den Afrikanske Union eller de regionale handelsblokke.

• Yde vidensmæssig og finansiel bistand til at udvikle et indre marked i Afrika.

• Intensivere den kulturelle udveksling mellem EU og de afrikanske lande.

• Understøtte uddannelse i afrikanske lande gennem specialiserede hjælpepakker, der er udarbejdet i samarbejde med det pågældende land.

• Hjælpe Afrika med at tænke grønt og bæredygtigt i udviklingen af deres økonomier.

EU og Rusland

Efter Sovjetunionens fald var der et håb om, at Rusland ville indtage rollen som en ansvarlig demokratisk stormagt. Under Putin har vi dog set et Rusland, der fører en aggressiv adfærd på den internationale arena. Rusland har i strid med folkeretten invaderet Ukraine og annekteret halvøen Krim. Dette er et overgreb mod den ukrainske befolkning og hører ingen steder hjemme i nutidens Europa. Den russiske trussel er imidlertid bredere end dette, og indbefatter også massiv misinformation om EU. Disse handlinger kræver konsekvenser.

Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:

At EU bør lægge massivt pres på Rusland, da den igangværende konflikt i Ukraine alene skyldes Rusland. EU bør derfor gennemføre en lang række tiltag med det formål at presse Putin og hans nærmeste allierede. Disse bør bl.a. inkludere følgende sanktioner mod Rusland og Belarus:

• En udvidelse af fastfrysningen af russiske og belarussiske aktiver i Europa

• En udelukkelse af russiske og belarussiske banker fra SWIFT-systemet, der muliggør bankoverførsler på tværs af lande.

• Lukning af russiske og belarussiske banker og erhvervslivs adgang til det europæiske kreditmarked.

• Udvide listen over russere og belarussere med indrejseforbud i hele EU på baggrund af deres forbindelse til det russiske regime.

• En strategisk udfasning af import af russiske fossile brændsler via North Stream 1, mens vi finder alternative leverandører af energi, og selv opbygger egen kapacitet for energi.

• Udelukkelse af Rusland og Belarus fra samtlige kulturelle begivenheder.

EU bør dog også yde sin støtte til Ukraine i den tragiske situation landet står i. Derfor bør EU bl.a. igangsætte følgende tiltag:

• Ukraine bør have udvidet adgang til køb af europæisk produceret militært udstyr, gerne i form af en lend-lease ordning.

• EU skal tage imod flygtninge fra Ukraine med åbne arme.

• EU skal yde fornøden humanitær bistand til Ukraines civile befolkning.

Samt at:

• At der med EU som mægler i samarbejde med de relevante lande og Rusland, der anerkendes som en væsentlig regional magt, skal søges varige løsninger på de fastlåste konflikter i Østeuropa, og Kaukasus der destabiliserer regionerne og lægger alle parter til last, bl.a. Sydossetien, Donetsk/Luhansk, Krim, Abkhasien, Nagorno-Karabakh og Transdnjestr.

• Øremærke en større del af EU’s budget til bekæmpelse af russisk disinformation og propaganda om EU

EU og Kina

De seneste år er Kina for alvor trådt ind som en stormagt på den internationale politiske scene, hvor landet har udfordret mange af de principper, der har kendetegnet den liberale verdensorden. Det kombineret med Kinas autoritære tendenser over for sin egen befolkning gør landet til en demokratisk udfordring, EU ikke kan ignorere. Kinas udviklings- og handelspolitik er ekspanderende og udspekuleret og søger frem for alt at yde indflydelse på så mange af verdens lande som muligt. Dette er med rod i den historiske “Silkevej” som gav Kina en unik handelsindgang til andre af verdens kontinenter. I dag gør Kina alt hvad der står i deres magt for at oprette en ny og mere sofistikeret Silkevej, hvor de kan yde politisk, økonomisk og kulturel kontrol og indflydelse på andre lande. Særligt i Europa har Kina interesse i at vende landene mod Vesten og det europæiske projekt gennem økonomisk politik og spredning af misinformation og propaganda.

Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:

• Sikre at kinesiske virksomheder ikke opkøber europæisk infrastruktur og/eller virksomheder, der har strategisk betydning.

• F.eks. Havne, energiproduktion, telekommunikation eller faciliteter til produktion af værnemidler

• Føre en aktiv investerings- og udviklingspolitik, med det formål at begrænse Kinas opkøb og påvirkning af tredjelande såvel som europæiske lande.

• Lægges pres på Kina for at forhindre den fortsatte undertrykkelse af uighurere såvel som andre religiøse og etniske minoriteter i landet.

• Aktiv støtte op om Tibets ret til selvbestemmelse og respektere Hong Kongs suveræne privilegier.

• Arbejde for at forbyde de “wetmarkets”, hvor levende samt vilde dyr sælges og tilberedes samme sted. Formålet med dette er at mindske risikoen for fremtidige pandemier som Corona.

EU og militær

En af EU’s styrker er dets massive humanitære, økonomiske og diplomatiske kapacitet. Derfor skal det være kernen i EU’s forsøg på at løse internationale konflikter. Dog er det vigtigt, at EU har en vis militær styrke, der kan understøtte den diplomatiske indsats, samt cementere EU’s position som stormagt i det internationale samfund. EU skal forsøge at rette op på krænkelser med diplomatiske midler, men også have mod til at sætte ind med hårde sanktioner, hvis diplomatiet ikke virker.

Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:

• Kombinere territorial-, luft- og havovervågning med miljøbeskyttelse. Fx skal de fly, der overvåger luftrummet, samtidig holde øje med og afrapportere olielæk fra skibe, der er synlige fra luften. Dette sikrer en billigere og mere effektiv miljøovervågning.

• Arbejde hen imod et fuldt integreret europæisk forsvar, der omfatter både fælles indkøb, drift, operationer og militærøvelser.

• Arbejde for én fælles kommandostruktur på tværs af EU.

EU, terrorisme og overvågning

Globaliseringen er kommet de europæiske lande til gavn, men den har desværre også gjort det nemmere for kriminelle og terrorister at arbejde i grænseoverskridende netværk. Det truer retssikkerheden og trygheden i de europæiske lande. Grænsebomme er dog ikke løsningen. I stedet skal Danmark tage del i et tættere europæisk samarbejde på det retslige område.

Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:

• Oprette en fælles efterretningstjeneste.

• Være foregangsregion, når det kommer til databeskyttelse og borgernes privatliv - også over for USA. GDPR er et skridt i den rigtige retning, men der skal flere tiltag til.

• Intensivere Europol-samarbejdet, også med henblik på bekæmpelse af terrorisme.

EU og de ydre grænser

EU modtager et stort antal flygtninge hvert år - i særdeleshed i kølvandet på de uroligheder, der har præget Mellemøsten de sidste mange år. Det er problematisk, når EU ikke formår at give flygtningene en værdig behandling i deres forsøg på at flygte fra krig og ødelæggelse i deres hjemland.

Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:

• Lave en fordelingsnøgle over flygtninge, således at de fattigste EU-lande ikke får overbelastet deres asylsystemer, men at flygtningene derimod fordeles mere ligeligt mellem EU-landene. I den forbindelse må familier ikke adskilles. Denne fordelingsnøgle skal bl.a. baseres på befolkningsstørrelse, BNP, geografisk areal, faciliteter såsom asylcentre eller lignende.

• Oprette et overstatsligt flygtningeagentur, som under hensyn til de enkelte landes asylpolitik skal stå for håndhævelsen og koordinationen af denne fordelingsnøgle.

• Opføre europæiske modtagercentre i de lande, hvorfra der kommer mange asylansøgere, herunder især de lande, der grænser op til EU. Borgerne i disse lande skal kunne søge asyl fra centrene, så de ikke tvinges til at tage på en livsfarlig rejse mod europæiske lande for at søge asyl. Dette giver asylansøgerne en mere fair behandling.

• oprette en humanitær redningspatrulje til forliste bådflygtninge i Middelhavet, som en del af Frontex. Der er behov for en fælles EU-indsats på bådflygtningeområdet, hvor det ikke er et enkelt eller nogle få medlemslande, der står med alle udgifter og ansvaret for driften.

Institutionelle forudsætninger

At være en supermagt kræver, at man kan reagere hurtigt og effektivt, når der opstår situationer, der krænker fred, demokrati og menneskerettigheder i EU såvel som i resten af verden. Hurtighed skal dog gå hånd i hånd med en mere legitim måde at træffe beslutninger om udenrigs- og sikkerhedspolitik på.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

• EU’s medlemslande skal løse flere fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer overstatsligt gennem EU frem for mellemstatsligt.

• EU’s udenrigsrepræsentant skal fortsat vælges af Det Europæiske Råd og godkendes af hele Europa-Parlamentet med kvalificeret flertal, så vedkommende repræsenterer medlemslandene, EU-borgerne og EU’s samlede interesser.

• EU’s udenrigsrepræsentant skal spille en aktiv og fremtrædende rolle i udformningen og udøvelsen af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik.

• EU’s medlemslande skal lægge deres nationale ambassader sammen i fælles EU-ambassader, hvor det dog til enhver tid skal være muligt for EU-borgeren at få hjælp på sit eget sprog. Institutionelt samarbejde fordrer politisk samarbejde og sparer penge på bygninger, administration og lignende, hvilket er positivt.

• Beslutninger i Europa-Parlamentets udenrigsudvalg skal tages med kvalificeret flertal frem for enstemmighed.

Danmarks rolle i EU’s udenrigs og sikkerhedspolitik

Danmark har en lang række diplomatiske ressourcer og et af de dygtigste forsvar i verden, men alene kan Danmark ikke gøre megen brug af sine evner og være forrest i kampen for fred, frihed, demokrati og menneskerettigheder i verden. Danmark skal derfor øge sit udenrigspolitiske engagement i EU.

I forhold til EU’s udenrigspolitik mener Radikal Ungdom, at Danmark skal:

• Afskaffe alle EU-forbeholdene, da de lukker Danmark ude af beslutningsprocessen på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og forhindrer os i at stille vores militære og diplomatiske kapabiliteter til rådighed for EU.