Kina-Strategi

Indledning

Kinas økonomiske vækst siden årtusindskiftet og landets indtrædelse i WTO er en økonomisk
succeshistorie, der har trukket millionvis af mennesker ud af fattigdom og haft en positiv effekt i
den globale økonomi. Historien om Kina har desværre også en mørk bagside med talrige
eksempler på krænkelser af menneskerettighederne. Samtidigt er Kina en supermagt vi i
fremtiden i højere grad skal forholde os til sikkerhedspolitisk, da Kina sigter efter at udfordre USA’s globale militære hegemoni i 2049 ved 100-års fødselsdagen for Kinas Folkerepublik. Siden indsættelsen af Xi Jinping som Generalsekretær for Kommunistpartiet i 2012 har udviklingen i Kinas ageren taget et nyt og totalitært skift, hvorfor vi bliver nødt til at forholde os til de talrige menneskerettighedskrænkelser, som det kinesiske styre er eksponent for. Det kalder på et skift i Danmarks og EU’s kurs over for Kina. Dette program er Radikal Ungdoms bud på en ny og mere kritisk politisk kurs over for Kina og en strategi til denne.

Danmark skal i højere grad kritisere det kinesiske styre

Kina er det 21. århundredes største diktaturstat. Indenrigspolitisk har det kinesiske styre lavet overgreb på sin befolkning, blandt andet ved internering af uighurerne i “genopdragelseslejre”, undertrykkelse af tibetanere og forsøg på at afskaffe Hong-Kongernes rettigheder og selvbestemmelse. Udenrigspolitisk eksporterer det kinesiske styre censur ved at misbruge sin position i den globale økonomi til at lukke munden på kritikere. Samtidigt bruges løfter om lån, investeringer og aggressive opkøbs-strategier til at dominere staters økonomi og infrastruktur. Derudover ses det, at Kina sanktionere en række europæiske politikere, forskere og tænketanke efter at have kæmpet for menneskerettighederne i Kina og inviteret Taiwans præsident på besøg. Alt for længe har Danmark afholdt sig fra at kritisere det kinesiske styre grundet økonomiske interesser. Dette ses f.eks ved Danmarks lån af pandaer, fordi Kina benytter panda-diplomatiet som et redskab, hvor Kina udlåner pandaer som gave til sin venskabslande. Ved at acceptere udlånet af pandaer, er Danmark med til at legitimere Kinas ageren på andre politiske spørgsmål.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • Danmark bør i højere grad offentligt kritisere det kinesiske styre brud på basale menneskerettigheder, overgreb på deres egen befolkning, eksport af censur og udnyttelse af svagere stillede lande, selvom dette måtte medføre konsekvenser for Danmarks økonomi.

  • Danmark ikke længere skal acceptere lånet af pandaerne fra Kina og dermed sende pandaerne hjem.

  • Regeringen skal i imødekomme og invitere prominente personer og grupper, som f.eks. Taiwanesiske embedsfolk og modstandsfolk fra bla. Hong Kong, Tibet og Indre Mongoliet for at fremme dialogen om menneskerettighederne i Kina.

Danmarks kritiske infrastruktur

I 2010'erne har kinesisk ejede virksomheder opkøbt europæisk infrastruktur for 1600 mia. kroner. Det gælder alt fra havne og togbaner, til atomkraftværker og vindmølleparker. Denne aggressive opkøbsstrategi underbygges yderligere ved at udlåne enorme summer til infrastrukturprojekter, i fattigere europæiske lande bl.a. gennem den kinesisk ejede bank “China Exim Bank”. Disse opkøb og gældsfælder truer de europæiske staters mulighed for at prioritere egne interesser over kinesiske, da det kinesiske styre ikke er bange for at bruge hårde magtmidler mod politiske modstandere, og formentligt heller ikke vil tøve med at lukke kritisk infrastruktur ned. Radikal Ungdom mener grundlæggende, at demokratiske rettigheder er vigtigere end økonomiske interesser, og vi skal derfor til enhver tid sikre, at Kina aldrig får muligheden for at lukke vores infrastruktur ned, som konsekvens af kritik af Kina. Yderligere mener Radikal Ungdom, at det er klart, at Kina og Vestens udenrigspolitiske interesser ligger så langt fra hinanden, at vi ikke i den nærmeste fremtid bør gøre os sårbare over for det kinesiske styre. Kritisk infrastruktur bør ikke ejes af stater, vi ikke indgår i et sikkerhedspolitisk fællesskab med. Vi skal desuden støtte vores allierede, når de gør brug af deres ret til at kritisere Kina, uden det får uoverskuelige økonomiske konsekvenser.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • Regeringen skal i samarbejde med et uafhængigt panel af bla. eksperter, PET, interessegrupper og NGO´er igangsætte udarbejdelsen af en liste over dansk infrastruktur, der kategoriseres som kritisk for samfundet. Intet infrastruktur der fremgår af denne liste må sælges til virksomheder uden for EU.

  • PET skal lave screeninger inden mindre kritisk infrastruktur sælges til selskaber uden for EU, og med et særligt fokus på risiciene ved at sælge til kinesisk ejede virksomheder.

  • EU skal, gennem en økonomisk musketered, være forpligtet til samlet at mod-sanktionere usaglige kinesiske handelshindringer mod et enkelt medlemsland, for at undgå at enkelte medlemslande presses økonomisk til ikke at kritisere Kina.

  • Når Danmark udvikler digital infrastruktur, herunder eksempelvis 5G netværket, skal leverandører baseret udenfor EU screenes med henblik på henblik om en aftale med den pågældende leverandør vil have sikkerhedspolitiske konsekvenser. 

  • EU skal påbyde at selskaber, der yder digitale ydelser i EU, skal gemme alt data angående unionsborgere i data-centre på europæisk jord undergivet unionens jurisdiktion. 

Selvstændighed og opgør med ét-Kina-politkken

Det kinesiske styre står benhårdt på, at der kun er ét Kina og at ingen må påstå, at områder med mere eller mindre tilknytning til styret i Beijing skulle være andet end Kina. Det er en voldsom krænkelse af lokalbefolkningernes autonomi og selvbestemmelse. Det er dog meget forskellige situationer, de forskellige regioner står i, og problematikkerne skal derfor også løses på forskel vis.

Taiwan
Taiwan har på nuværende tidspunkt selvbestemmelse på alle områder, men kan grundet Kinas krav på landet ikke blive accepteret som en suveræn stat. Radikal Ungdom mener derfor, at Danmark og EU skal anerkende Taiwan som en suveræn stat, hvilket naturligvis vil sikre dem optagelse i FN.

Hongkong
I 1997 indgik Storbritannien og Kina en aftale kaldet “the basic law”, i denne aftale fremgår det Hongkong frem til 2047 skal have en høj grad af autonomi. Dette krav er dog blevet krænket voldsomt af styret i Beijing, og Hongkong har i praksis ikke længere demokrati. Radikal Ungdom mener derfor, at Kina som minimum skal respektere den aftale de indgik med Storbritannien, og give Hongkong mulighed for selvbestemmelse. Derudover skal Hongkong have mulighed for total selvstændighed fra Kina, såfremt et flertal i befolkningen ønsker det.

Tibet
En stor del af den tibetanske befolkning har siden Kinas invasion af landet i 1950, kæmpet imod det kinesiske styre. Det skyldes at majoriteten af det tibetanske folk ikke føler sig som kinesere. Det kinesiske styre har derudover også prøvet så vidt som muligt at fjerne den Tibetanske Buddhisme ved at sende Dalai Lama i eksil og kidnappe den udvalgte Panchen Lama. Radikal Ungdom mener derfor, at der tibetanske folk skal have retten til selv ved en folkeafstemning at vælge hvorvidt de ønsker fuldkommen uafhængighed fra Kina, den såkaldte Middle Way Approach, eller en helt tredje løsning.

Public Diplomacy overfor den kinesiske civilization

Det kinesiske styre censurerer systematisk information, der skulle være modstridende med deres eget verdensbillede og narrativ, med henblik på at den kinesiske befolkning ikke får oplysninger, der kan blive et problem for Kommunistpartiets styre. Public diplomacy er et værktøj, der bør gøres brug af i dansk- og europæisk udenrigspolitik. Ideen er at oplyse, kommunikere og samarbejde med det kinesiske civilsamfund og erhvervsliv frem for repræsentanter for styret. Alle mennesker bør have ret til alsidig information om deres egen regerings gerninger og ugerninger, samt information om hvad der foregår i deres land. For eksempel burde alle kinesere være i stand til at finde information om forbrydelserne i Xinjiang og demonstrationerne i Hongkong, men dette har været tæt på umuligt som følge af styrets censur og informations-, nyheds- og mediemonopol.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • EU bør udvide sit ‘EU vs Disinfo’ oplysningsprogram i sit budget.

  • Udvidelsen bør bestå af en sektion med fokus på debunking af kinesisk disinformation i Europa, samt en sektion om oplysning om kinesiske indenrigsanliggender rettet mod informationssøgende og nysgerrige kinesere, således at de kan danne sig et nuanceret billede af deres land og styre. 

Menneskerettigheder i Kina

Radikal Ungdom mener, at FNs menneskerettighedserklæring fra 1948 er et af historiens vigtigste dokumenter. Det er et dokument, der understreger individets universelle rettigheder og friheder, uanset udseende eller ophav. Hvis disse grundlæggende rettigheder nogensinde brydes noget sted i verden, er det vores pligt at adressere det. Der findes ikke noget FN-system til at sanktionere overtrædelser af disse rettigheder, men derimod har vi som land, og som EU-fællesskab et valg at træffe. I tilfældet ved menneskerettighedskrænkelserne i Kina er der tale om en ny systematisk og udspekuleret knægtelse og undertrykkelse af minoriteter på flere områder. Der er tale om ‘sinicization’, som kan oversættes til ‘Han-Kina-ficering’, hvilket indebærer kulturelt folkedrab på kinesiske minoriteter med henblik på at gøre Han-kinesisk kultur dominerende i alle Kinas regioner. Det mest frygtelige kendte eksempel på Han-Kina-ficering ses ved de muslimske Uighurer i den nordvestlige Xinjiang provins, som interneres af myndighederne med henblik på, at de skal assimileres ind i Han-kinesisk kultur og afvikles fra deres religion. Rapporter viser, at Uighurer efter ophold i interneringslejrene bruges som tvungen arbejdskraft i fabrikker i Xinjiang. Uighurere bruges også som arbejdskraft blandt store europæiske firmaer. En rapport fra Newlines Institute peger også på, at der foregår tvang med sterilisering, abort og indsættelse af spiraler mod Uighuriske kvinder i den reproduktive alder.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • Kina begår folkedrab iht. artikel 2 i FN’s Folkedrabskonvention i forbindelse med sin systematiske kampagne om at begrænse befolkningsudviklingen hos en etnisk gruppe.

  • Menneskerettigheder og vores værdier skal prioriteres højere end vores økonomiske interesser

  • EU i samarbejde med USA og andre relevante aktører bør sanktionere de kinesiske agenturer ansvarlige for internering af Uighurerne, i stil med USA’s Magnitsky-act sanktioner.

  • Danmark og EU bør arbejde for Uighurernes frisættelse og at menneskerettigheder respekteres i Kina i alle samarbejder, der indgås.

  • Import af varer lavet med slavearbejde af Uighurerne forbydes.

  • Der skal stilles krav til virksomheder i EU og Danmark om at gøre op med tvunget Uighurisk arbejdskraft i deres forsyningskæder. Her skal virksomhederne selv være ansvarlig for hele forsyningskæden, gerne efter Tysklands eksempel.

  • Danmark skal bruge partnerskabsaftaler til at kritisere Kinas overtrædelse af menneskerettighederne.

  • Der tilbydes asyl til alle i fare for at blive forfulgt af den kinesiske stat

 

Kina og Arktis

Vi har de seneste år set en voksende kinesisk interesse i Arktis. Kina har blandt andet forsøgt at få magt i Arktis gennem opkøb af rettigheder til infrastruktur samt udvinding af råstoffer og handelsruter. Vi ser at Kina har fået en plads som observatør i Arktisk Råd, på trods af ikke at være i besiddelse af landområder, der ellers ville give dem retten til deltagelse i rådet. Yderligere ser vi, at den kinesiske stat opfatter Arktis som et globalt fælleseje. De Arktiske nationer og befolkninger har råderet over regionen, og Arktis bør dermed ikke betragtes som et globalt fælleseje, og lande udenfor Arktis bør derfor heller ikke medvirke i Arktisk råd. De Arktiske lande bør ikke føle sig nødsaget til at tage imod tilbud fra Kina, såfremt de ønsker at udøve minedrift i regionen eller udbygge infrastruktur.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • Kina og andre ikke-Arktiske lande bør fratages deres observatør-pladser i Arktisk Råd.

  • Danmark bør bidrage økonomisk til udbygning af den grønlandske og færøske infrastruktur, med henblik på at stille bedre økonomiske aftaler om udvikling til rådighed end Kina.

  • Kritisk infrastruktur på Grønland og Færøerne må kun sælges til virksomheder, der er hjemmehørende i EU.

  • At Rigsfællesskabet med sin plads i Arktisk Råd aktivt bør modarbejde at Kina får yderligere indflydelse i den Arktiske Region.

 

Kina i FN

Radikal Ungdom byder Kinas øgede engagement velkommen i internationale organisationer f.eks. WTO, FN og dets underorganer såsom WHO under forudsætningen, at det er for at bidrage konstruktivt til den multilaterale dialog og sikringen af menneskerettigheder globalt. Det er dog tvivlsomt at kalde de seneste bidrag konstruktive, da man eksempelvis har tvunget WHO til at anbefale traditionel kinesisk medicin i WHO’s sundheds-manual, der ikke kan påvises at være forebyggende ud fra lægefaglig praksis. Samtidigt har man forhindret Taiwan i at deltage og bidrage i WHO med sine kompetencer i håndtering af vira med big-data, og som konsekvens forringet den globale folkesundhed grundet et selvisk nationalt hensyn. Ydermere er der tegn på, at Kina langsomt forsøger at redefinere menneskerettighederne, eksempelvis gennem sine forslag i menneskerettighedsrådet i FN, til at handle om udvikling og forbedring af leveforhold frem for om individets ukrænkelige frihed og værdighed. Præcis som ved Kinas indenrigspolitik med mangel på beskyttelse af minoriteter.

Derfor mener Radikal Ungdom:

  • At Danmark bør tage initiativ i fællesskab med sine allierede for at FN’s organer fortsat er inkluderende for alle, også Taiwan.

  • At Danmark bør tage initiativ i fællesskab med sine allierede, til at modarbejde forsøg på at underminere vigtigheden af individets frihed og værdighed i menneskerettighederne gennem menneskerettigheds-organerne

  • Danmark bør tage initiativ til, at FN-systemet kritiserer og sanktioner Kinas menneskerettighedskrænkelser. 

Sikkerhedspolitisk håndtering af Kina

Radikal Ungdom ser, at Kina har udviklet sig fra at holde lav profil i deres udenrigs- og sikkerhedspolitik til at spille en mere dominerende og aktiv rolle i det internationale system, eksemplificeret ved oprettelsen af Kinas første udenlandske militærbase på Djibouti i 2017. Dette perspektiv ses også ved Kinas oprustning med mål om at opnå et overlegent militær både til lands, vands og i luften. Mest tydeligt ses det i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kina gør krav på enorme områder gennem den såkaldte “nine-dash-line”, som ellers blev dømt ugyldig af Den Faste Voldgiftsret i sagen ‘Philippines V. China’ fra 2016, og har i de senere år forsøgt at hævne sig ved at bygge militærbaser på små og ubeboelige klippeøer og samtidigt chikaneret omkringliggende landes skibe og fiskebåde. Disse krav skyldes et ønske om ejerskab på offshore-ressourcer i det meste af Det Sydkinesiske hav, hvilket er et komplet ugyldigt krav, og det samme er Kinas chikane-kampagne for at opnå kontrol med områderne, da de også strider imod FN's’ Havretskonvention, der begrænser landes søterritorium til 200 sømil ud fra kysterne.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • EU og dets medlemsstater skal føre en fælles udenrigspolitik, der kan modstå eksternt pres fra stater som Kina.

  • EU og Danmark skal have en kritisk indgangsvinkel til Kinas maritime krav, f.eks. ved striden i det Sydkinesiske Hav, der sikrer nabolande suverænitet

  • EU og Danmark skal have alliancer og opbygge særlige forbindelser til lande der vil samarbejde på Kina-spørgsmålet, såsom Australien, Canada, Indien, Japan, New Zealand, Sydkorea, Taiwan, Storbritannien og USA. Dette inkluderer omfattende samarbejde i udenrigsanliggender, forsvar og signal-efterretning.

  • EU og dets medlemsstater skal styrke bi- og multilaterale forbindelser med Taiwan

  • EU og dets medlemsstater skal i samråd med sine NATO-partnere, og NATOs Stillehavs-Allierede udvikle en fælles strategi for de udfordringer, som Kina skaber.

  • EU tilbyder sig selv som mægler for ASEAN for at finde en fælles holdning til de modstridende territoriale krav i Sydkinesiske Hav og nine-dash-line samt for at sikre friheden til navigation i Indo-Stillehavet.

  • Danmark bør arbejde for at NATO udvides til omfatte alliancepartnere i Asien samt at NATO formulerer det som et erklæret mål at modarbejde Kinas ambitioner om militær dominans.

 

Kina og udviklingspolitik

Gennem statsejede banker og Kinas omfattende Silkevejsprojekt (Belt and Road Initiative) udlånes der milliarder af dollars til svært stillede lande i form af infrastrukturprojekter. Dette vækker bekymring, da der ses en tendens, hvor flere geostrategiske havne og jorde overtages af Kina, fordi landene ikke er i stand til betale de skyhøje lån tilbage. Samtidigt ses det, at Kina i forbindelse med lånene kræver at en andel af råvarerne og arbejdskraften skal være kinesisk. Nogle har betegnet dette som ‘gældsfælde-diplomati’, der har til hensigt at opnå politisk indflydelse og strategiske fordele.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • EU skal tilbyde sig selv som rådgiver i svært stillede lande, der ønsker at låne penge af Kina eller andre stater.

  • Man som WTO medlem og som kreditor altid skal give lån der er transparente, dvs. at låneaftalerne skal være offentligt tilgængelige.

  • EU skal blive bedre til at tilbyde alternative lånemuligheder og handelsaftaler, der er mere fordelagtige og demokratiske end Kinas tilbud, til lande.

 

Kina og Afrika

Et eksempel på et centralt udviklingspolitisk spørgsmål er Afrika, der udvikler sig som aldrig før. Kina er Afrikas største handelspartner og investeringspartner, og dette kan have store konsekvenser for EU, og endnu vigtigere, de Afrikanske lande selv. Et rigt og udviklende Afrika er en god nyhed, og dette kræver investeringer i infrastruktur og øget handel. Kina er blevet hovedaktøren i denne udvikling, og dette er et problem, fordi disse investeringer kommer igennem gæld som binder de afrikanske lande til Kina. Eg. Kina ejer 27% af alt gæld som 38 Afrikanske stater har. Det er ikke i EU’s interesse at have Afrika bliver bundet økonomisk af Kina, da det giver Kina indflydelse i deres politiske systemer. Men Afrika vælger Kina, fordi EU ikke tilbyder et bedre alternativ. EU har fortsat toldmure og investerer ikke nok i infrastruktur i Afrika. Kort sagt skal EU tilbyde de 38 Afrikanske lande et bedre alternativ, for det er for dyrt at lade være.

Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal:

  • Reducere toldmure til de afrikanske stater for at øge samhandlen.

  • Afskaffe landbrugsstøtten i EU for at afrikanske bønder kan komme ind på EU’s marked på lige vilkår.

  • Blive bedre til at tilbyde infrastrukturprojekter til Afrikanske lande med vilkår der matcher Kinas.

  • Øge støtten til den Afrikanske Union, og i højere grad indgå i dialog om dette med den Afrikanske Union

 

Fremtidens samarbejde med Kina

Med landets menneskelige og økonomiske ressourcer har Kina kapciteterne til at være en stormagt. I de kommende årtier vil Kina søge tættere på at indtage denne position. At Kinas magtbegær opfyldes vil dog være uforeneligt med den globale verdensorden baseret på demokrati, international lov og menneskerettigheder, der er udgangspunktet for Radikal Ungdoms udenrigspolitik.  Dette illustreres tydeligt ved at Kina ikke ser menneskerettigheder som grundlæggende for en stats ageren, hvilket blandt andet fremgår af ‘Document No. 9’ der blev lækket i 2013.  Radikal Ungdom ser dog ikke væbnet konflikt med Kina som noget realistisk eller ønskværdigt scenarie hvorfor Radikal Ungdom mener at EU bør søge samarbejdet med Kina, i det omfang det er nødvendigt for at opretholde fredelig sameksistens og i øvrigt samarbejde for at bekæmpe globale klimaforandringer. 

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • Det overordnede mål for EU’s udenrigspolitik overfor Kina bør være at forhindre Kina i at indtage en position hvor landet kan gennemføre dets vilje og undergrave den internationale orden baseret på menneskerettigheder, international lov og demokrati. 

  • Kina og Vesten trods store værdimæssige forskelle har en fælles interesse i at bekæmpe de udfordringer, der følger af globale klimaforandringer og global fattigdom, og at EU derfor bør fortsætte samarbejdet med Kina vedrørende grøn omstilling inden for rammerne af Comprehensive Strategic Partnership fra 2008.

  • EU’s samarbejde med Kina må holde fast i FN’s menneskerettighedserklæring som normsættende for staters ageren, idet dette ikke skal forstås som et angreb rettet mod Kinas kulturelle særegenheder.

  • EU bør give plads til at Kina kan indtage en central position i internationale fora, i takt med at Kina viser sig værdig til den position ved at overholde sine moralske og menneskeretlige forpligtigelser overfor sin egen befolkning. 

  • EU bør Sikre at import af kinesiske varer til Danmark ikke bidrager til krænkelse af menneskerettigheder, herunder især at varer ikke er produceret af tvunget Uighursk arbejdskraft

  • EU bør arbejde for at Kinas handel med omverden foregår på et ligeværdigt grundlag, herunder at Kina ikke længere betragtes som et udviklingsland af WTO.

 

Afrunding

Alle der værdsætter frihed og demokrati, bør påtage sig en stærkt kritisk tilgang til det kinesiske styre og dens ageren, men ikke nødvendigvis til den kinesiske civilisation. Selvom det er nødvendigt at samarbejde med Kina, når det gælder eksempelvis klimaforandringerne, er det samtidigt også nødvendigt at sige fra over for Kinas ageren på mange andre spørgsmål. Kinas totalitære men effektive samfundsmodel med ‘statskapitalisme’ beviser, at det liberale demokrati ikke er den eneste styreform, der kan skabe varig vækst. Mange lande under udvikling står derfor med et valg om at forfølge idealerne af det liberale demokrati eller statskapitalismen. For Radikal Ungdom er valget klart: Det liberale demokrati er og bliver den styreform, der sikrer menneskerettigheder, frihed, værdighed og medbestemmelse for flest mennesker. Det valg ønsker og håber vi også at andre lande træffer.