Visioner for vækst og velfærd i EU 2030

Indledning

2030-planen er Radikal Ungdoms bud på, hvordan vi imødekommer fremtidens udfordringer og styrker den europæiske økonomi. Målet med 2030-planen er at udstikke kursen for fortsat vækst, og sørge for at fremtidens udfordringer kan løses på en måde, der skaber jobs og vækst i EU. Men en plan er ikke nok; der skal handling bag ordene, og ansvaret skal fordeles, hvis EU forsat skal være med i kampen om den globale førertrøje.

2030-planen indeholder både tiltag, hvor Kommissionen blot kan virke som inspirator og facilitator i en process, hvor det er medlemslandene selv, der har ansvaret for at løse udfordringerne og implementere de forskellige løsninger. Andre tiltag skal drives frem af Kommissionen, der skal sørge for, at der kommer handling bag ordene.

Udover at skabe vækst er Radikal Ungdoms 2030-plan også et udtryk for et ønske om et mere homogent EU, hvor de økonomiske uligheder mellem landene fortsat mindskes og samhørigheden øges. Planen indeholder også et klimamæssigt aspekt, da det står klart, at økonomisk vækst ikke må finde sted på bekostning af klimaet.

 

Øget beskæftigelse

EU står overfor en enorm demografisk udfordring i de kommende årtier. Europæerne lever længere og længere, og de får samtidig færre og færre børn. Det er derfor altafgørende at øge beskæftigelsen og mobiliteten, både for at øge væksten og for at imødekomme det stigende antal, der skal forsørges.

Mobiliteten skal forbedres, så det bliver nemmere at arbejde på tværs af Unionens landegrænser, og matche jobsøgende med ledige stillinger. EU-borgere har allerede gode muligheder for at arbejde og bosætte sig overalt i EU, men sprogbarrieren er stadig en hindring, særligt i mødet med offentlige myndigheder og institutioner. Hvis vi ønsker at realisere en øget mobilitet er det derfor fortsat nødvendigt at arbejde for en kulturændring, som gør mobilitet til en værdi i sig selv – både i uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet.

I kampen om økonomisk succes på det globale marked, står EU udover de traditionelle rivaler som USA og Japan nu også overfor en række nye konkurrenter som for eksempel Indien og Kina. Derfor må der i EU satses på forskning og uddannelse, så EU kan forblive et konkurrencedygtigt vidensamfund. Flere unge skal have en uddannelse, således at de kan klare sig i den konkurrence om arbejdskraft, som i stadig stigende grad bliver global.

Radikal Ungdom mener

  • at engelsk overalt i Unionen bliver det første fremmedsprog, der undervises i, efter de(t) talte sprog i området.

  • at der skal afsættes midler fra EU's strukturfonde til at fastholde de svageste grupper i uddannelsessystemet, og sikre at der sker lige tilgængelighed til uddannelsessystemet uagtet socialt lag.

  • at EU gennem den fælleskoordinerende metode skal benchmarke uddannelsessystemerne for at kortlægge hvilke tiltag, der kan bidrage til at fastholde de svageste grupper i udanelsessystemet

  • at der skal tilføjes flere midler til Erasmus+ for at styrke efter- og videreuddannelse

  • at muligheden for at få anerkendt udenlandsk uddannelse og arbejdserfaring uden for EU skal forbedres f.eks. gennem en fælles EU ordning, som anerkender uddannelsesgrader på tværs af landegrænser

  • at der skal afsættes midler fra EU's strukturfonde til etablering af daginstitutioner i lande, hvor manglen på alternativer indenfor børnepasning hindrer kvinder i at deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med mænd.

  • at EU-landene skal etablere fleksible tilbagetrækningsordninger fra arbejdsmarkedet

  • at grundskoleklasserne, igennem hele deres skoletid, bør have venskabsklasser i udlandet, som kan danne rammen om udveksling.

  • at gymnasiet skal skal udbrede og formidle information om det internationale praktikforløb, PIU og lignende tiltag.

  • at professionsbachelorene bør bruge både de teoretiske og praktiske dele til at sende de studerende ud i Europa.

 

Forskning, viden og udvikling

Forskning og udvikling er vejen frem for EU i den internationale arbejdsdeling. EU har ikke de samme gunstige produktionsmuligheder som Kina, Indien og andre opblomstrende industrilande. For at sikre vores vækst og velstand, må vi satse på viden, forskning og udvikling.

Forskning og udvikling er en fundamental forudsætning for, at Europa kan være en økonomisk kæmpe, som resten af verden bliver nødt til at forholde sig til. Det er klart, at i det kommende årti, ønsker Radikal Ungdom at løse specifikke samfundsmæssige udfordringer. Det gælder især den demografiske udfordring og klimaudfordringen. Disse udfordringer giver Europa en enestående mulighed for at til at bygge nye milliardindustrier, som kan blive verdens førende indenfor deres felt; det er en mulighed, vi ikke må lade glide fra os.

Radikal Ungdom mener

  • at seks pct. af EU-landenes BNP i 2030 skal investeres i forskning og udvikling heraf skal tre pct. komme fra den private sektor og tre pct. komme fra den offentlige.

  • at EU's forskningsprogrammer skal målrettes satsningen på civilteknologi, således at forskningen i endnu højere grad bliver brugt til at løse nogle af de udfordringer, som EU står overfor

  • at offentligt finansierede forskning skal opprioriteres.

  • at der skal afsættes flere midler på EU's budget til forskning og udvikling, bl.a. til forsknings institutioner som FFC (Fælles Forskningscenter) og COST (European Cooperation in Science and Techonolgy)

  • at der skal oprettes en europæisk erhvervs-ph.d–ordning, så videnoverførsel mellem virksomheder og universiteter sikres bedre

  • at det Fælles Forskningscenters 5. Institut, Beskyttelse af Forbrugerne og deres Sundhed, skal indlede et større samarbejde med universitetshospitalerne i EU-landene

  • at EU skal bevare et selvstændigt budget for rumforskning i det ottende rammeprogram og gøre det samme gældende i det niende rammeprogram efter 2020

  • at ansøgningsproceduren til EU’s rammeprogrammer skal forenkles

  • at Ph.D.- og forskningsopslag og resultater skal forefindes på engelsk og markedsføres i hele EU

  • at der skal nedsættes et kommissariat for forskningsanvendelse, der skal arbejde med at få manifesteret resultaterne fra fri- og grundforskning

  • at der skal oprettes et europæisk center for fri forskning

  • at  Horisont 2020 skal evalueres efter 2020. Har denne været en succes skal det videreføres, gerne med flere midler

  • at der oprettes en central hjemmeside tilsvarende optagelse.dk, der gør det muligt at søge optagelse på universiteter i alle EU’s medlemslande

  • at EU skal arrangere samforskningsaftaler med individuelle lande, særligt med fokus på Afrika og Asien. Dette er især for at gøre det nemmere at få forsknings visum, samt udveksle data. 

 

Klima og bæredygtig vækst

En massiv satsning på bæredygtig vækst i EU er først og fremmest nødvendig, hvis ikke den globale opvarmning skal løbe fuldstændig løbsk. Det er bydende nødvendigt at hele verden sænker sin CO2-udledning og EU må gå forrest og være det gode eksempel, der viser resten af verden, hvordan det skal gøres.

Der er også en økonomisk gevinst at hente ved at satse grønt og have førertrøjen på inden for området, så EU kan eksportere grøn teknik og løsninger til resten af verden.

Samtidig er det også blevet klart at energiforsyning er blevet et politisk middel, som er blevet brugt mod nogle af Unionens medlemslande. Derfor skal forsyningssikkerheden sikres for alle medlemslande, så EU i højere grad bliver uafhængig af hvilke politiske vinde, der blæser.

Radikal Ungdom mener

  • at 80 pct. af alle energiforskningsmidlerne skal øremærkes til forskning og udvikling af vedvarende energi og forbedret energiudnyttelse

  • at tilskuddet til opførelsen af energiforsyningsinfrastruktur primært skal gives til vedvarende energi. Der skal kun gives tilskud til fossile brændstoffer for at imødekomme problemer med forsyningssikkerhed.

  • at det europæiske jernbanenet skal udbygges, så transport flyttes fra veje til skinner

  • at den tværnationale togdrift i EU omdannes til 100 pct. elkørende tog.

  • at der skal indføres afgift på fly- og skibsbrændstoffer på EU-plan

  • at det europæiske samarbejde på områder som energiudveksling, standardisering og energiinfrastruktur skal øges

  • at EU på sigt erstatter det nuværende kvotesystem med en skat på drivhusgasudledning; som minimum CO2, metan og lattergas. Dette vil altid give et incitament til at mindske udledningen og ikke blot holde sig under kvoten.

  • at der indføres fælles tekniske standarder for opladning af elbiler. Der skal kun være få typer kontakter tilgængelige, så man kan forvente at få opladt sin bil ved en hvilken som helst ladestander.

  • at salg af nye benzin- og dieselbiler forbydes fra 2025.

International handel

Frihandel indenfor EU er en af hjørnestenene for hele det europæiske samarbejde, men frihandel bør også i højere grad tegne EU's profil udadtil. Den finansielle krise har fået mange lande til at indføre protektionistiske tiltag og politikker, men sandheden er, at ingen bliver rigere af protektionisme, tværtimod! Imens vi venter på en afslutning af Doha-runden og en global frihandelsaftale, skal EU gå forrest, og tage initiativ til mere handel på tværs og grænserne og være det gode eksempel for resten af verden. Samtidig skal EU åbne op for flere udenlandske investeringer inden for Unionens grænser. Det skal være mere attraktivt og enkelt for udenlandske investorer at investere i EU.

Radikal Ungdom mener

  • at alle former for told- og handelsbarrierer mellem EU og kandidatlandene skal afskaffes

  • at EU skal tage initiativ til bilaterale, asymmetriske handelsaftaler mellem EU og udviklingslande, således at udviklingslandene får fuldt og hel adgang til EU's markeder, og at der etableres individuelle overgangsordninger for udviklingslandene, der sikrer, at det enkelte udviklingsland kan blive en del af verdensmarkedet

  • at EU fortsat skal arbejde for en global frihandelsaftale i WTO-regi og indtil da arbejde for flere bi- og multilaterale handelsaftaler

  • at EU skal arbejde for at fælleseuropæiske tekniske standarder udbredes til globalt niveau både gennem bi- og multilaterale aftaler

  • at EU skal opprioritere den økonomiske satsning indenfor arbejdet med internationale standarder, således at det i højere grad bliver EU's standarder der danner præcedens for resten af verden

  • at EU's konkurrenceforvridende erhvervsstøtteordninger, såsom landbrugsstøtteordningerne, skal afvikles, således at nytilkommne vil opleve fair konkurrence

  • at EU skal søge en styrkelse af iværksætteriet i udviklingslande, vi har handelsaftaler med. Dette skal gøres gennem styrkelsen af uddannelser i disse lande. EU finansierer dette gennem midler fra de erhvervsstøtteordninger, der afskaffes

 

Udfordringerne i Syd- og Østeuropa

Den Europæiske Union er bygget på solidaritet. Derfor yder medlemslandene hjælp til hinanden, hvad end det drejer sig om humanitære, sociale eller økonomiske problemer.
De sidste mange år har Sydeuropa været plaget af usund økonomi og finansiel ustabilitet. Finanskrisen i slut-nullerne ramte alle europæiske lande hårdt, men Sydeuropa har, i modsætning til de øvrige EU-medlemslande, ikke formået at lægge økonomien om og komme ud af krisen.
Det europæiske samarbejde har mange medlemslande, der alle sammen har sine unikke udfordringer og skavanker. Østeuropæiske EU-medlemslande har i mange år været præget af korruption og det faktum, at de ligger langt fra de øvrige EU-medlemslande både kulturelt, socialt og økonomisk. Det må være alle medlemslandes største opgave at sikre fælles fodslag og ligeværdighed landene imellem.

Ift. til udfordringerne i Sydeuropa mener Radikal Ungdom

  • at der skal oprettes en jobbank der fokuserer på at gøre det nemmere for arbejdere i lande med en arbejdsløshed over 10 pct. at søge jobs i andre EU lande

  • at der skal være en fælles europæisk finansminister, der sikrer stabile offentlige finanser i alle euro-lande, samt udarbejder forslag til hvordan evt. dårlige finanser kan forbedres

  • at EU-domstolen skal have kompetence til at undersøge for korruption og nepotisme internt i EU-medlemslandene. Dette skal skabe større tillid til lande med historisk korrupte regeringer. Ydermere skal der ske en styrkelse af indsatsen mod EU-middelsvindel

Ift. til udfordringerne i Østeuropa, mener Radikal Ungdom

  • at korruption skal nedbringes.

  • at kulturudveksling mellem Østeuropa og resten af EU skal styrkes. Dette sker blandt andet gennem europæiske venskabsklasser, men også gennem fokus på støtte af østeuropæisk kulturarv, og hvordan den nationale kulturarv lægger grundlaget for transnationalt og europæisk samarbejde

  • at infrastrukturen fortsat skal styrkes betragteligt i regionen. Både fysisk men særligt også digital- og energiinfrastruktur

  • at EU skal styrke den sociale søjle for at sikre at de europæiske arbejdere undgår udbytning.