Radikal Ungdom mener, at mål og målinger på daginstitutionsområdet skal være forankret i et børneperspektiv og understøtte børnenes trivsel og udvikling i fællesskaber, leg og læring. Vi mener, at det er vigtigt, at børn har ret til medbestemmelse og mulighed for at følge deres egne initiativer og interesser.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

• Udviklingen af mål og målinger skal ske i samarbejde med pædagoger og pædagogiske ledere. Dette vil kræve investering i kompetenceudvikling og tilstrækkelig forberedelsestid.

• Mål og målinger bør prioritere inklusion af alle børn samt tidlig identifikation og støtte til børn i udsatte positioner, så de kan deltage fuldt ud i fællesskabet og få den nødvendige støtte til deres udvikling.

• Mål skal være fleksible og kunne tilpasses den enkelte institutions behov og ressourcer, hvilket vil styrke ejerskabet til målene og fremme en varieret pædagogisk praksis.

Ledelsen og pædagogerne i fællesskab skal træffe beslutninger om, hvilke metoder og aktiviteter der bedst understøtter målene. Dette vil sikre en bottom-up tilgang, hvor praksisinformerede beslutninger prioriteres.

Radikal Ungdom ønsker at indføre gratis menstruationsprodukter på alle offentlige danske uddannelsesinstitutioner.

Frygten for at bløde igennem distrahere mentalt fra undervisningen, og manglen på menstruationsprodukter og frygten for at bløde igennem kan i værste fald lede til, at mennesker med menstruation misser undervisning.

Uregelmæssige menstruationscyklusser er især udbredt de første par år, man har menstruation, og det er derfor særligt vigtigt, at de danske folkeskoler er særligt opmærksomme på at have gratis menstruationsprodukter på toiletterne.

I Radikal Ungdom ønsker vi at sikre, at det er muligt at tage en ungdomsuddannelse i alle dele af landet, og at der i videst muligt omfang er adgang til alle former for ungdomsuddannelser. Det skal sikre et mere sammenhængende Danmark, hvor det bliver mere attraktivt at bo og uddanne sig uden for de store byer. For at opnå dette er det nogle steder i landet nødvendigt at oprette flere ungdomsuddannelser. Dette må dog kun ske på forudsætning af, at:

• Det ikke har en betydelig effekt for kvaliteten af undervisningen.

• Hver enkelt sags oprettelse overvejes og begrundes selvstændigt og med udgangspunkt i det omgivende lokalsamfund.

• Det er en lokalt funderet beslutning.

Ingen har ret til at bestemme den enkelte unges uddannelsesvalg på nær personen det drejer sig om. Forældre skal dermed ikke have noget at skulle have sagt, når det kommer til deres børns uddannelsesvalg.

Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal fjerne kravet om forældreunderskrifter på ansøgninger til ungdomsuddannelser, når man er under 18 år.

Radikal Ungdom mener, at man skal bevare 10-klasse og HF som ungdomsuddannelser. Uddannelserne er med til at løfte mange unge, som enten skal bruge et år mere på skolebænken eller ikke passer ind i en klassisk gymnasial uddannelse med standpunktskarakterer eller et ufleksibelt skema. Dertil er uddannelserne med til at give fleksibilitet i uddannelsessystemet og har gennem årene udviklet sig til store uddannelsespolitiske succeser. 

Radikal Ungdom hilser den nye EPX-uddannelse velkommen som et potentielt bud på en ungdomsuddannelse, der bygger bro mellem den praktiske faglighed, det boglige og det sociale liv, som i dag mangler som tilbud. Men vi mener ikke, at det skal komme på bekostning af, at man lukker 10-klasse, HF og HTX.

Danske skoler og gymnasier skal undervise i de danske forfattere og kunstnere, som de selv mener, giver mening for dem at undervise i. At rigidt regulere hvilke forfattere, der skal undervises i, er mere tvang og bringer ikke nødvendigvis bedre undervisning. De enkelte uddannelsesinstitutioner og de enkelte lærere skal være dem, der tilrettelægger den gode undervisning i dansk litteratur.

Vi anerkender, at der mangler kvinde- og minoritetsrepræsentation for bedst muligt at give en ensidig forståelse af dansk litteratur og dens mangfoldighed. Vi tror dog på, at lærere og skoler bedre kan implementere nye værker og forfattere, end staten kan.

Derfor ønsker Radikal Ungdom, at litteraturkanonen bliver afskaffet i det danske uddannelsessystem.

For mange er det at komme på efterskole en utrolig givende oplevelse, som kan være med til at udvikle elever både fagligt og personligt. Den nuværende elevstøtte har dog den ulempe, at den holder elever fra lavindkomstfamilier ude selvom netop denne gruppe ofte har allermest at vinde ved et efterskoleophold.

Der bør derfor kigges nærmere på den mængde af støtte, som gives, så den i højere grad gør det muligt for elever fra lavindkomstfamilier at komme på efterskole uden at søge særskilt lokal støtte eller private fonde. Samtidig bør det afspejles, at efterskoler er et privat tilbud, derfor skal der stadig indgå et niveau af egenbetaling også for lavindkomstfamilier.

På den måde kan efterskolerne i højere grad blive en mulighed for alle, uanset social eller økonomisk baggrund.

Derfor mener Radikal Ungdom at den nuværende model for elevstøtte på efterskoler bør ændres, så flere børn fra lavindkomstfamilier får mulighed for at komme på efterskole.

Radikal Ungdom ønsker at indføre seksualundervisning for elever på erhvervsskolernes grundforløb 2. I dag er seksualundervisning ikke en del af den obligatoriske undervisning for elever på erhvervsskolernes GF2. Det er problematisk og skævvridende, da ikke alle elever har gået på GF1, hvor seksualundervisning allerede indgår i undervisningen. 

Radikal Ungdom mener at en normkritisk seksualundervisning, målrettet erhvervslivet og med udgangspunkt i de arbejdsmiljøer man skal ud i, er et givende og vigtigt redskab. Seksualundervisning er lige vigtigt, uagtet om du går på gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, og hvad enten du er 17 eller 37 år. Gennem seksualundervisning lærer man at kende egne grænser, får en større forståelse for acceptabel adfærd og andres grænser i professionelle sammenhænge, og bliver derfor styrket i at kunne sige fra, overfor de eventuelle usunde kulturer man måtte møde på sin læreplads eller i sit senere arbejdsliv. 

AI udgør gradvist en større og større del af den teknologiske verdensorden og dertil stiger behovet for at fastsætte regler for håndteringen heraf. Særligt på uddannelsesinstitutioner har manglende retningslinjer ift. brug af AI til alt fra almen undervisning til eksaminer, vist sig at være yderst problematisk.

For at sikre at institutionerne og deres ansatte klædes på til at undervise i, og diktere brug af AI med retmæssigt grundlag mener RU at:

1.  AI skal være en del af uddannelsen på lærerseminariet 

2.  For nuværende færdiguddannede lærere kræves der deltagelse i et længere kursus som skal uddanne i kunstig intelligens - både juridisk og praktisk

RU mener, at kunstig intelligens er et værktøj, som eleverne skal lære at benytte samtidig med en aldersrelevant kildekritisk tilgang til dets resultater. Generelt ønsker vi et uddannelsessystem, som bevæger sig mere mod forståelse over udenadslære. Dog anerkender vi, at der på de videregående uddannelser er stor variation i, hvordan AI i fremtiden kommer til at blive anvendt indenfor de fagområder, og undervisningen i AI bør skræddersyes efter dette, nærmere end en one-size fits all model.

Det danske uddannelsessystem og det danske arbejdsmarked er et af verdens bedste, men der er på nuværende tidspunkt en kultur og uddannelsesstruktur, som er meget ufleksibel, og som gør, at flere vælger en kandidatuddannelse, blot fordi de ellers ikke tror, de vil kunne finde arbejde.

Derfor mener Radikal Ungdom, at det danske arbejdsmarked skal omlægges fra et arbejdsmarked, som primært henvender sig til kandidatuddannede, til et mere bachelorvenligt arbejdsmarked, blandt andet gennem 3 konkrete tiltag. Virksomheder og arbejdsgivere skal gøre det mere klart for de studerende, at bacheloruddannelser har de erhvervskompetencer, som de efterspørger. Der skal udvikles og omstruktureres på bacheloruddannelserne, så de bliver mere erhvervsrelevante og erhvervskompetencegivende. Ydermere bør man udvide retskravet fra 3 år til 5 år. Det giver bedre muligheder for, at der kan prøves kræfter med arbejdsmarkedet, uden at døren til kandidatuddannelser smækker i.