Uddannelse
Det danske uddannelsessystem er fundamentet for, at vi har et stærkt velfærdssamfund. Det er helt afgørende, at alle unge uanset deres baggrund får muligheden for at tage den uddannelse, de ønsker. Uddannelsespolitik handler ikke kun om at forberede unge til at komme ud på arbejdsmarkedet, men også om dannelse og kritisk tænkning. Stærke uddannelser er en grundsøjle i vores demokrati, som vi i fremtiden skal investere massivt i.
Fremhævet politik
-
Radikal Ungdom ønsker at indføre gratis menstruationsprodukter på alle offentlige danske uddannelsesinstitutioner.
Frygten for at bløde igennem distrahere mentalt fra undervisningen, og manglen på menstruationsprodukter og frygten for at bløde igennem kan i værste fald lede til, at mennesker med menstruation misser undervisning.
Uregelmæssige menstruationscyklusser er især udbredt de første par år, man har menstruation, og det er derfor særligt vigtigt, at de danske folkeskoler er særligt opmærksomme på at have gratis menstruationsprodukter på toiletterne.
-
Danske skoler og gymnasier skal undervise i de danske forfattere og kunstnere, som de selv mener, giver mening for dem at undervise i. At rigidt regulere hvilke forfattere, der skal undervises i, er mere tvang og bringer ikke nødvendigvis bedre undervisning. De enkelte uddannelsesinstitutioner og de enkelte lærere skal være dem, der tilrettelægger den gode undervisning i dansk litteratur.
Vi anerkender, at der mangler kvinde- og minoritetsrepræsentation for bedst muligt at give en ensidig forståelse af dansk litteratur og dens mangfoldighed. Vi tror dog på, at lærere og skoler bedre kan implementere nye værker og forfattere, end staten kan.
Derfor ønsker Radikal Ungdom, at litteraturkanonen bliver afskaffet i det danske uddannelsessystem.
-
I Radikal Ungdom ønsker vi at sikre, at det er muligt at tage en ungdomsuddannelse i alle dele af landet, og at der i videst muligt omfang er adgang til alle former for ungdomsuddannelser. Det skal sikre et mere sammenhængende Danmark, hvor det bliver mere attraktivt at bo og uddanne sig uden for de store byer. For at opnå dette er det nogle steder i landet nødvendigt at oprette flere ungdomsuddannelser. Dette må dog kun ske på forudsætning af, at:
Det ikke har en betydelig effekt for kvaliteten af undervisningen.
Hver enkelt sags oprettelse overvejes og begrundes selvstændigt og med udgangspunkt i det omgivende lokalsamfund.
Det er en lokalt funderet beslutning.
-
Ingen har ret til at bestemme den enkelte unges uddannelsesvalg på nær personen det drejer sig om. Forældre skal dermed ikke have noget at skulle have sagt, når det kommer til deres børns uddannelsesvalg.
Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal fjerne kravet om forældreunderskrifter på ansøgninger til ungdomsuddannelser, når man er under 18 år.
-
Orden og tryghed i klasselokalet
At der opstår uro og konflikt er et vilkår i skolen, men når det går ud over læring eller bliver voldsomt, er det lærernes og pædagogernes opgave at løse konflikter og skabe ro. I dag kan det være svært at lykkes med de opgaver, fordi der er mange børn og få voksne, og rammerne for at håndtere voldsomme situationer er uklare. Mange lærer frygter for eksempel at de vil opleve konsekvenser hvis de griber fysisk ind i en situation de mener er farlig. Samtidig oplever nogle elever at magt bliver brugt, hvor pædagogik havde været nok. Det har skabt debat og har affødt mange forslag om øgede magtbeføjelser til lærere og dårligere beskyttelse af elevrettigheder. I Radikal Ungdom anerkender vi at det er grundlæggende utilfredsstillende, at der ikke er bedre forudsætninger for at håndtere både uro og konflikt på en god måde, men vi ønsker en anden retning.
Derfor mener Radikal Ungdom:
at regler for magtanvendelse og fysiske indgreb skal præciseres, så lærere og pædagoger har bedre forudsætninger for at udføre magtanvendelser og indgreb på et solidt grundlag, og forbedre både lærer og elevers retssikkerhed.
at magtanvendelse kun skal være tilladt i situationer hvor elever er til fare for sig selv, gør væsentlig tingsskade eller er til fare for, eller groft chikanere eller mobber andre. Og ikke i forbindelse med uro i undervisningen.
at magtanvendelse aldrig må ses som et alternativ til den pædagogik skolen er bygget på og kun er et værktøj til akutte situationer.
at lærere og pædagoger skal undervises i magtanvendelse, gældende regler og rigtig metode.
at alle fysiske indgreb og magtanvendelser skal registreres og fortsat kun må udøves skånsomt, kortvarigt og undtagelsesvist
-
Radikal Ungdom mener, at man skal bevare 10-klasse og HF som ungdomsuddannelser. Uddannelserne er med til at løfte mange unge, som enten skal bruge et år mere på skolebænken eller ikke passer ind i en klassisk gymnasial uddannelse med standpunktskarakterer eller et ufleksibelt skema. Dertil er uddannelserne med til at give fleksibilitet i uddannelsessystemet og har gennem årene udviklet sig til store uddannelsespolitiske succeser.
Radikal Ungdom hilser den nye EPX-uddannelse velkommen som et potentielt bud på en ungdomsuddannelse, der bygger bro mellem den praktiske faglighed, det boglige og det sociale liv, som i dag mangler som tilbud. Men vi mener ikke, at det skal komme på bekostning af, at man lukker 10-klasse, HF og HTX.
-
Radikal Ungdom ønsker at indføre seksualundervisning for elever på erhvervsskolernes grundforløb 2. I dag er seksualundervisning ikke en del af den obligatoriske undervisning for elever på erhvervsskolernes GF2. Det er problematisk og skævvridende, da ikke alle elever har gået på GF1, hvor seksualundervisning allerede indgår i undervisningen.
Radikal Ungdom mener at en normkritisk seksualundervisning, målrettet erhvervslivet og med udgangspunkt i de arbejdsmiljøer man skal ud i, er et givende og vigtigt redskab. Seksualundervisning er lige vigtigt, uagtet om du går på gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, og hvad enten du er 17 eller 37 år. Gennem seksualundervisning lærer man at kende egne grænser, får en større forståelse for acceptabel adfærd og andres grænser i professionelle sammenhænge, og bliver derfor styrket i at kunne sige fra, overfor de eventuelle usunde kulturer man måtte møde på sin læreplads eller i sit senere arbejdsliv.
-
Radikal Ungdom mener, at mål og målinger på daginstitutionsområdet skal være forankret i et børneperspektiv og understøtte børnenes trivsel og udvikling i fællesskaber, leg og læring. Vi mener, at det er vigtigt, at børn har ret til medbestemmelse og mulighed for at følge deres egne initiativer og interesser.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
Udviklingen af mål og målinger skal ske i samarbejde med pædagoger og pædagogiske ledere. Dette vil kræve investering i kompetenceudvikling og tilstrækkelig forberedelsestid.
Mål og målinger bør prioritere inklusion af alle børn samt tidlig identifikation og støtte til børn i udsatte positioner, så de kan deltage fuldt ud i fællesskabet og få den nødvendige støtte til deres udvikling.
Mål skal være fleksible og kunne tilpasses den enkelte institutions behov og ressourcer, hvilket vil styrke ejerskabet til målene og fremme en varieret pædagogisk praksis.
Ledelsen og pædagogerne i fællesskab skal træffe beslutninger om, hvilke metoder og aktiviteter der bedst understøtter målene. Dette vil sikre en bottom-up tilgang, hvor praksisinformerede beslutninger prioriteres.
-
For mange er det at komme på efterskole en utrolig givende oplevelse, som kan være med til at udvikle elever både fagligt og personligt. Den nuværende elevstøtte har dog den ulempe, at den holder elever fra lavindkomstfamilier ude selvom netop denne gruppe ofte har allermest at vinde ved et efterskoleophold.
Der bør derfor kigges nærmere på den mængde af støtte, som gives, så den i højere grad gør det muligt for elever fra lavindkomstfamilier at komme på efterskole uden at søge særskilt lokal støtte eller private fonde. Samtidig bør det afspejles, at efterskoler er et privat tilbud, derfor skal der stadig indgå et niveau af egenbetaling også for lavindkomstfamilier.
På den måde kan efterskolerne i højere grad blive en mulighed for alle, uanset social eller økonomisk baggrund.
Derfor mener Radikal Ungdom at den nuværende model for elevstøtte på efterskoler bør ændres, så flere børn fra lavindkomstfamilier får mulighed for at komme på efterskole.
-
Det kan være svært at finde et tal på hvor mange, der er talblinde. Dette skyldes delvist, at der i dag ikke er en standardtest for talblindhed. Studier bruger derfor forskellige test og cut-off-værdier. Det skal være nemt og billigt at teste talblindhed, så flere diagnosticeres tidligt, så de kan få tidlig og god støtte.
Radikal Ungdom mener derfor, at der bør udvikles eller udvælges en standardtest for talblindhed, som kan benyttes i skolerne.
Vil du også være en del af kampen for fri og lige adgang til uddannelse?
Meld dig ind i Radikal Ungdom her.