De frie skoler

Indledning
Den danske grundskole er unik i sin mangfoldighed. Gennem historien har vi i Danmark opbygget en stærk tradition for frie skoler som et alternativ til den danske folkeskole. Det er en historie, som trækker tråde tilbage til driftige initiativtagere og rebelske frihedstænkere flere hundrede år tilbage, og som i dag manifesteres i de cirka 550 frie grundskoler i Danmark. I Radikal Ungdom mener vi, at vores samfund og skolesystem bliver bedre og rigere, når det rummer både mangfoldige frie skoler og stærke folkeskoler. Skolefriheden er en essentiel del af vores demokratiske og frie samfund. Derfor ser vi det som en vigtig opgave fortsat at kæmpe for at beskytte og styrke det frie skolevalg i Danmark, som er under pres fra flere politiske vinkler. Folkeskolen og de frie skoler er ikke hinandens modstandere, men kan netop i sammenspil med hinanden sikre, at alle elever finder deres rette plads.

Skolefriheden
Skolefriheden udspringer fra grundlovens §76, forældreretten og mindretalsretten, der fastslår, at der i Danmark er undervisningspligt og ikke skolepligt. Yderligere sikrer forældreretten og mindretalsretten, at forældre har ansvaret for deres børns undervisning, og giver muligheden for at danne skole ud fra egne ideologiske og pædagogiske synspunkter, samt at have fuld kontrol over, hvem der har deres gang på skolen. Disse er grundlovssikrede rettigheder, som det er vigtigt at stå vagt om.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:

Vi skal beskytte den pædagogiske og ideologiske frihed. Uddannelsessystemet skal ikke diskriminere over for elever fra frie skoler. F.eks. skal elever fra prøvefri skoler også have automatisk retskrav på optag på gymnasiale uddannelser.
Vi skal beskytte mindretalsretten og sige fra, når politikere vil svække skolefriheden og mindretalsretten ved at gå specifikt efter minoriteter som for eksempel muslimske friskoler.

Økonomi
De frie skolers økonomi består primært af et statstilskud, der kaldes koblingsprocenten. Det giver i dag de frie skoler et tilskud pr. elev, som svarer til 76% af, hvad den gennemsnitlige folkeskoleelev koster. Statstilskuddet sikrer, at mindretallet ikke skal stå med hatten i hånden for at kæmpe for deres synspunkter. En høj koblingsprocent er helt essentiel for, at alle kan udøve skolefriheden.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:

Vi skal styrke skolefriheden ved at hæve koblingsprocenten til 85%. På den måde får skolerne mulighed for at sænke forældrebetalingen, så flere vil kunne vælge en fri skole, hvis de mener, at det er det rigtige for deres barn.

Gensidigt socialt ansvar
I debatten om de frie skoler tales der ofte om det sociale ansvar, som skolerne tager eller bør tage. Det er dog en fordom, at elever på frie skoler skulle være fra langt mere ressourcestærke hjem end folkeskoleelever. Den socioøkonomiske baggrund for fri- og folkeskoleforældre er stort set ens, ligesom andelen af elever med anden etnisk baggrund er lige stor i folkeskolen og de frie skoler. Samtidig er antallet af specialundervisningskrævende elever steget markant på de frie skoler de sidste mange år. Langt de fleste frie skoler har selv tiltag, som gør det nemmere for økonomisk trængte familier at få råd til en plads, ud over det tilskud staten giver til fripladser. Dette er godt, da det er med til at sikre skolefriheden for alle – ikke kun de ressourcestærke.

Samtidig har kommunerne dog også et ansvar for, at elever på frie skoler ikke er dårligere stillet på de sociale områder, som er kommunens ansvar. I dag er der for mange kommuner, hvor frie skoler og deres elever bliver nedprioriteret på områder som PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og SSP-samarbejde (skole, socialforvaltning og politi) mm.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:

Den sidste procent af koblingsprocenten, der er øremærket sociale tiltag som specialundervisning og inklusion, skal bevares, da den øger skolefriheden for elever med ekstra støttebehov.
Fripladstilskuddet til de frie skoler skal øges, så endnu flere kan gøre brug af det frie skolevalg, uanset indkomst.
Frie skoler og folkeskoler skal behandles ligeværdigt, når det gælder kommunale indsatser som PPR og SSP. Kommunen har ansvar for alle kommunens børn på disse områder uafhængigt af deres skole.
PPR-indsatsen generelt skal styrkes, da en PPR-vurdering er afgørende for, at frie skoler kan søge tilskud om støtte til elever.

Tilsyn og frihed
De frie skoler i Danmark har stor frihed i, hvordan de ønsker at indrette deres undervisning. For eksempel giver den ideologiske og pædagogiske frihed mulighed for at tilrettelægge skolen og undervisningen ud fra deres eget livssyn og en hvilken som helst pædagogisk retning. Denne frihed balanceres af kravet om at give en undervisning, der står mål med folkeskolens, samt kravet om at forberede eleverne på et samfund med frihed og folkestyre og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, som ligestilling mellem kønnene. Det er på baggrund af disse krav, at der føres tilsyn. Tilsynet er vigtigt og generelt velfungerende. Samtidig er der dog tilfælde, hvor de frie skoler mangler grundlæggende demokratiske rettigheder, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som fører tilsyn og afgør sager. De har fx ikke mulighed for at klage over en afgørelse så afgørende som fratagelsen af tilskud.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:

Der skal oprettes en uafhængig klageinstans, hvor skoler kan klage over og få revurderet afgørelser fra STUK. I nævnet skal indgå en dommer og repræsentanter udpeget af henholdsvis skolerne og myndighederne.
STUK fortsat kan bruge det tematiske tilsyn til at føre ekstra tilsyn med områder, som har særlig interesse - fx seksualundervisning på visse frie skoler.
Det gode tilsyn generelt findes i balancen mellem sikringen af kvaliteten på de danske frie skoler, og respekten for mindretallets ret til at lave skole på et andet værdigrundlag end flertallets.

Grundskolernes sammenspil
Folkeskolen og de frie skoler bliver alt for ofte fremstillet som hinandens modstandere i skoledebatten. Men det behøver ikke være sådan. Vi skal i stedet se på de forskellige grundskoler som medspillere, der komplementerer hinanden og tilsammen skaber det unikke danske skoletilbud. Forskellighed fører til udvikling og er en styrke for skolesystemet. Derfor skal begge skoletyper prioriteres og styrkes.
Derfor mener Radikal ungdom, at:

Vi aldrig skal acceptere præmissen om, at man styrker folkeskolen ved at svække de frie skoler. Det efterlader kun skoletilbuddet fattigere. Der skal investeres i folkeskolen, men det skal ikke ske ved at sænke koblingsprocenten for de frie skoler.
Folkeskoler og frie skoler oplagt kan lære af hinandens erfaringer, hvis man i kommunerne opfordrer til god dialog og samarbejde på tværs af skoletyperne.