Indledning

Samfundets vigtigste opgave er at give alle børn og unge lige muligheder for at tage deres egne valg i tilværelsen. Derfor er det centralt for vores velfærdssamfund at sikre en stærk social mobilitet. Forskning på området fortæller os, at vi bedst løfter den opgave i barnets tidlige år. Derfor er børnepolitik ikke bare relevant for barnet og familien, men for os alle sammen, fordi en god opdragelse, i og uden for hjemmet, lægger grunden til et rigt og velfungerende samfund. Radikal Ungdom mener, at børnepolitik skal udvikles med stor respekt for, at forældre og familie er den vigtigste enhed i barnets liv. Her har samfundet dog en rolle i at sikre oplysning og forebyggelse, så forældre fra alle baggrunde får værktøjerne til at give deres børn den bedst mulige start på livet. Desuden er det samfundets ansvar, at hensynet til barnets tarv altid vejer tungest i spørgsmål, hvor forældre og børns interesser er modstridende. På institutionsområdet mener Radikal Ungdom, at vi må stole på pædagoger og læreres faglighed til at skabe den bedst mulige hverdag. Her er samfundets rolle at skabe de bedst mulige rammer for børn, forældre og pædagoger. Herunder hører et ansvar for, at systemet afspejler de værdier, som vi ønsker, at børnene skal vokse op med.  

Social mobilitet og velfærdsstaten

Det danske velfærdssamfund har igennem de sidste 50 år sikret os et samfund med en meget lille forskel på rig og fattig. Men med en demografisk udvikling, der i fremtiden vil betyde flere på overførelsesindkomst og færre til at foretage arbejdet, må vi i fællesskab tage stilling til, hvordan vi bedst prioriterer pengene. Radikal Ungdom mener, at den vigtigste investering vi kan gøre, er at investere på børneområdet. Velfærdsstatens rolle er gennem sådanne økonomiske prioriteringer og gennem lovgivningen at skabe de bedst mulige rammer.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

• Kommunerne bør prioritere at tilbyde en samlet kontaktperson for hele velfærdssystemet for socialt udsatte, for at sikre at de har kendskab til og mulighed for at modtage den hjælp, de er berettigede til.

• Det er en bekymrende tendens, at en stor del sociale projekter i dag finansieres over en kortere årrække gennem de såkaldte satspuljemidler. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at større dele af arbejdet mod negativ social mobilitet rykkes fra de midlertidige satspuljemidler over på finansloven. Dette vil skabe mere ro og stabilitet omkring det sociale arbejde. 

• Den tid som fagfolk bruger på at udfylde dokumentering og bureaukrati frem for at være sammen med børnene, skal mindskes. Derfor skal papirarbejdet i højere grad differentieres således, at det primært skal gælde børn med særlige vilkår.

• Børnepenge skal differentieres efter indkomst, fordi det nuværende børnepengesystem ikke effektivt øger den sociale mobilitet. Pengene skal i stedet bruges til at give et massivt løft af daginstitutioner og folkeskoler.

Familiens rolle

Radikal Ungdom mener, at det vigtigste ting parameter for at blive et velfungerende menneske som voksen, er et velfungerende familieliv som barn. I denne moderne verden er det en central problemstilling at skabe tid til samvær i mange af samfundets lag. Det skal samfundet understøtte ved at give forældrene mulighed for at være fleksible. Store beslutninger for et barn tages bedst af nærværende forældre.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

• Det skal være centralt i arbejdsmarkedets forhandlinger at skabe bedre mulighed for deltid.

• Det skal være obligatorisk at deltage i det danske vaccinationsprogram, med mindre man er i en særlig risikozone overfor vaccinen. Med en meget lille personlig risiko har vaccinationsprogrammet formået at udrydde mange alvorlige sygdomme i Danmark, men hvis en kritisk masse af børn ikke bliver vaccineret, bliver dette umuligt at forsætte. Hvis forældre overtræder dette påbud, skal de betale en bøde afmålt efter deres månedsindkomst, som man allerede gør det med spritbilister.

Daginstitutionernes rolle

Radikal Ungdom mener, at daginstitutioner, og dermed mødet med omverdenen og andre børn, er en vigtig del af børns socialiseringsproces. Daginstitutioner spiller en central rolle i et barns udvikling, og her skal vi læne os op af forskningen på området.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

• Der skal være mere erfaringsudveksling mellem fagfolk ved overgangene mellem institutionstrinene, hvor der ofte tabes nogle børn.

• Der skal være flere fripladser, og generelt billige pladser, således at det aldrig må være et spørgsmål om penge, der afholder forældre fra at sætte deres børn i daginstitution.

• Pladsanvisningen skal i sin fordeling tage hensyn til både transporttid, personligt ønske og socioøkonomiske parametre som forældres indkomst og uddannelse. Af disse parametre skal socioøkonomiske forhold være den tungest vejende

• Det er en vigtig problemstilling, hvordan vi sikrer, at IT ikke er med til at hæmme børns sociale udvikling. Et vigtigt redskab til bekæmpelse af dette er højere normering og efteruddannelse af pædagoger.

Pædagogernes rolle

Det er centralt, at lovgiverne stoler på, at de bedste beslutninger tages af en faguddannet med udgangspunkt i den enkelte situation. Men dette er også et stort ansvar, og derfor skal vi sikre, at pædagogerne har de nødvendige værktøjer til at dette lykkes.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

• Der skal skabes bedre muligheder for efteruddannelse blandt pædagoger, og der skal være mere faglig vidensdeling mellem pædagoger, således at deres faglighed bedst muligt omsættes til positiv praktisk udvikling.

• Der både af udviklings- og sikkerhedsmæssige hensyn altid skal være minimum to pædagoger til stede i en daginstitution. Dette skal fastsættes fra nationalt plan.

• Det er essentielt, at der prioriteres penge på kommunalt plan til bedre normeringer, som er et af de vigtigste parametre for en god daginstitution. Over tid vil vi sikre, at der i alle kommuner er afsat midler til, at der som minimum kan være 2 pædagoger og 1 medhjælper pr. 10 vuggestuebørn og pr. 19 børnehavebørn.

Grundskolens rolle

Grundskolen har et todelt formål: At børnene skal blive klogere, og at de skal blive parat til at deltage i samfundet. Ligesom på daginstitutionerne er det vigtigt at tage udgangspunkt i undervisernes faglighed. I dette program diskuteres folkeskolen ikke udtømmeligt, men kun de særlige tiltag man kan tage for at støtte social mobilitet ud over en grundskoleuddannelse i almindelighed. Det er dog centralt i Radikal Ungdoms folkeskolepolitik, at alle skal have muligheden for at blive så dygtige, som de kan. Derfor er undervisningsdifferentiering et vigtigt værktøj i folkeskolen.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

• Der skal være to undervisere i pr. klasse i indskolingen, for at sikre tilpas mulighed for undervisningsdifferentiering. Det vil ofte være ideelt at have én lærer og én pædagog, men i sidste ende er det lederens ansvar at fordele arbejdstimerne.

• Indsatsen for at diagnosticere ord- og talblindhed skal intensiveres. Ordblindhed er især en stor udfordring i et ofte boglig fokuseret skolesystem.

• Der må ikke forekomme niveauinddeling af eleverne inden udskolingen, og også her skal dette kun benyttes som en mulighed, hvis det giver fagligt mening.

• Der skal indføres kommunale madordninger i folkeskolen. Det er kommunen, skolen og eleverne, der fastlægger retningslinjerne for udformningen.

• Hver grundskole skal formulere en mobbepolitik og er ansvarlig for dens håndhævelse.

Ligestilling

Det danske samfund skal opbygges efter det centrale princip, at alle mennesker er lige meget værd. Dette skal også være sandt i opbygningen af vores velfærdsstat både for det enkelte individs skyld, men også fordi børn allerede i en tidlig alder spejler sig i samfundets værdier og strukturer.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

• Lovgivning på området må ikke opdele i køn eller være med til at fremme kønsstereotype normer. Børn skal opdrages efter deres udvikling og personlighed.

• Homoseksuelle forældrepars barsel skal følge samme regler som heteroseksuelle forældrepar.

• Der bør indføres øremærket barsel til mænd efter Islandsk model, hvor hver forælder tildeles 1/3 af barslen. Den sidste 1/3 kan forældrene selv råde over. Dette skal sikre, at kulturelle tabuer ikke står i vejen for at tage barsel.

Barnets rettigheder

Når systemerne fejler, er barnet næsten altid i den mest sårbare situation, og her skal barnets tarv altid veje højest. Børn er dog ikke altid i stand til at tale deres egen sag, og derfor er det vigtigt, at deres rettigheder er tydelige.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

• Der skal være større fokus på barnets tarv i skilsmisser. Derfor skal der indføreres et enstrenget skilsmissesystem. Beføjelserne til at afgøre konflikter skal overgå til en familiedomstol. På den måde sikre man forældre og børns retssikkerhed, samt gyldigheden af afgørelsen i udlandet.

• Børnekonventionen skal indskrives i dansk lovgivning, således at barnets rettigheder bliver tydeliggjort.

• Elevernes skal have ret til at deltage i skolebestyrelserne på lige fod med andre repræsentanter, fordi elevernes synspunkt er ligeså validt som fx lederens.

• Det er bekymrende, at de danske socialrådgivere er overbelastede i socialsager på særligt børne- og ungeområdet. Det går ud over kvaliteten af deres indsats. Vi foreslår derfor at socialrådgiverne sagsbyrder reduceres til 15-20 sager per socialrådgiver. Det skal ske med udgangspunkt i en lignende svensk reform, hvor resultatet har været et markant løft af indsatsen omkring det enkelte barn, hvorved kampen for en øget social mobilitet er styrket betydeligt.