En akut uddannelsesplan for Danmark

Danmark står overfor en massiv udfordring: Hvordan sikrer vi, at flere tager en kompetencegivende videregående uddannelse? Danmark er nødt til at investere i uddannelsessektoren for at opretholde vækst i fremtiden og for at kunne konkurrere i den globaliserede verden. Radikal Ungdom vil fortsætte den frie og lige adgang til uddannelse og styrke kvaliteten fremover. Regeringen og Dansk Folkepartis uddannelsespolitik de sidste ti år har været præget af stilstand, en uambitiøs fordelingspolitisk prioritering for uddannelsessektoren, samt manglende evne til se de langsigtede udfordringer. Derfor skal Radikal Ungdom tage fat ved at starte en ambitiøs og visionær fremtid for Danmarks uddannelsessystem.

Radikal Ungdom har allerede en samhørig folkeskolepolitik hvor helhedsskole, ægte tillid og undervisningsfrihed, samt 13 års undervisningspligt er omdrejningspunkter for en bedre folkeskole. Det er tid til fremskridt og en niveauhævning for hele uddannelsessystemet. Derfor spiller Radikal Ungdom her ud med en akut uddannelsesplan for Danmark.

En bedre overgang

En bedre og mere tryg overgang mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser skal sikre at flere unge tager en videregående uddannelse. Dette vil Radikal Ungdom sikre gennem større homogenitet mellem optagelseskravene på videregående uddannelser og ungdomsuddannelsernes fagsammensætning, samt øget brobygning og bedre information om studielivet på videregående uddannelser.

Udgifterne til GSK-kurser og suppleringsfag på VUC er steget drastisk de seneste år. Det er blevet besværligere for unge, at søge ind på en videregående uddannelse, fordi deres gymnasielle eksamen ikke lever op til universiteternes optagelseskrav. Derfor ønsker Radikal Ungdom at der i højere grad end i dag, sikres sammenhæng mellem gymnasielle fag og optagelseskrav på videregående uddannelser.

Mulighed for brobygning mellem gymnasier og de videregående uddannelser. Eleverne på gymnasierne skal gives mulighed for op til 10 dages brobygning på udvalgte videregående uddannelser. Brobygning kan fordeles valgfrit i løbet af 3.g. Gymnasierne opretter aftaler med højere uddannelsesinstitutioner, og i samarbejde planlægges og udbydes forløb, som viser et bredt udsnit af uddannelser.

Større frihed til alternative undervisningsmetoder på gymnasiet. For at sikre kreativitet og nysgerrighed i indlæringen vil Radikal Ungdom sikre bedre og mere kvalificerede projektorienterede undervisnings- og eksamensformer. Dette vil styrke eleverne i gruppearbejde og styrke elevernes selvstændighed i undervisningen, som en forberedelse til de videregående uddannelser. Metodefriheden, som er lærernes ret til at undervise efter de metoder, de finder brugbare, styrkes ved at give lærerne efteruddannelse i netop dette med maks. 5 års mellemrum.

Hurtigere og mere fleksibelt optagelsessystem

Demografiske udfordringer vil i fremtiden gøre, at der kommer til at være mangel på arbejdskraft imens en stor befolkningsgruppe vil være på overførselsindkomst. Derfor skal optagelsessystemet på videregående uddannelser være hurtigere og mere fleksibelt. Det vil Radikal Ungdom sikre gennem at øge kvote 2 optagene, hurtigere optagelsessvar, fleksible studieretningsskift og bedre brug af fripladser på studieretningerne.

• Administrationsenheden tættest på de studerende (eksempelvis institutterne på universiteterne) i højere grad selv bør definere ansøgningsproceduren, herunder fordelingen mellem kvote 1 og kvote 2 optaget, samt bestemme hvilke fags karakterer, der skal indgå i et karaktergennemsnit.

• Ved at øge brugen af teknologi i optagelsesprocedurerne på videregående uddannelser skal ansøgere have besked senest tre uger efter man har sendt ansøgningen på kvote 1. Der sikres derved, at man har bedre forberedelsestid til studiestart.

• Radikal Ungdom vil sikre at man efter afslag på sin ønskede studieretning, kan få optag på friplads.

• Mulighed for optag på kvote 2 efter to studieretningsskift. Man kommer i dag bagerst i køen til optag på sin ønskede studieretning, hvis man har skiftet studieretning 2 gange. Disse studerende skal have mulighed, for at søge ind på kvote 2 på lige fod med andre studerende og dermed få en chance for at blive opdtaget på deres ønskede studieplads. Så er risikoen også mindre for at miste kompetencer, som ellers ville være til gode for samfundet.

Moderne og målrettet undervisning til fremtidens behov

Det danske uddannelsessystem skal være mere ambitiøst på de unges vegne, for at kunne sikre fremtidens ungdomsårgange, så disse er klar til arbejdsmarkedets og globaliseringens udfordringer. Dette vil Radikal Ungdom sikre gennem et øget optag på videregående uddannelser og et højere timetal.

1.Målretning af optag på videregående uddannelser

Forholdet mellem udbud og efterspørgsel på universitetetskandidater skal i større grad hænge sammen med efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Der vil i de kommende år være store årgange, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Prognoserne peger på, at der kommer til at mangle mindst 30.000 flere kandidater i 2030. Der vil mangle ca. 12.000 kandidater med en teknisk uddannelse og ca. 10.000 med en samfundsvidenskabelig uddannelse, som f.eks. økonom. Derfor er et tættere faglig samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet en nødvendighed for at imødegå fremtidens kompetencebehov og den nødvendige balance. Radikal Ungdom foreslår følgende tiltag:

• Større samarbejde mellem universiteter og arbejdsmarked. Universiteterne gives mulighed for at indgå i samarbejde med erhvervslivets aktører om delvist sponsorerede studieretninger, som målretter sig til netop arbejdsmarkedet behov. Det er suverænt det enkelte universitets ledelse, som afgør hvilke samarbejder der indgås med erhvervslivet.

• Antallet af kandidater og ph.D-pladser skal øges generelt. Radikal ungdom foreslår at optaget gradvist øges i takt med større ansøgertal, så der i 2030 minimum bliver uddannet mindst 30.000 flere kandidater. Dette vil sikre en større og mere højt kvalificeret arbejdsstyrke i fremtiden.

• Større optagelses- og gennemførelsesprocent på de videregående uddannelser. Det er Radikal Ungdoms målsætning, at der i 2050 er mindst 20 % af en ungdomsårgang som optages og gennemfører BA-niveau på de videregående uddannelser. Universiteterne skal i samarbejde med folketinget konkretisere denne målsætning med en national handlingsplan for de videregående uddannelser og aftale delmålsætninger på vej mod 20 %-målsætningen i 2050.

2. Ret til fuldtidsstudie og kvalitet i undervisningen

Det er Radikal Ungdoms mål at sikre kvalitetsuddannelser i verdensklasse. Dette skal sikres ved at give studerende retten til et fuldtidsstudie som foreskrevet i Bolognamålsætningen. Timetallet øges og evalueringen forbedres for de studerende. Efteruddannelse for underviserne skal sikre dem flere pædagogiske redskaber i undervisningssituationen.

• Krav og ret til fuldtidsstudie. Samtidig med at folkeskoleelever undervises med færre timer end deres forældres generation, er undervisningstiden på videregående uddannelser også et stort problem. Derfor skal Bologna målsætningen overholdes. Der skal sættes krav til uddannelsessektoren og gives rettigheder til de studerende, så de kan forvente et fuldtidsstudie. Gennem bl.a. nye krav til uddannelsernes kompetenceprofiler, opnås et bedre sammenspil mellem akademisk teoretisk viden og arbejdsmarkedet. Sidstnævnte må ikke fremgå som erstatning til det akademiske niveau.

• Timetal: Lovkrav om at det gennemsnitlige ugentlige timetal minimum skal være 15 timers undervisning og/eller vejledning og evaluering om ugen for alle videregående uddannelser. Mere specifikke krav til uddannelser hvor laboratorieforsøg og feltarbejde indgår ved siden af den teoretiske undervisning, fastsættes af det enkelte studie.

• Tid til evaluering: Der afsættes penge svarende til en fordobling af evalueringsudgifterne. Dette vil sikre tid til personlig og skriftlig evaluering af de studerendes opgaver. Det vil samtidig åbne op for muligheden for at øge antallet af prøver og opgaver, som er god træning frem mod eksamen.

• Efteruddannelse af samtlige undervisere, inden for de første 5 års ansættelse. Det er fortsat en styrke ved de danske universitetsmiljøer, at undervisningen varetages af forskere. For at styrke evnen til at lære fra sig, vil Radikal Ungdom sikre efteruddannelse for det faglige personale.

• Flere midler til Forskning: Det er vigtigt, at Danmark altid er frontløbere inden for grundforskning og forskning, da det er her Danmarks kompetencer bør ligge. Radikal Ungdom foreslår derfor, at man hæver overlæggeren for forskningsressourcerne og tilføjer 50 % mere end, det EU anbefalede beløb. Procentsatsen dækker både offentlige og private investeringer. Ressourcerne, som sættes af, skal finansiere flere ph.D pladser samt forskningsmateriel og formidling af forskning. EU’s målsætning er at nå over 3 % af BNP brugt på forskningsmidler fra såvel offentlige som private investeringer. RU’s forslag vil betyde at vi skal bruge mindst 4,5 % offentligt/privat.

• Fladt taxametertilskud på kr. 100.000 pr. studerende. Kvalitet i uddanneselen, flere uddannelsestimer samt kvalificerede undervisere koster penge. Derfor forslår Radikal Ungdom en reform af det nuværende taxameter tilskud. I dag er der tale om tre taxameter tilskud på hhv. kr. 45.000, 65.600 og 96.000. Det nuværende taxametersystem begrænser mulighederne for øget kvalitet i uddannelserne. Derfor er der brug for et løft på samtlige studieretninger.

3. Tillid til universiteterne

Universiteterne skal have en fagligt funderet ledelse med indblik i og øje for universitetet som forsknings- og undervisningsinstitution. Den politiske styring af universiteterne skal rulles tilbage. Radikal Ungdom foreslår:

Universiteternes ledelse og bestyrelse besættes suverænt af universiteterne uden indblanding fra statens side. De politisk udpegede bestyrelsesposter skal besættes af universiteternes faglige og administrative personale.