Forskning viser, at motoriske problemer blandt børn er stigende, og 19% af alle børn, der starter i 0. klasse, har dårlig motorik. Dette har en lang række konsekvenser for børnenes sundhed, trivsel og indlæring.

Erfaringer fra Roskilde Kommune viser, at fire timers træning over en periode på 8 uger er nok til at skabe store forbedringer for størstedelen af børn med motoriske problemer.

Derfor mener Radikal Ungdom, at alle børn i 0. klasse skal gennemgå en motorisk screening, og de, som vurderes til at have motoriske problemer efterfølgende, tilbydes gratis motoriktræning.

Efter skolereformen i 2014 er der blevet skåret markant i specialskolernes ressourcer. Dette har resulteret i, at eleverne på disse institutioner er klumpet sammen i større klasser, og at undervisningen til børn med særlige behov eller diagnoser er blevet forringet markant. Alle børn fortjener den undervisning, de har brug for, så denne situation er ikke acceptabel.

Derfor mener Radikal Ungdom, at studiepladser på læreruddannelserne for speciallærere skal prioriteres, så der kan ansættes flere pædagoger og lærere til specialskolerne i hele landet.

Normalt starter børn i skole det år, hvor de fylder 6 år. Der findes dog både tilfælde, hvor børn allerede er klar til at starte året før, eller først er klar til skolestart året efter. Fleksibiliteten bør øges, og ved at placere efter modenhed allerede i børnehaven kan man forebygge, at barnet senere skal rykke klasse i skolen.

Derfor mener Radikal Ungdom, at fagpersonalet i daginstitutionerne, i samarbejde med forældre, skal have større mulighed for at kunne placere børn i den gruppe, som barnet passer ind i målt på modenhed, modsat blot at kategorisere efter alder.

Radikal Ungdom mener, at danske folkeskoler skal have mulighed for at indføre tolærerordning. I dag skal den enkelte skole søge dispensation for at kunne indføre tolærerordning, selvom der er erfaringer med at det øger faglig udvikling og trivsel blandt eleverne. Ved at sikre muligheden for at den enkelte folkeskole kan indføre tolærerordning, giver vi de enkelte lærere mulighed for at tilrettelægge undervisningen således, at alle børn for den faglige og sociale hjælp, som det har behov for.

Med den nuværende skala kan en elev have forbedret sig betydeligt, uden at det giver anledning til en ny karakter. Derfor mener Radikal Ungdom, at der bør indføres en ny karakterskala i Danmark. En ny karakterskala skal udarbejdes således, at der ikke er lige så store spring mellem karaktererne, som der er på den nuværende.

Det første år af en ungdomsuddannelse skal ikke tynges af karakterræs. Der skal være fokus på, at forklare hvad karakterer betyder, og hvordan lærerne vurderer eleverne. Formativ feedback skal danne grundlaget for, at eleverne på sigt skal kunne modtage karakterer på en sund og motiverende måde.

I Radikal Ungdom tror vi på, at en ændring i vores måde at benytte karakterer på kan være med til at afhjælpe noget af det pres, der ligger på unge i dag. Dét, samtidig med at vi vil sikre, at læring sker grundet interesse og nysgerrighed, ikke præstationspres.

Derfor mener Radikal Ungdom, at det første år af vores ungdomsuddannelser skal være karakterfrit. Dette skal ses som et led i, at vi ønsker at afskaffe karakterer i folkeskolen.

Det danske uddannelsessystem og det danske arbejdsmarked er et af verdens bedste, men der er på nuværende tidspunkt en kultur og uddannelsesstruktur, som er meget ufleksibel, og som gør, at flere vælger en kandidatuddannelse, blot fordi de ellers ikke tror, de vil kunne finde arbejde.

Derfor mener Radikal Ungdom, at det danske arbejdsmarked skal omlægges fra et arbejdsmarked, som primært henvender sig til kandidatuddannede, til et mere bachelorvenligt arbejdsmarked, blandt andet gennem 3 konkrete tiltag. Virksomheder og arbejdsgivere skal gøre det mere klart for de studerende, at bacheloruddannelser har de erhvervskompetencer, som de efterspørger. Der skal udvikles og omstruktureres på bacheloruddannelserne, så de bliver mere erhvervsrelevante og erhvervskompetencegivende. Ydermere bør man udvide retskravet fra 3 år til 5 år. Det giver bedre muligheder for, at der kan prøves kræfter med arbejdsmarkedet, uden at døren til kandidatuddannelser smækker i.

Mødet med arbejdsmarkedet, ens egen rolle og rollen hos de mennesker, man ser op til, kan være afgørende for den vej, et menneske tager i uddannelsessystemet.

Derfor mener Radikal Ungdom, at uddannelser, der inkluderer praktik, har pligt til at analysere de faktorer, der kan lede til ulige muligheder mellem praktikpladsansøgere, når der fordeles praktikpladser. Desuden mener vi, at de skal have ret til at indrette deres praktiksystemer sådan, så de forsøger at løse dem, selvom det kræver positiv diskrimination.

Mere konkret mener vi, at det bør inkludere, at problemer med ligestilling i praktikpladser analyseres løbende af f.eks. fællesorganisationen for uddannelserne. Herefter mener vi, at uddannelserne skal have ret til at indrette deres praktiksystem, så de forsøger at løse de problemer. Det kan for eksempel være ved at flytte individer fra underrepræsenterede grupper frem i køen ved valg af pladser.