I dag er sundhedssektoren mest fordelt imellem regionerne og kommunerne. Dette kan skabe problematikker, når en patient overgår fra det ene system til et andet system, samt at nogle kommuner ikke er store nok eller har ressourcerne til at tilbyde genoptræning eller outpatient behandling til mindre udbredte lidelser.

 Regionernes økonomi har derudover været underprioriteret, og når de har udgifter, er det kun retfærdigt, hvis de får muligheden for at lave deres eget budget igennem skat.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

• Regionerne skal bevares

• Regionerne skal have mulighed for at inddrive skat

• Regionerne skal i højere grad end i dag erfaringsudveksle

• IT systemerne imellem regionerne og almen praksis skal være kompatible, men da forskellige specialer har forskellige behov, behøver de ikke komme med helt ens, så længe de effektivt kan snakke sammen

• Genoptræning, hjemmepleje og plejehjem skal drives af regionerne. Forebyggelse af udbredte risikofaktorer fx rygning skal forsat være i kommunerne, mens forebyggelse af sjældnere og mere komplekse forebyggelsestiltag kan ske i samarbejde med regionerne eller andre kommuner.  

• Samarbejdet mellem almen praktiserende, speciallæger i klinikker og sygehusene skal styrke

I dag skal sexarbejdere betale skat og moms ligesom andre erhvervsdrivende, men de får ikke rettigheder og beskyttelse igen. Derfor vil sexarbejdere kunne organisere sig, så de ville kunne varetage egne interesser og få mulighed for ting som dagpenge, arbejdsskadeerstatning samt hjælpepakker i forbindelse med eksempelvis Covid-19. At sexarbejde bliver ligestillet som et arbejde og erhverv vil derfor give sexarbejdere en række rettigheder, de i dag ikke har.

Radikal Ungdom mener derfor, at sexarbejde skal anerkendes som et erhverv med de rettigheder og muligheder som fører med andre erhverv.

Fra programmet Anerkend Sexarbejde

Naloxon bruges til effektivt og hurtigt at stoppe overdoser af opiater som heroin og morfin. I dag kan man i Danmark kun købe naloxon på recept, men flere lande har med stor succes fjernet receptpligten på naloxon og set deres dødsrater ved overdosis falde. Fra USA ved vi, at højere udbredelse af naloxon kan reducere dødeligheden med op til 50%.

Radikal Ungdom mener derfor, at naloxon bør kunne købes på apoteket uden recept.

I samme omgang mener Radikal Ungdom, at man bør revurdere restriktioner på bloddonation for de kvinder, som har sex med MSM.

Behandling og rehabilitering af psykiatriske patienter er i dag spredt mellem kommune og region. Det skaber forskellige udfordringer for patienter, der ender mellem forskellige instanser. For at patienten trygt kan sikres en sammenhængende behandling, hvor ingen ender som kastebold mellem forskellige systemer eller falder mellem to instanser, må man samarbejde mere mellem kommune og region. Målet er et sammenhængende forløb uanset hvem man er som bruger, og hvor man er i forløbet - man skal som bruger ikke mærke forskel på at være i det kommunale eller regionale system.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

• alle kommuner skal have tilknytning til et Psykiatriens Hus, som samler forebyggende og ambulant behandlende indsatser under ét tag.

• der i et Psykiatriens Hus bør være regionale ambulante behandlingssenge og kommunale tryghedssenge. En behandlingsseng fungerer sådan, at man under sit ambulante ophold bliver tilset af fagligt personale, som kan hjælpe borgeren med justering af medicin eller lignende. Den kommunale tryghedsseng skal derimod ikke fungere behandlende, men som et tilbud udsatte borgere kan benytte, hvis de har behov for kontakt med uddannet personale, en samtale eller et sted at være, hvis de oplever en forværring i deres tilstand der gør, at de ikke er trygge i eget hjem. Alene visheden om at tilbuddene eksisterer, er med til at skabe tryghed og stabilitet i borgerens hverdag.

• kommuner og regioner i fællesskab skal udarbejde et Psykiatriens Hus, der passer til behovene i det pågældende område. På denne måde kan man f.eks. have indsatser til behandling af misbrug ifm. psykisk sygdom. Det betyder ikke, at alle kommuner skal holde et Psykiatriens Hus selv, men det tilstræbes, at alle kommuner har tilknytning til et i en nærliggende kommune.

• Psykiatriens Hus skal være i løbende udvikling, hvor man udvikler nye metoder og tilbud f.eks. samarbejdsformer og udviklingsprojekter, som inkluderer flere faggrupper end kun social-  og behandlingspsykiatrien. På denne måde skal Psykiatriens Hus være et sted for tværgående projekter, hvor også pårørende kan involveres.

• Psykiatriens Hus bør samarbejde med et hospital, hvor hospitalet kan supervisere, når behovet opstår for evt. indlæggelse af en patient.

Fra Psykiatri-programmet

Den gode sociale indsats har borgeren i centrum og ikke en lovgivning, der spænder ben. Folketinget har et ansvar for at skabe økonomisk og lovgivningsmæssigt givtige rammer, som sikrer, at hver enkelt kommune kan tilpasse den sociale indsats til det givne behov. Det er ikke Folketingets opgave at detailstyre kommunernes arbejde.

Det er nødvendigt med enkle og klare retningslinjer for indsatsen for socialt udsatte. Dette er afgørende for at sikre borgerens retssikkerhed. Det er meningsløst, at vi i dag har et uoverskueligt og uigennemsigtigt system, som kan resultere i svære belastningsreaktioner og mistrivsel hos borgeren. Det er et eksempel på, hvorfor der er brug for et opgør med silotænkningen i det offentlige system og i lovgivningen.

Lovgivning:

• Socialområdet er præget af meget, og nogle gange selvmodsigende, lovgivning. Derfor skal vi have en grundig gennemgang, der kigger lovgivningen igennem og kommer med forslag til forenkling og forbedring. Man bør i den proces også finde løsninger på, hvordan man forholder sig, når serviceloven og anden lovgivning, f.eks. beskæftigelsesloven, lapper ind over hinanden.

• Forenkling og afbureaukratisering er afgørende i lovgivningen, der omhandler den frivillige sociale sektor. Man bør arbejde hen imod løsninger, der sikrer den fornødne kontrol, men ikke skader den værdi, som organisationerne skaber for udsatte borgere.

• Lovgivningen er så kompleks, at sagsbehandlere er specialiseret i enten voksne eller børn og unge. Det skaber problemer for unge i overgangen fra barn til voksen i systemet. Derfor bør man søge at forenkle loven, så den er gennemskuelig for borgere og fagpersoner.

• Der skal være klare regler for, hvordan man kan træffe beslutninger på borgerens vegne, såfremt borgeren ikke selv er i stand til dette.

• Lovgivningen på socialområdet skal opdateres, så den passer ind i en virkelighed med mange teknologiske og digitale muligheder, der kan komme borgeren til gode.

Uddrag fra programmet Radikal Ungdoms Socialpolitiske Principper