I dag skal sexarbejdere betale skat og moms ligesom andre erhvervsdrivende, men de får ikke rettigheder og beskyttelse igen. Derfor vil sexarbejdere kunne organisere sig, så de ville kunne varetage egne interesser og få mulighed for ting som dagpenge, arbejdsskadeerstatning samt hjælpepakker i forbindelse med eksempelvis Covid-19. At sexarbejde bliver ligestillet som et arbejde og erhverv vil derfor give sexarbejdere en række rettigheder, de i dag ikke har.

Radikal Ungdom mener derfor, at sexarbejde skal anerkendes som et erhverv med de rettigheder og muligheder som fører med andre erhverv.

Fra programmet Anerkend Sexarbejde

Over hver. 10. studerende på de videregående uddannelser har et handikap. Studerende med handikap har værre trivsel, højere dropout rate og større økonomisk usikkerhed.

Den gennemsnitlige ventetid for handikap SU er for høj. Dette kan skabe unødvendige økonomiske problemer og usikkerhed for den studerende. Oveni dette er det den studerende, som betaler for de lægeerklæringer og dokumentation, som uddannelsesinstitutionen finder nødvendigt for at tildele særlige vilkår såsom ekstra tid til eksamen, uanset hvor meget og hvor dyr dokumentation, uddannelsesinstitutionen må kræve.

Ventetiden på svar om særlige vilkår kan desuden strække sig over flere eksamensperioder, hvilket kan resultere i, at den studerende dumper flere forsøg uden nogensinde at få tildelt de særlige vilkår, som ville give den studerende lige muligheder for at bestå.

Derfor mener Radikal Ungdom

• Den studerende skal max lægge ud for en lægeerklæring per sag. Såfremt uddannelsesinstitutionen finder det nødvendigt med yderligere dokumentation fx i form af endnu en lægeerklæring eller en speciallægeerklæring, skal uddannelsesinstitutionen betale dette ligesom arbejdsgiver gør.

• Ved ansøgninger om særlige vilkår skal der være en konklusion indenfor 3 måneder eller max en eksamenssæson. Såfremt dette ikke kan overholdes, skal dumpede forsøg på den studerendes eksamener efter de 3 måneder slettes.

• Såfremt en studerende med flere særlige vilkår kun kan få nogle af dem opfyldt til en given eksamen, skal den studerende informeres om dette på forhånd.

• Ventetiden på handikap SU skal nedsættes til max 3 måneder.

I dag kan det koste mange penge at tage på krisecenter i Danmark. Dette kan stoppe voldsofre i dårlige økonomiske situationer og ofre, som udsættes for økonomisk kontrol og vold, som ofte går hånd i hånd med andre former for vold, fra at søge hjælp.

Et alternativ til krisecentre er kriselinjer. Disse linjer hjælper også en stor del af ofre med rådgivning om at slippe væk fra volden. Men de er desværre af og til i risiko for at blive sparet væk i finansloven.

I Radikal Ungdom ønsker vi, at flere ofre kan få den hjælp, de har brug for, uanset hvilken form det tager eller deres økonomiske situation. Radikal Ungdom mener derfor, at kriselinjer skal bevares og brugerbetalingen på krisecentre skal fjernes.

I dag sker der for mange sagsbehandlingsfejl på handicapområdet. Fejlene kan både skyldes, at der mangler den nødvendige ekspertise ude i kommunerne, eller at der er en interessekonflikt i kommunerne, fordi de både er med til at afgøre sagerne og finansiere ydelserne.

Derfor mener Radikal Ungdom, at handicapområdet skal flyttes væk fra kommunerne og ud i regionerne. Dog skal kommunerne stadig finansiere området, men det er ikke dem, der afgør sagerne.

I Radikal Ungdom anser vi menneskehandel som et globalt problem og en kæphest af astronomiske dimensioner, når det kommer til udbredelsen af menneskerettigheder. Derfor vil vi i fremtiden arbejde på at bekæmpe menneskehandel, og ligeså vigtigt beskytte dens, desværre, alt for mange ofre. Det mener vi, da menneskehandel dels er blandt de mest traumatiserende og ødelæggende forbrydelser, som noget menneske kan udsættes for, og derudover er det en grov krænkelse af helt basale menneskerettigheder.

Derfor mener Radikal Ungdom, at ofre for menneskehandel skal beskyttes bedre ved:

• Asylansøgere skal i højere grad godkendes

• Der skal udføres mere opsøgende arbejde for at kortlægge de store mørketal, der kan forhindre identifikation, af og støtte til ofre

• Den første kontakt med ofrene foretages af specialuddannet personale, heriblandt psykologer og socialrådgivere, i stedet for politiet

• At kæmpe for flere internationale samarbejder for at mindske antallet af ofre

I dag er der ingen retningslinjer i kommuner og regioner for håndtering af overgreb på borgere. Sådan retningslinjerne bør tage stilling til, hvordan man giver relevante oplysninger videre til andre relevante myndigheder f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed eller politiet. Derudover bør man forholde sig til egen rolle ift. arbejdsgiver til mistænkte. Retningslinjerne skal gælde selvom medarbejderen vælger at sige sin stilling op if. mistanken.

Derfor mener Radikal Ungdom, at regioner og kommuner bør lave retningslinjer for, hvordan man bør håndtere sager, hvor sundheds-, omsorgs- eller plejepersonale mistænkes for noget strafbart f.eks. seksuelle overgreb på patienter.

Der er løbende sager om ansatte på hospitalerne og i kommunerne, som opsøges udenfor deres arbejdstid af utilfredse patienter og klienter, enten fysisk eller på deres private mobiler. I nogle tilfælde er der endda tale om overfald og trusler. I dag står ansattes fulde navn nemlig på deres ID og i patienternes journaler, hvilket gør det nemt at opspore dem og deres familie. Det er dog vigtigt for patienterne, at de kan identificerer ansatte i den professionelle setting, hvis de for eksempel har brug for at klage. 

Radikal Ungdom mener derfor, at ansatte skal have lov til kun at blive identificeret ved fornavn og et personalenummer.