Klima og Miljø

Matilde Dydensborg, klima- og miljøordfører

Mail: matilde@radikalungdom.dk

Tlf. 30 48 68 42

Resolutioner

  • De nuværende afgifter på drivhusgasser er uregelmæssige og giver i visse tilfælde rabatter til de virksomheder, der udleder mest. Dette er uhensigtsmæssigt, da det kan fordyre erhvervslivets omstilling ved at svække incitamentet for både forbrugere og virksomheder til at træffe grønne valg.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal have en forbedret CO₂e-afgift, der er høj og ensartet. Dette medfører:

    • At afgiften stiger frem mod 2030, så prisen svarer til 1500 kr./per ton CO₂ e i 2030.

    • At afgiften undlader at give rabatter.

    • At dele af indtægterne fra CO₂e-afgiften kan bruges på investeringer i den grønne omstilling, mens resten kan tilbagebetales som en klimabonus til befolkningen, så afgiften ikke er med til at øge uligheden.

    • CO₂e-afgiften skal på længere sigt indføres i EU, så det ikke påvirker danske virksomheders konkurrenceevne.

  • Da drivhusgasser ikke kender landegrænser, giver det ikke mening, at adskille udenlandsk og indlands udledning.

    Lige nu er landes drivhusgasaftryk meget misvisende, da eksempelvis tøj produceret i Østasien og eksporteret til danske forbrugere tæller med i de pågældende landes CO₂e aftryk og ikke i Danmarks.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at alle drivhusgasreduktionsmål, som Danmark sætter, skal gælde indland såvel som import fra udland. Desuden mener Radikal Ungdom, at EU’s reduktionsmål som minimum skal matche Danmarks mål på 70% i 2030, og at udenlandsk import til EU’s medlemslande ligeledes skal gælde i EU’s målsætning.

  • Danmark har et historisk ansvar for klimakrisen, da de store mængder drivhusgasser, vi har udledt, påvirker lande under udvikling uproportionalt meget og os uproportionalt lidt. Det har betydet en ændring i leveforhold i disse områder.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal leve op til det aftalte i Parisaftalen og give markant flere midler direkte til klimaverdensstøtte. Disse midler i højere grad skal gå til klimatilpasning i områder, der er særligt udsat for katastrofer som produkt af global opvarmning.

  • Klimarådet har vist sig at være den vigtigste stemme fra videnskaben i dansk klimapolitik. Deres rolle forventes at blive mere værdifuld, som vi nærmer os klimamålene, og fremover. Klimakrisen forsvinder ikke. Klimarådets bevilling skal derfor ikke være afhængig af særbevillinger.

    Derfor ønsker Radikal Ungdom, at Klimarådets bevilling skal gøres permanent, samt, at den øges, så den svarer til bevillingen til De Økonomisk Råd. Dette svarer i 2022 til 30,2 millioner, en forøgelse på 5,1 millioner.

  • EU har som mål at være CO₂e-neutrale i år 2050, og det er et skridt i den forkerte retning at blive ved med at udvinde fossile brændsler i undergrunden på et tidspunkt, som rækker udover denne periode.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark i EU skal arbejde for, at der fra 2040 ikke gives nye tilladelser til at udvinde fossile brændsler i medlemslandene af hensyn til klimaet.

  • Den danske folkekirke ejer i dag cirka 11.000 hektar jord, hvoraf cirka 7.000 af dem drives som landbrugsjord og forpagtes på markedsvilkår.

    Samtidigt er den danske natur presset, blandt andet på grund af arealmangel. Ved omlæggelse til natur kan arealerne i langt højere grad komme det danske folk til gode.

    Derudover mener Radikal Ungdom ikke, at det er kirkens opgave at eje landbrugsjord.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at al jord, der ikke direkte anvendes af kirken, som kirkegårde og lignende, omlægges til natur. Der skal på disse arealer tillades offentlig adgang.

  • Danmark skal gøre, hvad vi kan for at leve op til de internationale ambitioner om at undgå en global temperaturstigning på over 1,5°C eller 2°C, så vores udledninger skal reduceres drastisk og blive negative, så vi kompenserer for tidligere års skade.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal være CO₂e neutrale i 2040 og regenerativ i 20250. Det skal vi nå ved at lave 5-årige delplaner for den grønne omstilling.

  • For at forhindre klimaforandringer og mindske vores afhængighed af at importere energi fra Mellemøsten og Rusland, skal vi producere vores energi med CO₂e neutrale energikilder.

    Lige nu er det ikke muligt at opbevare strøm fra vedvarende energikilder effektivt i større skala, og derfor er det urealistisk at have et CO₂e-neutralt elnet uden atomkraft, hvilket blandt andet kan ses ved, at lukkede atomkraftværker i Tyskland bliver erstattet med kulkraftværker.

    Moderne atomkraftværker er ekstremt sikre, og dødeligheden forbundet med dem er langt lavere end for fossile brændstoffer. Derudover er et forbud mod produktion af dansk atomkraft, men samtidig importere det, hyklerisk.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark bør:

    • Fjerne sit de facto forbud mod dansk atomkraftproduktion.

    • Lave en konkret vurdering af, om opførslen af atomkraft er den bedste måde at gøre det danske elnet CO₂e-neuralt

    • Genstarte det danske bidrag til forskningen i atomenergi.

  • Bioenergi udgør omkring 2/3 af Danmarks samlede forbrug af vedvarende energi, hvilket svarer til omkring 1/6 af det totale energiforbrug. Produktionen af denne biomasse kræver årligt et skovareal på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen.

    I klima-regnskabet regnes denne biomasse som CO₂e-neutral, men dette er ofte ikke tilfældet, da der ikke altid bliver plantet nye træer, og hvor der gør, bliver skovene monokulturelle og optager mindre kulstof - derudover tager genopvoksning af træer også tid, som vi ikke har.

    Det er en skævvridning af markedet, at biomasse, der ofte øger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, ligestilles med nulemissionsenergi.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at biomasses afgiftsfritagelse bør fjernes, hvis det ikke kan leve op til bæredygtighedskrav, og at det danske biomasseforbrug maksimalt må være 10% af det totale energiforbrug.

  • Nogle af de største konsekvenser ved klimaforandringer, som Danmark kommer til at se mere til, er stormfloder, grundvandsstigninger og skybrud. De danske kyster er særligt udsat, og det er derfor nødvendigt at klimatilpasse og kystsikre Danmark.

    Staten har årligt en pulje for klimatilpasning, som kommunerne kan søge, men den kan langt fra dække behovet. Lige nu ligger ansvaret i høj grad hos kommunerne, men åer og kyster kender ikke kommunegrænser.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal have en national klimatilpasningsplan, så Danmark kan stå imod fremtidens vejr.

Programmer