Klima og Miljø

I Radikal Ungdom mener vi, at en sund klode er en forudsætning for menneskets overlevelse, og at naturen giver mulighed for både værdiskabelse og store oplevelser. Derfor skal vi tage ansvar for vores fælles natur og planetens fremtid. Hvis fremtidens generationer skal have de muligheder, som vi har haft, med et stabilt klima og rig biodiversitet, er vi nødt til at leve mere bæredygtigt. De menneskeskabte klimaforandringer er vor tids største og mest presserende udfordring.

Emil de Bekker, Klima- Energi- Miljø og Infrastrukturordfører

Mail: emil@radikalungdom.dk

Tlf. 29 32 04 26

Fremhævet politik

Da drivhusgasser ikke kender landegrænser, giver det ikke mening, at adskille udenlandsk og indlands udledning.
Lige nu er landes drivhusgasaftryk meget misvisende, da eksempelvis tøj produceret i Østasien og eksporteret til danske forbrugere tæller med i de pågældende landes CO₂e aftryk og ikke i Danmarks.
Derfor mener Radikal Ungdom, at alle drivhusgasreduktionsmål, som Danmark sætter, skal gælde indland såvel som import fra udland. Desuden mener Radikal Ungdom, at EU’s reduktionsmål som minimum skal matche Danmarks mål på 70% i 2030, og at udenlandsk import til EU’s medlemslande ligeledes skal gælde i EU’s målsætning.
Den danske folkekirke ejer i dag cirka 11.000 hektar jord, hvoraf cirka 7.000 af dem drives som landbrugsjord og forpagtes på markedsvilkår.
Samtidigt er den danske natur presset, blandt andet på grund af arealmangel. Ved omlæggelse til natur kan arealerne i langt højere grad komme det danske folk til gode.
Derudover mener Radikal Ungdom ikke, at det er kirkens opgave at eje landbrugsjord.
Derfor mener Radikal Ungdom, at al jord, der ikke direkte anvendes af kirken, som kirkegårde og lignende, omlægges til natur. Der skal på disse arealer tillades offentlig adgang.
Radikal Ungdom mener, at der bør oprettes et statskontrolleret klima-mærke til dagligvarer, som skal informere om varens klimaaftryk.
For mange forbrugere betyder økologimærket både forbedringer for klima, miljø og biodiversitet, men den nuværende økologi tilbyder stort set ingen forbedringer for klima og biodiversitet.
Kravene for økologisk landbrug hindrer også mulighed for udvikling af landbruget med forbud mod blandt andet vertikalt landbrug og GM-afgrøder.
Derfor mener Radikal Ungdom, at kravene for økologisk jordbrug skal omdefineres for i højere grad at tilgodese klimaet og biodiversiteten. Dette skal konkret gøres ved:
- At tillade udvalgte GM-afgrøder og muligheden for at dyrke afgrøder uden for jord.
- At der indføres et forbud mod pløjning af kulstofsrige jorde, som har en uforholdsmæssig stor drivhusgasudledning.
Siden 1970'erne er bestanden af den europæiske ål faldet med mere end 95%. Samtidig er antallet af glasål der kommer til Nordsøen, i samme periode faldet til et niveau, der kun udgør 0,9% af niveauet i 1970'erne. Dette skyldes flere årsager, herunder ødelæggelse af ålens habitater, klimaforandringer, forekomst af svømmeblæreormen og overfiskeri af ålen.
Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal forbyde fiskeri af den europæiske ål, og arbejde for et europæisk forbud mod ålefiskeri.

De nuværende afgifter på drivhusgasser er uregelmæssige og giver i visse tilfælde rabatter til de virksomheder, der udleder mest. Dette er uhensigtsmæssigt, da det kan fordyre erhvervslivets omstilling ved at svække incitamentet for både forbrugere og virksomheder til at træffe grønne valg.
For at vi i Danmark kan blive CO₂e-neutrale, og dermed nå vores klimamål, er det afgørende, at vi bliver bedre til at opfange drivhusgasser.
Selvom skov har evnen til at binde kulstof, er det ikke realistisk at opfange nok drivhusgasser udelukkende med skove, hvorfor der også er brug for teknologiske virkemidler.
Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal fokusere mere på at opfange drivhusgasser. Dette skal gøres ved at give tilskud til forskning på området, og at give tilskud frem mod 2040 til tiltag, der har en negativ CO₂e-belastning. Tilskuddet skal finansieres gennem en CO₂e-beskatning.
Danmark har et historisk ansvar for klimakrisen, da de store mængder drivhusgasser, vi har udledt, påvirker lande under udvikling uproportionalt meget og os uproportionalt lidt. Det har betydet en ændring i leveforhold i disse områder.
Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal leve op til det aftalte i Parisaftalen og give markant flere midler direkte til klimaverdensstøtte. Disse midler i højere grad skal gå til klimatilpasning i områder, der er særligt udsat for katastrofer som produkt af global opvarmning.
Da man i sin tid skrev den danske grundlov, var det umuligt at forudse, hvordan verden har forandret sig, hvor naturen og menneskelige levevilkår er truet. Den menneskeskabte klima- og biodiversitetskrise betyder, at ting som ren luft og rent vand, ikke er en selvfølge længere.
Radikal Ungdom mener derfor, at borgerne i Danmark skal have rettigheder grundfæstet i grundloven, der sikrer adgang til bl.a. et sundt miljø, adgang til rent drikkevand og ren luft. Ved at indskrive grønne paragraffer i grundloven, skaber vi en kontrakt til fremtidens generationer om et mere bæredygtigt Danmark.
Siden 2012 har ulven været set i Danmark for første gang i flere hundrede år. Bestanden af ulve forventes af stige til 50 ulve de næste par år, hvilket er positivt, idet Danmarks manglende sammenhængene natur i forvejen skaber mindre gode forhold for ulven. Ulven er menneskesky, og der har ikke været et angreb på mennesker i mere end 50 år. Dog sker det hver år, at husdyr bliver ofre for ulveangrev, men det er marginaler sammenliget med landbrugsindustrien, der samlet slagter flere mio. af kvæg, får, grise og kyllinger om året. Dermed er ulven ikke hovedårsag til husdyrs død. Det er desuden muligt at forhindre ulveangreb med ulvehegn, hvilket altid vil være et bedre alternativ end at skyde.
Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal omfavne ulvens tilstedeværelse til fulde og lade være med at regulere bestanden i Danmark, ligesom vi fortsat skal have ulven som totalfredet i EU. Vi mener ikke, at løsningen er at skyde ulven, hvis man er utryg eller frygter for sine husdyr. Vi anerkender, at mødet med ulven kan være enormt utrygskabende, men vi mener ikke, at det er en grund til at slå den ihjel.
Ulve er fra naturens side menneskesky. Vi skal fortsat regulere problemulve, i tilfælde af adfærd, der udgør en trussel mod mennesker.”