En mangfoldig natur

Indledning

Danmarks natur er igennem mange år med intensiv landbrugsdrift og udnyttelse blevet forarmet og befinder sig nu i et kritisk stadie. Flere dyre- og plantearter end nogensinde er i markant tilbagegang, og i Danmark vurderes 13,7% til at være enten regionalt uddøde, kritisk truede eller truede, mens 12,8 % af alle arter vurderes at være sårbare eller næsten truede. Denne tendens er gældende både nationalt og globalt, hvor det vurderes, at over en fjerdedel af verdens arter er truet af global udryddelse. Derfor ønsker Radikal Ungdom at komme med løsningsforslag til, hvordan den danske natur kan forbedres, beskyttes og udvikles, så den biologiske mangfoldighed kan sikres for eftertiden. Dette bunder både i langsigtede økonomiske og samfundsmæssige betragtninger, klimamæssige hensyn og etiske overvejelser omkring os menneskers påvirkning af livet omkring os.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • Den eksisterende natur skal udvikles og den generelle naturbeskyttelse forbedres.

  • Andelen af Danmarks areal, hvor naturen har førsteprioritet, skal stige kraftigt, så den i 2035 udgør 33% af det samlede landareal og 66% af de indre danske farvande.

  • Naturen og brugen heraf i højere grad skal være tilgængelig for alle danskere.

  • Danmark aktivt skal arbejde for at sikre naturen og den biologiske mangfoldighed for eftertiden. I Danmark såvel som på globalt plan.

Mere natur

Ca. 62% af Danmarks landareal anvendes i dag til landbrugsdrift, og heraf er ca. 57% under plov. Det gør Danmark til det land i Europa med ultimativt mest landbrug, hvilket har bidraget til forarmelsen af den danske natur i form af tabte levesteder for dyr og planter. Løsningen på dette problem er der bred enighed om. Naturen har brug for mere plads. Og for at komme i mål med dette er det derfor nødvendig, at staten bidrager til at opkøbe og omlægge eksisterende landbrugsjord. De statsejede arealer i sig selv vil dog langtfra være nok, og derfor er det essentielt, at der skabes nogle rammer, hvori private får mulighed for at bidrage til både mere og vildere natur. At eje/handle natur som privat, er inden for den nuværende lovgivning vanskeligt, da det kræver, at man ejer en landbrugsejendom og desuden opfylder bopælspligten på denne. Dette ønsker Radikal Ungdom at gøre op med ved at sætte handel med natur fri, så det bliver muligt for alle - både dem der bor i byen og på landet - at eje naturarealer uden nødvendigvis at bo i nærheden. Dette tiltag vil give enormt mange mennesker mulighed for at købe natur, og dermed også presse prisen op, hvilket vil være godt for både de eksisterende landmænd og naturen, da det så bedre kan betale sig for landmænd at omlægge landbrugsjord til natur.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • Staten skal opkøbe landbrugsarealer og omlægge dem til natur. I udvælgelsen af disse skal der tages højde for flere forskellige samfundsforhold som f.eks. klimamæssige fordele, grundvandsbeskyttelse og bynær natur.

  • Alle skal have mulighed for at eje og handle naturarealer, uagtet om man ejer en landbrugsejendom eller ej.

  • Grundskylden på naturarealer skal fjernes, så det bliver mere attraktivt at eje disse.

  • De statslige og kommunale institutioner som ejer eller driver landarealer der enten:

    • o allerede er natur, o bliver brugt som parker,

    • o bliver anvendt til landbrug,

    • o bliver anvendt til skovbrug skal lægge en strategi for at fremme biodiversiteten på disse arealer.

  • Danmark også internationalt skal arbejde aktivt for, at tabet af naturarealer og arter bremses, og at indsatsen for at reetablere tabte naturarealer styrkes.

En vildere natur

I Radikal Ungdom ønsker vi en vildere natur, der i højere grad understøtter den biologiske mangfoldighed og FN’s verdensmål nr. 15 og 14 om hhv. livet på land og i havet. Natur, der får lov at passe sig selv uden menneskelig indblanding, rummer generelt en høj naturværdi, og grundet den manglende forvaltning er der i forhold til traditionel naturpleje tilmed både en økonomisk og biologisk win-win-situation ved at have en vildere natur. For at få en vildere natur er det oplagt at starte med de arealer, som staten i forvejen har råderet over.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • Den biologiske mangfoldighed skal være absolut førsteprioritet på Naturstyrelsens i alt ca. 200.000 hektar, og at konceptet rewilding (at føre naturen tilbage til dens oprindelige vilde tilstand) skal være central i denne omstilling af statens arealer.

  • Der skal arbejdes intensivt på at skabe store sammenhængende naturarealer, der hvor den menneskelige påvirkning er minimal.

  • Private, mod statslig kompensation, skal have mulighed for at udlægge deres arealer til urørt natur, og at denne beskyttelse skal være gældende for eftertiden.

En forvaltet natur

En del naturtyper er skabt igennem århundredes ekstensivt landbrug - eksempelvis overdrev/enge, der er skabt gennem afgræsning. Denne form for naturtyper er også vigtige at bibeholde, beskytte og udvikle, da de er grundlag for en lang række truede dyre -og plantearter. Derudover danner forvaltningen af nogle naturarealer også grundlag for en lang række samfundsinteresser; både produktionsrelaterede og rekreative såsom jagt og fiskeri. Her det afgørende at disse foregår på en bæredygtig måde under hensyn til naturen.

Ydermere har vi mennesker igennem tiden påvirket vores natur ved indførelsen af diverse ikke-hjemmehørende og invasive arter, der kan have stor negativ indflydelse på den danske flora og fauna. Det kan derfor være nødvendigt fortsat at forvalte og bekæmpe specifikke arter for at sikre den oprindelige danske natur.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • Der med inddragelse af relevante aktører skal lægges en national strategi for bekæmpelsen af invasive arter, og at denne indsats skal styrkes markant rent økonomisk.

  • Ådsler fra dyr, der anvendes til naturpleje, skal kunne efterlades i naturen.

  • Principperne om adaptiv forvaltning skal indføres for samtlige jagtbare arter i Danmark.

  • Der ved alt skovrejsning eller tilplantning på kommunale eller statslige arealer, samt ved alt skovrejsning, der udføres med offentlig støtte, udelukkende skal anvendes hjemmehørende danske arter.

  • Alle danske skove skal FSC certificeres og leve op til FSC’s retningslinjer for bæredygtig skovdrift, både offentlige og private.

En beskyttet natur

Tålmodighed er en af de vigtigste faktorer, når det kommer til at udvikle arealer med høj naturværdi, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi formår at sikre og beskytte både ny og eksisterende natur for eftertiden.

På nuværende tidspunkt træffes der utallige afgørelser i diverse styrelser og kommuner, når der er konflikter mellem andre samfundsinteresser og naturbeskyttelse. Radikal Ungdom mener vi ikke, at dette er en tilstrækkelig sikring af naturen, og vi ønsker derfor et system, hvor en tilsidesættelse eller dispensation fra gældende naturbeskyttelses skal kunne prøves ved en domstol af andre end de direkte berørte parter. For at dette skal kunne fungere i praksis, vil det dog være nødvendigt ikke give denne søgsmålsret til alle og enhver. Vi foreslår her, at det kun skal være de store grønne organisationer, der får denne kompetence.

Et andet problem for vores naturbeskyttelse er vores manglende opfyldelse af EU-regulering. Her kan nævnes vandrammedirektivet, der skulle have været opfyldt i 2015, hvor Danmark stadig er langt fra at være i mål.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • Grønne organisationer med over 10.000 medlemmer skal kunne anlægge sag på naturens vegne.

  • Der skal arbejdes målrettet på at overholde gældende EU-regulering inden for naturbeskyttelse.

  • Danmarks skal presse på for, at EU øger deres ambitionsniveau med hensyn til beskyttelse af de eksisterende naturarealer.

En tilgængelig natur

En stor del af naturens værdi ligger i de oplevelser og den nytte, som mennesker kan få af den, og det er derfor afgørende, at naturen i højere grad er tilgængelig for borgerne. Dette skal både gøre sig gældende på de kommunalt og statsejede arealer såvel som på de private arealer. Fysisk adgang er dog i mange tilfælde ikke altid nok for, at folk får det fulde udbytte af deres brug af naturen, og her spiller viden og oplysning om naturen også en central rolle. Ligeledes er samspillet mellem natur og by, og den fortsatte eksistens og udvikling af grønne byrum, i mange tilfælde særligt værdifuldt, da denne form for natur i højere grad er tilgængelig for store dele af den danske befolkning.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

  • Naturen i højere grad skal være fysisk tilgængelig for alle danskerne, så folk med nedsat mobilitet også har mulighed for at få store naturoplevelser.

  • Der skal som udgangspunkt tillades adgang på private arealer hele døgnet, de steder hvor man for nuværende kun må færdes om dagen.

  • Natur i og tæt ved store byer har ekstra stor værdi og skal prioriteres højt i forhold til andre samfundsinteresser.

  • Indsatsen for oplysning om og i den danske natur skal styrkes både for børn og voksne.

Naturen i og ved vandet

Livet under vandet er ligesom resten af Danmarks natur truet af negativ menneskelig påvirkning i form af udledning af skadelige stoffer fra land, råstofudvinding og ikke-bæredygtigt fiskeri. En del af disse områder bliver reguleret af EU-lovgivning, og her er det vigtigt, at Danmark presser på for en øget beskyttelse af især de mere sårbare havområder og maritime arter. Danmark kan dog også gøre utroligt meget på egen hånd ved f.eks. at nedbringe udledningen af kvælstof fra landbruget, produktion og spildevand og sikre, at de anvendte fiskemetoder, der tillades i danske farvande, ikke har en varig negativ effekt på biologien i havet.

Radikal Ungdom mener derfor at:

  • Alt fiskeri med bundskrabende redskaber på ‘hård bund’ skal udfases over en kort årrække, og med øjeblikkelig virkning i Natura 2000 områder og naturreservater.

  • Råstofindvinding i de indre danske farvande skal ske med absolut hensyn til, og med minimal påvirkning af, den eksisterende natur.

  • Danmarks skal i EU arbejde for, at fiskekvoterne altid følger den faglige vurdering i forhold til de enkelte fiskebestandes tilstand.

  • Den samlede udledning af kvælstof til vandmiljøet fra menneskelige aktiviteter nedbringes til maks 30.000 ton.

  • Der ikke gives flere tilladelser til nye åbne havdambrug og de eksisterende skal udfases hurtigst muligt til fordel for landbaserede cirkulære opdræt.

  • Vandløbsloven skal ændres fra, at vandløb primært er landbrugets afledning af vand og spildevand til, at vandløbene primært skal være natur med respekt for deres funktion som levested for dyr og planter. Dette skal b.la udmøntes i genslyngning af vandløbene.

  • Indsatsen for at bjærge, og forhindre tab af, fiskeredskaber skal styrkes, blandt andet med tiltag som mærkning af fiskeudstyr og muligheden for at indlevere bjærget og udtjent fiskeriudstyr omkostningsfrit i fiskerihavne.