Radikal Ungdom mener, at det statslige økologimærke skal afskaffes. Årsagen er, at tiden er løbet fra økologi som varemærke for en bæredygtig landbrugsform.

I økologiske landbrugsvarer må man ikke bruge syntetiske sprøjtemidler, mens naturlige sprøjtemidler stadigvæk er tilladt. Det forårsager en udbredt misforståelse om, at økologi er bedre for miljø og klima. Det er desværre ikke tilfældet, da man fortsat gøder markerne med samme udledning af kvælstof og iltsvind til naturen som følge. Økologiske marker er ofte mindre udbytterige, hvorfor de giver mindre plads til naturen, da man skal opdyrke et større areal for at få de samme fødevarer. Dette gør faktisk varerne værre for klimaet end de konventionelle alternativet. Derfor ender økologi desværre samlet med at vildlede forbrugerne.

Samtidig er nye tekniske løsninger ikke inkluderet i økologi, f.eks. nye sikre GMO’er og vertikalt landbrug (i industrihaller), da fødevarerne her ikke bliver produceret i jord, men f.eks. med frie rødder eller i vat.

Radikal Ungdom vil ikke forbyde økologi, men mærket skal ikke længere have særstatus i den danske stat. I stedet vil Radikal Ungdom indføre en række andre mærkningsordninger for miljøpåvirkning, dyrevelfærd, naturbeskyttelse, pesticidforbrug og klimapåvirkning, så forbrugerne får et retvisende billede af deres køb. Det vil vi udarbejde sammen med landbruget og detailhandlen.

Siden 2012 har ulven været set i Danmark for første gang i flere hundrede år. Bestanden af ulve forventes af stige til 50 ulve de næste par år, hvilket er positivt, idet Danmarks manglende sammenhængene natur i forvejen skaber mindre gode forhold for ulven. Ulven er menneskesky, og der har ikke været et angreb på mennesker i mere end 50 år. Dog sker det hver år, at husdyr bliver ofre for ulveangrev, men det er marginaler sammenliget med landbrugsindustrien, der samlet slagter flere mio. af kvæg, får, grise og kyllinger om året. Dermed er ulven ikke hovedårsag til husdyrs død. Det er desuden muligt at forhindre ulveangreb med ulvehegn, hvilket altid vil være et bedre alternativ end at skyde.

Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal omfavne ulvens tilstedeværelse til fulde og lade være med at regulere bestanden i Danmark, ligesom vi fortsat skal have ulven som totalfredet i EU. Vi mener ikke, at løsningen er at skyde ulven, hvis man er utryg eller frygter for sine husdyr. Vi anerkender, at mødet med ulven kan være enormt utrygskabende, men vi mener ikke, at det er en grund til at slå den ihjel.

Ulve er fra naturens side menneskesky. Vi skal fortsat regulere problemulve, i tilfælde af adfærd, der udgør en trussel mod mennesker.”

Den danske folkekirke ejer i dag cirka 11.000 hektar jord, hvoraf cirka 7.000 af dem drives som landbrugsjord og forpagtes på markedsvilkår.

Samtidigt er den danske natur presset, blandt andet på grund af arealmangel. Ved omlæggelse til natur kan arealerne i langt højere grad komme det danske folk til gode.

Derudover mener Radikal Ungdom ikke, at det er kirkens opgave at eje landbrugsjord.

Derfor mener Radikal Ungdom, at al jord, der ikke direkte anvendes af kirken, som kirkegårde og lignende, omlægges til natur. Der skal på disse arealer tillades offentlig adgang. 

Antibiotikaresistens er en af de største globale sundhedstrusler, som menneskeheden står over for. Når bakterier bliver resistente over for medicin, kommer mennesker til at dø af sygdomme, vi i dag ellers ville kategorisere som milde infektioner, da medicin imod dem ikke længere er effektiv. Bare i Europa estimeres det, at 400.000 vil dø årligt i 2050 af sygdomme, de ikke dør af i dag.

Landbruget ligger især til skyld, da det er en udbredt praksis i konventionelt landbrug at fodre dyr med antibiotika eller holde dyr på så trang plads, at bakterier og vira får rig mulighed for at mutere sig og blive resistente.

Derfor mener Radikal Ungdom, at

• Vi skal udfase forebyggende brug af antibiotika i landbruget på Europæisk plan inden 2025.

• Der internationalt skal forhandles om flere globale restriktioner.

• Der indføres langt skrappere minimumspladskrav for husdyr og i særdeleshed for fjerkræ.

• Der i alle EU-lande indføres restriktioner på tilgængeligheden af antibiotika, så det ikke længere kan købes i håndkøb.

Fiskeopdræt er forbundet med flere forskellige problematikker. Processen bag fiskeopdræt er en meget længere værdikæde end fangsten af vilde fisk, hvilket medfører, at fiskeopdræt har et stort ressourceforbrug og en omfattende miljøpåvirkning. Miljøskaden består af havforurening med bl.a. kvælstof (fra foderspild og ekskrementer) samt udledning af medicinrester og naturskadeligt kobber (antibegroningsmiddel) til de danske farvande. Derudover går der i gennemsnit over 4 kg spiselige, vilde fisk til at producere 1 kg ørred eller laks. Man overfisker altså vildtbestande for at producere en opdrættet fisk. Mange af de vilde fisk, der i dag bliver brugt til fiskefoder, har en udmærket spiseværdi og er endda fødegrundlag for større fisk. En heftig produktion af fiskefoder hæmmer derfor væksten af nogle af de selvsamme vildtbestande, som vi opdrætter på. Fiskeopdræt præsenterer ofte en uacceptabel dyrevelfærd, eftersom opdræt ofte har høje dødsrater (over 10 %). Den fisk, der kommer ud i sidste ende, har samtidig en betydeligt lavere ernæringsværdi end en vildtfanget fisk. Hovedargumentet for fortsat fiskeopdræt er, at det øger netto-produktionen af fisk, men på grund af den nævnte overfangst af fisk til produktion af fiskefoder er dette argument ikke holdbart.

Derfor mener Radikal Ungdom, at fiskeopdræt i Danmark skal forbydes. Når gældende placeringstilladelser og miljøgodkendelser er udløbet, bør der ikke udstedes nye tilladelser. Herefter skal fiskeopdræt i Danmark være forbudt. Der må fortsat opdrættes skaldyr, da disse ikke kræver foder og derfor ikke skader miljøet og vildtbestande i nær så høj grad.  

• At der fra statens og Fødevarestyrelsens side skal igangsættes kampagner for at præsentere forbrugerne for de forskellige vilde alternativer, der findes til opdrættet fisk. Dette skal modvirke, at manglen på eller reduktionen af ørred i danske supermarkeder blot betyder, at folk spiser mere klimabelastende kød.

Siden 1970'erne er bestanden af den europæiske ål faldet med mere end 95%. Samtidig er antallet af glasål der kommer til Nordsøen, i samme periode faldet til et niveau, der kun udgør 0,9% af niveauet i 1970'erne. Dette skyldes flere årsager, herunder ødelæggelse af ålens habitater, klimaforandringer, forekomst af svømmeblæreormen og overfiskeri af ålen.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal forbyde fiskeri af den europæiske ål, og arbejde for et europæisk forbud mod ålefiskeri.

Radikal Ungdom mener, at cigaretfiltre skal forbydes. Cigaretfiltre er de små stykker plastik, som sidder for enden af en cigaret for at ”filtrere” røgen. Filteret blev opfundet for at give rygere en tryghed i, at røgen blev renere og dermed mindre sundhedsskadelig. Desværre har filtrene ingen gavnlige sundhedsmæssig effekt. I stedet er filtret i dag én af Danmark (og verdens) største kilder til plastikforurening i naturen med 194 millioner smidte skodder årligt alene i Danmark, hvor hvert tredje styk plastiknaturen er et cigaretfilter. Denne miljøskade og vildledning af forbrugeren står ikke mål med den lidt rarere oplevelse af at ryge en cigaret med filter. Derfor skal de forbydes.

Plastikbæreposer er et stort problem, da den danske befolkning hvert år køber 460 millioner plastikposer, hvoraf mange ender i naturen eller ikke genanvendes.

Der eksisterer allerede mange gode alternativer til plastikposer, såsom genanvendelige stofposer eller papirsposer, hvorfor plastikposerne nemt vil kunne erstattes med et bæredygtigt alternativ. Et alternativt pantsystem til genanvendelse af plastikposer vil formentlig være dyrt at drive, og det er tvivlsomt, om det vil have lige så god effektivitet som returpantsystemet.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal forbyde salg af plastikbæreposer, man køber og får udleveret i detailhandel og i butikker. Efter et forbud skal der tages højde for, at allerede producerede plastikposer skal have lov til at blive solgt.

Moderne elektronik har en kortere og kortere livscyklus, i stor andel på grund af batterierne. Batterier i elektronik har typisk en levetid på 3-5 år, og det er oftest ekstremt svært eller decideret umuligt at skifte batterier i elektroniske devices, i sådan grad at det foreslåede alternativ fra producenten er at købe nyt. Den korte levetid på elektronik bidrager til en slags "fast fashion"-kultur, hvor elektronik jævnligt skal erstattes. Det er dyrt for klimaet, miljøet og ikke mindst forbrugerens pengepung.

Derfor mener Radikal Ungdom, at det skal være et lovkrav, at erstatning af batterier i telefoner samt elektroniske enheder større end telefoner skal være muligt, og at disse batterier ikke må limes fast på sådan vis, at erstatning af batteriet kan skade andre komponenter.

Danmark skal gøre, hvad vi kan for at leve op til de internationale ambitioner om at undgå en global temperaturstigning på over 1,5°C eller 2°C, så vores udledninger skal reduceres drastisk og blive negative, så vi kompenserer for tidligere års skade.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal være CO₂e neutrale i 2040 og regenerativ i 20250. Det skal vi nå ved at lave 5-årige delplaner for den grønne omstilling.

Klimarådet har vist sig at være den vigtigste stemme fra videnskaben i dansk klimapolitik. Deres rolle forventes at blive mere værdifuld, som vi nærmer os klimamålene og fremover. Klimakrisen forsvinder ikke. Klimarådets bevilling skal derfor ikke være afhængig af særbevillinger.

Derfor ønsker Radikal Ungdom, at Klimarådets bevilling skal gøres permanent samt, at den øges, så den svarer til bevillingen til De Økonomiske Råd. Dette svarer i 2022 til 30,2 millioner, en forøgelse på 5,1 millioner.

En husstand uden ’nej tak’-skilt på deres postkasse får i gennemsnit 60 kg reklamer om året, og mange læser ikke de fleste af dem, hvilket er spild af ressourcer. Omkring 40 % af de danske husstande smider halvdelen eller mere væk uden at kigge på dem. Det repræsenterer et CO₂e-udslip på omkring 80.000 ton om året - samme udledning som ved at flyve lidt over en halv million passagerer fra København til Bruxelles.

Vi ser det derfor som en bedre løsning at gøre reklamer til et tilvalg i stedet for fravalg, da vi formoder, at mængden af ulæste reklamer og dermed også mængden af CO₂e-udslip og papirspild vil blive reduceret.

Derfor mener Radikal Ungdom, at danske husstande ikke skal fravælge reklamer, men derimod tilvælge dem. 

Danmark har et historisk ansvar for klimakrisen, da de store mængder drivhusgasser, vi har udledt, påvirker lande under udvikling uproportionalt meget og os uproportionalt lidt. Det har betydet en ændring i leveforhold i disse områder.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal leve op til det aftalte i Parisaftalen og give markant flere midler direkte til klimaverdensstøtte. Disse midler i højere grad skal gå til klimatilpasning i områder, der er særligt udsat for katastrofer som produkt af global opvarmning.

De nuværende afgifter på drivhusgasser er uregelmæssige og giver i visse tilfælde rabatter til de virksomheder, der udleder mest. Dette er uhensigtsmæssigt, da det kan fordyre erhvervslivets omstilling ved at svække incitamentet for både forbrugere og virksomheder til at træffe grønne valg.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal have en forbedret CO₂e-afgift, der er høj og ensartet. Dette medfører:

 At afgiften stiger frem mod 2030, så prisen svarer til 1500 kr./per ton CO₂ e i 2030.

At afgiften undlader at give rabatter.

At dele af indtægterne fra CO₂e-afgiften kan bruges på investeringer i den grønne omstilling, herunder bistand til ofre for klimakrisens konsekvenser. Resten kan tilbagebetales som en klimabonus til den danske befolkning, så afgiften ikke er med til at øge uligheden.

CO₂e-afgiften skal på længere sigt indføres i EU, så det ikke påvirker danske virksomheders konkurrenceevne.

Da man i sin tid skrev den danske grundlov, var det umuligt at forudse, hvordan verden har forandret sig, hvor naturen og menneskelige levevilkår er truet. Den menneskeskabte klima- og biodiversitetskrise betyder, at ting som ren luft og rent vand, ikke er en selvfølge længere.

Radikal Ungdom mener derfor, at borgerne i Danmark skal have rettigheder grundfæstet i grundloven, der sikrer adgang til bl.a. et sundt miljø, adgang til rent drikkevand og ren luft. Ved at indskrive grønne paragraffer i grundloven, skaber vi en kontrakt til fremtidens generationer om et mere bæredygtigt Danmark.

I dag ender cigaretfiltre i høj grad i dansk natur og hav, da forbrugere ofte smider deres cigaretskodder fra sig i omgivelserne, hvorfra de ender i naturen.

De er derfor en af de største årsager til plastikforurening i Danmark og internationalt.

Derfor mener Radikal Ungdom, at man i EU bør pålægge tobaksproducenterne kun at bruge bionedbrydelige cigaretfiltre. 

Radikal Ungdom mener, at der bør oprettes et statskontrolleret klima-mærke til dagligvarer, som skal informere om varens klimaaftryk.

For mange forbrugere betyder økologimærket både forbedringer for klima, miljø og biodiversitet, men den nuværende økologi tilbyder stort set ingen forbedringer for klima og biodiversitet.

Kravene for økologisk landbrug hindrer også mulighed for udvikling af landbruget med forbud mod blandt andet vertikalt landbrug og GM-afgrøder.

Derfor mener Radikal Ungdom, at kravene for økologisk jordbrug skal omdefineres for i højere grad at tilgodese klimaet og biodiversiteten. Dette skal konkret gøres ved:

• At tillade udvalgte GM-afgrøder og muligheden for at dyrke afgrøder uden for jord.

• At der indføres et forbud mod pløjning af kulstofsrige jorde, som har en uforholdsmæssig stor drivhusgasudledning.

Genanvendelse af affald fra bl.a. emballage kan være en del af løsningen til at minimere drivhusgasudledninger og ressourceforbrug, men mange emballagetyper er unødigt svære at genanvende, bl.a. på grund af mange forskellige materialer. En højere grad af affaldsgenanvendelse er en af de lavthængende frugter i omstillingen til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi.

Noget emballage kan dog af sikkerhedsmæssige årsager genanvendes. Såfremt en genanvendelig emballage ikke kan erstatte emballagen forsvarligt, kan der gives dispensation. Derfor mener Radikal Ungdom, at nyproduktionen af emballager, der er umuligt eller svært genanvendelige, skal udfases og forbydes frem mod 2030. 

Da drivhusgasser ikke kender landegrænser, giver det ikke mening, at adskille udenlandsk og indlands udledning.

Lige nu er landes drivhusgasaftryk meget misvisende, da eksempelvis tøj produceret i Østasien og eksporteret til danske forbrugere tæller med i de pågældende landes CO₂e aftryk og ikke i Danmarks.

Derfor mener Radikal Ungdom, at alle drivhusgasreduktionsmål, som Danmark sætter, skal gælde indland såvel som import fra udland. Desuden mener Radikal Ungdom, at EU’s reduktionsmål som minimum skal matche Danmarks mål på 70% i 2030, og at udenlandsk import til EU’s medlemslande ligeledes skal gælde i EU’s målsætning.