Radikal Ungdom mener, at det statslige økologimærke skal afskaffes. Årsagen er, at tiden er løbet fra økologi som varemærke for en bæredygtig landbrugsform.

I økologiske landbrugsvarer må man ikke bruge syntetiske sprøjtemidler, mens naturlige sprøjtemidler stadigvæk er tilladt. Det forårsager en udbredt misforståelse om, at økologi er bedre for miljø og klima. Det er desværre ikke tilfældet, da man fortsat gøder markerne med samme udledning af kvælstof og iltsvind til naturen som følge. Økologiske marker er ofte mindre udbytterige, hvorfor de giver mindre plads til naturen, da man skal opdyrke et større areal for at få de samme fødevarer. Dette gør faktisk varerne værre for klimaet end de konventionelle alternativet. Derfor ender økologi desværre samlet med at vildlede forbrugerne.

Samtidig er nye tekniske løsninger ikke inkluderet i økologi, f.eks. nye sikre GMO’er og vertikalt landbrug (i industrihaller), da fødevarerne her ikke bliver produceret i jord, men f.eks. med frie rødder eller i vat.

Radikal Ungdom vil ikke forbyde økologi, men mærket skal ikke længere have særstatus i den danske stat. I stedet vil Radikal Ungdom indføre en række andre mærkningsordninger for miljøpåvirkning, dyrevelfærd, naturbeskyttelse, pesticidforbrug og klimapåvirkning, så forbrugerne får et retvisende billede af deres køb. Det vil vi udarbejde sammen med landbruget og detailhandlen.

I naturen er mink enspændere med territorier på 2,5 km². I fangenskab har de kun små metalbure at gøre godt med. Dette betyder, at mink under opdræt er stressede, og derfor gør en del af dem skade på sig selv og andre mink. Hvert år slipper tusinder af mink fri fra de stressende bure og ud i den danske natur, hvor de ødelægger økosystemer, da det er en invasiv art. De mink, der ikke lykkedes med at undslippe, risikerer at lide en pinefuld død, når de gasses, da de kan holde vejret i lang tid.

Derfor mener Radikal Ungdom, at minkavl, ligesom i mange andre lande, skal forbydes i Danmark. Radikal Ungdom mener desuden, at opdræt og salg af minkpels skal forbydes i EU, og at EU skal arbejde for et globalt forbud.

Dyr bliver indavlet for at opnå nogle bestemte træk. Dette gøres ofte for at øge dyrenes produktivitet eller for at opnå et bestemt udseende, men det kan medføre unødvendig smerte og ubehag for dyrene, blandt andet på grund af øget risiko for sygdomme og skadelig kropsbygning, hvilket er moralsk forkert.

Derfor mener Radikal Ungdom, at indavl mellem, hvad for dyr, svarer til søskende, forældre, forældres søskende, nevøer, niecer og bedsteforældre skal forbydes.

Vi tror på, at en grøn omstilling af landbruget i høj grad skal bæres frem af nye kræfter. Hertil mener vi, at det er oplagt at udnytte generationsskiftet til at investere i bæredygtige produktionsmetoder ved etableringen af nye bedrifter.

Derfor mener Radikal Ungdom, at vi omfordeler de midler der i dag gives til landbruget, så en større del øremærkes som etableringsstøtte for unge landbrugere. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ønsker at tilføre flere midler til landbruget, blot sørge for at flere af de eksisterende midler går til de unge og ikke ældre etablerede landbrugere. 

For at grøn omstilling og generationsskifte kan følges ad, er det dog en forudsætning, at der sættes større fokus på bæredygtighed på landbrugsskolerne, end det i dag er tilfældet. Det skal fremgå klart i landbrugsuddannelsens bekendtgørelse. 

Desuden skal regler og krav til landbruget strømlines, for at nedbringe mængden af tid og ressourcer, der skal bruges til administration, da dette ofte er en stor byrde for den unge landbruger. 

Derudover er det selvfølgelig en forudsætning, at der stilles større krav til alt dansk landbrug om bla. arealer afsat til biodiversitet og naturbeskyttelse, mindre kvælstof udledt til de danske farvande og at udledningen af drivhusgasser reduceres.

Siden 2012 har ulven været set i Danmark for første gang i flere hundrede år. Bestanden af ulve forventes af stige til 50 ulve de næste par år, hvilket er positivt, idet Danmarks manglende sammenhængene natur i forvejen skaber mindre gode forhold for ulven. Ulven er menneskesky, og der har ikke været et angreb på mennesker i mere end 50 år. Dog sker det hver år, at husdyr bliver ofre for ulveangrev, men det er marginaler sammenliget med landbrugsindustrien, der samlet slagter flere mio. af kvæg, får, grise og kyllinger om året. Dermed er ulven ikke hovedårsag til husdyrs død. Det er desuden muligt at forhindre ulveangreb med ulvehegn, hvilket altid vil være et bedre alternativ end at skyde.

Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal omfavne ulvens tilstedeværelse til fulde og lade være med at regulere bestanden i Danmark, ligesom vi fortsat skal have ulven som totalfredet i EU. Vi mener ikke, at løsningen er at skyde ulven, hvis man er utryg eller frygter for sine husdyr. Vi anerkender, at mødet med ulven kan være enormt utrygskabende, men vi mener ikke, at det er en grund til at slå den ihjel. 

Den danske folkekirke ejer i dag cirka 11.000 hektar jord, hvoraf cirka 7.000 af dem drives som landbrugsjord og forpagtes på markedsvilkår.

Samtidigt er den danske natur presset, blandt andet på grund af arealmangel. Ved omlæggelse til natur kan arealerne i langt højere grad komme det danske folk til gode.

Derudover mener Radikal Ungdom ikke, at det er kirkens opgave at eje landbrugsjord.

Derfor mener Radikal Ungdom, at al jord, der ikke direkte anvendes af kirken, som kirkegårde og lignende, omlægges til natur. Der skal på disse arealer tillades offentlig adgang. 

Antibiotikaresistens er en af de største globale sundhedstrusler, som menneskeheden står over for. Når bakterier bliver resistente over for medicin, kommer mennesker til at dø af sygdomme, vi i dag ellers ville kategorisere som milde infektioner, da medicin imod dem ikke længere er effektiv. Bare i Europa estimeres det, at 400.000 vil dø årligt i 2050 af sygdomme, de ikke dør af i dag.

Landbruget ligger især til skyld, da det er en udbredt praksis i konventionelt landbrug at fodre dyr med antibiotika eller holde dyr på så trang plads, at bakterier og vira får rig mulighed for at mutere sig og blive resistente.

Derfor mener Radikal Ungdom, at

• Vi skal udfase forebyggende brug af antibiotika i landbruget på Europæisk plan inden 2025.

• Der internationalt skal forhandles om flere globale restriktioner.

• Der indføres langt skrappere minimumspladskrav for husdyr og i særdeleshed for fjerkræ.

• Der i alle EU-lande indføres restriktioner på tilgængeligheden af antibiotika, så det ikke længere kan købes i håndkøb.

Ved opstilling af solceller opleves ofte friktion grundet borgermodstand samt prisen ved opkøb af landbrugsmarker, el. Denne problematik kunne dog omgås ved at bygge solceller over motorveje, der i forvejen er statsejede, og hvor der allerede er en mangel på æstetisk fremtoning (De er pissegrimme). Yderligere viser undersøgelser, at det kan mindske risikoen for trafikulykker.

Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal opsætte en prøvestrækning, hvor vi bygger solceller over eksisterende motorvej for at indsamle erfaring på området.

Storebæltsbroen er et af Danmarks mest centrale stykker infrastruktur. Men lige nu er det et stykke infrastruktur, der deler Danmark i to, da man skal betale for at benytte den. Brugerbetalingen på Storebæltsbroen er ulighedsskabende. Det er de mennesker, der er bosat omkring Storebælt, der i høj grad betaler for den.

Derfor mener Radikal Ungdom, at broafgiften på Storebæltsbroen skal afskaffes for offentlig transport og private køretøjer.

De unge flytter til de store byer, og store dele af Danmark bliver afbefolket. For at løse dette har man valgt at flytte uddannelser ud af de store byer. Radikal Ungdom mener, at man i stedet burde give de unge muligheden for at bo udenfor de store byer mens de studerer i de store byer. Et vigtigt element i det er, at mange unge på SU ikke har råd til en bil.

Derfor mener Radikal Ungdom, at man skal udvide det offentlige transportnet uden for de store byer, ikke bare for de unge, men også for de ældre, der ikke længere kan køre, og ikke mindst også for at give hele Danmark et grønt alternativ til privatbilisme.

Nogle af de største konsekvenser ved klimaforandringer, som Danmark kommer til at se mere til, er stormfloder, grundvandsstigninger og skybrud. De danske kyster er særligt udsat, og det er derfor nødvendigt at klimatilpasse og kystsikre Danmark.

Staten har årligt en pulje for klimatilpasning, som kommunerne kan søge, men den kan langt fra dække behovet. Lige nu ligger ansvaret i høj grad hos kommunerne, men åer og kyster kender ikke kommunegrænser.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal have en national klimatilpasningsplan, så Danmark kan stå imod fremtidens vejr. 

EU har som mål at være CO₂e-neutrale i år 2050, og det er et skridt i den forkerte retning at blive ved med at udvinde fossile brændsler i undergrunden på et tidspunkt, som rækker udover denne periode.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark i EU skal arbejde for, at der fra 2040 ikke gives nye tilladelser til at udvinde fossile brændsler i medlemslandene af hensyn til klimaet. 

Biler er et stort problem i centrum af mange af de danske byer, da de fylder meget i byernes midte og er med til at bidrage til øget luftforurening og drivhusgasudledning. Problemet med trængsel og luftforurening er værst i dagtimerne, da trafikken er mest intens i dette tidsrum.

De centrale byområder er ofte områder med udbygget kollektiv transport, hvorfor der ofte er gode alternativer til privatbilisme.

Derfor mener Radikal Ungdom, at de indre områder af de største danske byer skal være lukkede for biler i dagtimerne. Det skal gælde der, hvor den kollektive transport er udbygget nok til at kunne dække behovet. Udrykningskøretøjer, vigtige ærinder, transport af gangbesværede borgere og lignende skal være undtaget.

For at forhindre klimaforandringer og mindske vores afhængighed af at importere energi fra Mellemøsten og Rusland skal vi producere vores energi med CO2e neutrale energikilder.

Lige nu er det ikke muligt at opbevare strøm fra vedvarende energikilder effektivt i større skala, og derfor er det urealistisk at have et CO2e-neutralt elnet uden atomkraft, hvilket blandt andet kan ses ved, at lukkede atomkraftværker i Tyskland bliver erstattet med kulkraftværker.

Moderne atomkraftværker er ekstremt sikre, og dødeligheden forbundet med dem er langt lavere end for fossile brændstoffer. Derudover er et forbud mod produktion af dansk atomkraft, mens vi samtidig importerer det, hyklerisk.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark bør:

- Fjerne sit de facto forbud mod dansk atomkraftproduktion.

- Lave en konkret vurdering af, om opførslen af atomkraft er den bedste måde at gøre det danske elnet CO2e-neutralt.

- Genstarte det danske bidrag til forskningen i atomenergi.

Klimaforandringerne har både sikkerheds- og forsvarspolitiske konsekvenser for Danmark. I Danmark er forsvaret (og dermed vores sikkerhed) afhængig af olie fra Mellemøsten, hvilket skaber en uholdbar situation for os under en eventuel konfliktoptrapning.

Forsvaret er et hængeparti i den danske grønne omstilling og skal være mere bæredygtigt, hvis vi i Danmark ønsker at forebygge klimaforandringer samt give muligheden for at kunne operere uafhængigt i fremtidige sikkerhedspolitiske konfliktoptrapninger.

Derfor mener Radikal Ungdom, at forsvaret skal arbejde for at reducere sin drivhusgasudledning og reducere problematiske tilknytninger. Vi mener konkret, at:

• Folketinget skal øge Forsvarsbudgettet og øremærke midler til grøn omstilling i Forsvaret.

• Forsvaret i så vidt muligt omfang skal arbejde for en total elektrificering af Forsvarets materielle og daglige drift, og at Forsvaret skal anvende alternative brændstoffer, indtil en fuld elektrificering kan finde sted.

• Danmark skal arbejde for at gøre os energipolitisk uafhængige af Mellemøsten.

• Forsvaret skal sikre biodiversitet på sine ejendomme og arealer.

• Danmark skal hjælpe vores allieredes forsvar i gang med elektrificering og grøn omstilling.

• Der skal sættes fokus på bæredygtighed i Forsvarets kost.

• Danmark skal være ledende i NATO i den grønne omstilling af Forsvaret.

De unge flytter til de store byer, og store dele af Danmark bliver afbefolket. For at løse dette har man valgt at flytte uddannelser ud af de store byer. Radikal Ungdom mener, at man i stedet burde give de unge muligheden for at bo udenfor de store byer, mens de studerer i de store byer. Et vigtigt element i det er, at mange unge på SU ikke har råd til en bil. 

Derfor mener Radikal Ungdom, at man skal udvide det offentlige transportnet uden for de store byer, ikke bare for de unge, men også for de ældre, der ikke længere kan køre, og ikke mindst også for at give hele Danmark et grønt alternativ til privatbilisme.

Mere end 20% af landvindsprojekter siden 2009 bliver droppet, ofte på grund af borgermodstand. Vi ser ofte at borgere først interesserer sig for forslagene, efter de er blevet behandlet politisk .

Derfor mener Radikal Ungdom at vi skal ændre vejledning om planlægning og tilladelse til opstilling af vindmøller §3.2.1. til at gøre opsøgende borgerinddragelse obligatorisk.

Bioenergi udgør omkring 2/3 af Danmarks samlede forbrug af vedvarende energi, hvilket svarer til omkring 1/4 af det totale energiforbrug. Produktionen af denne biomasse kræver årligt et skovareal på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen.

I klima-regnskabet regnes denne biomasse som CO₂e-neutral, men dette er ofte ikke tilfældet, da der ikke altid bliver plantet nye træer, og hvor der gør, bliver skovene monokulturelle og optager mindre kulstof - derudover tager genopvoksning af træer også tid, som vi ikke har.

Det er en skævvridning af markedet, at biomasse, der ofte øger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, ligestilles med nulemissionsenergi.

Derfor mener Radikal Ungdom, at biomasses afgiftsfritagelse bør fjernes, hvis det ikke kan leve op til bæredygtighedskrav, og at det danske biomasseforbrug maksimalt må være 10% af det totale energiforbrug.

I klimaregnskabet regnes denne biomasse som CO₂e-neutral, men dette er ofte ikke tilfældet, da der ikke altid bliver plantet nye træer, og hvor der gør, bliver skovene monokulturelle og optager mindre kulstof. Derudover tager genopvoksning af træer også tid, som vi ikke har.

Det er en skævvridning af markedet, at biomasse, der ofte øger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, ligestilles med nulemissionsenergi.

Derfor mener Radikal Ungdom, at biomasses afgiftsfritagelse bør fjernes, hvis det ikke kan leve op til bæredygtighedskrav, og at det danske biomasseforbrug maksimalt må være 10% af det totale energiforbrug.

Registrerings- og periodisk ejer-afgift er en dårlig måde at beskatte bilismen. Den gør det dyrt at købe en bil og relativt billigere, jo mere man kører i den.

Radikal Ungdom mener derfor, at man skal omlægge registrerings- og periodisk ejer-afgift til en GPS-baseret roadpricing. På den måde kan man tage højde for, at de samfundsmæssige omkostninger ved bilisme - fx. kødannelse, støj og luftforurening - er forskellige alt efter hvor man kører. Således vil vi få en mere effektiv beskatning af biler, der i højere grad tager højde for bilismens omkostninger, men samtidig gør det lettere at have bil, hvor det er nødvendigt.

For at vi i Danmark kan blive CO₂e-neutrale, og dermed nå vores klimamål, er det afgørende, at vi bliver bedre til at opfange drivhusgasser.

Selvom skov har evnen til at binde kulstof, er det ikke realistisk at opfange nok drivhusgasser udelukkende med skove, hvorfor der også er brug for teknologiske virkemidler.

Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal fokusere mere på at opfange drivhusgasser. Dette skal gøres ved at give tilskud til forskning på området, og at give tilskud frem mod 2040 til tiltag, der har en negativ CO₂e-belastning. Tilskuddet skal finansieres gennem en CO₂e-beskatning.

Radikal Ungdom mener, at i kompensations-planen for klimatiltag, såsom letbaner, skal støjreducerende tiltag såsom støjmure indgå. På denne måde betyder lydgenerne mindre, når grønne tiltag indføres i et lokalområde.

Unødvendigt strømforbrug til lys skader klimaet, og lysforurening er skadelig for dyrs døgnrytme. Indirekte påvirker det altså også biodiversiteten og menneskers sundhed.

Radikal ungdom mener derfor, at erhvervsejendomme og offentlige bygninger skal slukke lyset, når de ikke benyttes. Undtaget er festlig belysning og dekoration såsom julelys.

Radikal Ungdom mener, at cigaretfiltre skal forbydes. Cigaretfiltre er de små stykker plastik, som sidder for enden af en cigaret for at ”filtrere” røgen. Filteret blev opfundet for at give rygere en tryghed i, at røgen blev renere og dermed mindre sundhedsskadelig. Desværre har filtrene ingen gavnlige sundhedsmæssig effekt. I stedet er filtret i dag én af Danmark (og verdens) største kilder til plastikforurening i naturen med 194 millioner smidte skodder årligt alene i Danmark, hvor hvert tredje styk plastiknaturen er et cigaretfilter. Denne miljøskade og vildledning af forbrugeren står ikke mål med den lidt rarere oplevelse af at ryge en cigaret med filter. Derfor skal de forbydes.

Plastikbæreposer er et stort problem, da den danske befolkning hvert år køber 460 millioner plastikposer, hvoraf mange ender i naturen eller ikke genanvendes.

Der eksisterer allerede mange gode alternativer til plastikposer, såsom genanvendelige stofposer eller papirsposer, hvorfor plastikposerne nemt vil kunne erstattes med et bæredygtigt alternativ. Et alternativt pantsystem til genanvendelse af plastikposer vil formentlig være dyrt at drive, og det er tvivlsomt, om det vil have lige så god effektivitet som returpantsystemet.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal forbyde salg af plastikbæreposer, man køber og får udleveret i detailhandel og i butikker. Efter et forbud skal der tages højde for, at allerede producerede plastikposer skal have lov til at blive solgt.

Moderne elektronik har en kortere og kortere livscyklus, i stor andel på grund af batterierne. Batterier i elektronik har typisk en levetid på 3-5 år, og det er oftest ekstremt svært eller decideret umuligt at skifte batterier i elektroniske devices, i sådan grad at det foreslåede alternativ fra producenten er at købe nyt. Den korte levetid på elektronik bidrager til en slags "fast fashion"-kultur, hvor elektronik jævnligt skal erstattes. Det er dyrt for klimaet, miljøet og ikke mindst forbrugerens pengepung.

Derfor mener Radikal Ungdom, at det skal være et lovkrav, at erstatning af batterier i telefoner samt elektroniske enheder større end telefoner skal være muligt, og at disse batterier ikke må limes fast på sådan vis, at erstatning af batteriet kan skade andre komponenter.

Danmark skal gøre, hvad vi kan for at leve op til de internationale ambitioner om at undgå en global temperaturstigning på over 1,5°C eller 2°C, så vores udledninger skal reduceres drastisk og blive negative, så vi kompenserer for tidligere års skade.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal være CO₂e neutrale i 2040 og regenerativ i 20250. Det skal vi nå ved at lave 5-årige delplaner for den grønne omstilling.

Klimarådet har vist sig at være den vigtigste stemme fra videnskaben i dansk klimapolitik. Deres rolle forventes at blive mere værdifuld, som vi nærmer os klimamålene og fremover. Klimakrisen forsvinder ikke. Klimarådets bevilling skal derfor ikke være afhængig af særbevillinger.

Derfor ønsker Radikal Ungdom, at Klimarådets bevilling skal gøres permanent samt, at den øges, så den svarer til bevillingen til De Økonomiske Råd. Dette svarer i 2022 til 30,2 millioner, en forøgelse på 5,1 millioner.

En husstand uden ’nej tak’-skilt på deres postkasse får i gennemsnit 60 kg reklamer om året, og mange læser ikke de fleste af dem, hvilket er spild af ressourcer. Omkring 40 % af de danske husstande smider halvdelen eller mere væk uden at kigge på dem. Det repræsenterer et CO₂e-udslip på omkring 80.000 ton om året - samme udledning som ved at flyve lidt over en halv million passagerer fra København til Bruxelles.

Vi ser det derfor som en bedre løsning at gøre reklamer til et tilvalg i stedet for fravalg, da vi formoder, at mængden af ulæste reklamer og dermed også mængden af CO₂e-udslip og papirspild vil blive reduceret.

Derfor mener Radikal Ungdom, at danske husstande ikke skal fravælge reklamer, men derimod tilvælge dem. 

Danmark har et historisk ansvar for klimakrisen, da de store mængder drivhusgasser, vi har udledt, påvirker lande under udvikling uproportionalt meget og os uproportionalt lidt. Det har betydet en ændring i leveforhold i disse områder.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal leve op til det aftalte i Parisaftalen og give markant flere midler direkte til klimaverdensstøtte. Disse midler i højere grad skal gå til klimatilpasning i områder, der er særligt udsat for katastrofer som produkt af global opvarmning.

De nuværende afgifter på drivhusgasser er uregelmæssige og giver i visse tilfælde rabatter til de virksomheder, der udleder mest. Dette er uhensigtsmæssigt, da det kan fordyre erhvervslivets omstilling ved at svække incitamentet for både forbrugere og virksomheder til at træffe grønne valg.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal have en forbedret CO₂e-afgift, der er høj og ensartet. Dette medfører:

 At afgiften stiger frem mod 2030, så prisen svarer til 1500 kr./per ton CO₂ e i 2030.

At afgiften undlader at give rabatter.

At dele af indtægterne fra CO₂e-afgiften kan bruges på investeringer i den grønne omstilling, herunder bistand til ofre for klimakrisens konsekvenser. Resten kan tilbagebetales som en klimabonus til den danske befolkning, så afgiften ikke er med til at øge uligheden.

CO₂e-afgiften skal på længere sigt indføres i EU, så det ikke påvirker danske virksomheders konkurrenceevne.

Da man i sin tid skrev den danske grundlov, var det umuligt at forudse, hvordan verden har forandret sig, hvor naturen og menneskelige levevilkår er truet. Den menneskeskabte klima- og biodiversitetskrise betyder, at ting som ren luft og rent vand, ikke er en selvfølge længere.

Radikal Ungdom mener derfor, at borgerne i Danmark skal have rettigheder grundfæstet i grundloven, der sikrer adgang til bl.a. et sundt miljø, adgang til rent drikkevand og ren luft. Ved at indskrive grønne paragraffer i grundloven, skaber vi en kontrakt til fremtidens generationer om et mere bæredygtigt Danmark.

I dag ender cigaretfiltre i høj grad i dansk natur og hav, da forbrugere ofte smider deres cigaretskodder fra sig i omgivelserne, hvorfra de ender i naturen.

De er derfor en af de største årsager til plastikforurening i Danmark og internationalt.

Derfor mener Radikal Ungdom, at man i EU bør pålægge tobaksproducenterne kun at bruge bionedbrydelige cigaretfiltre. 

Radikal Ungdom mener, at der bør oprettes et statskontrolleret klima-mærke til dagligvarer, som skal informere om varens klimaaftryk.

For mange forbrugere betyder økologimærket både forbedringer for klima, miljø og biodiversitet, men den nuværende økologi tilbyder stort set ingen forbedringer for klima og biodiversitet.

Kravene for økologisk landbrug hindrer også mulighed for udvikling af landbruget med forbud mod blandt andet vertikalt landbrug og GM-afgrøder.

Derfor mener Radikal Ungdom, at kravene for økologisk jordbrug skal omdefineres for i højere grad at tilgodese klimaet og biodiversiteten. Dette skal konkret gøres ved:

• At tillade udvalgte GM-afgrøder og muligheden for at dyrke afgrøder uden for jord.

• At der indføres et forbud mod pløjning af kulstofsrige jorde, som har en uforholdsmæssig stor drivhusgasudledning.

Genanvendelse af affald fra bl.a. emballage kan være en del af løsningen til at minimere drivhusgasudledninger og ressourceforbrug, men mange emballagetyper er unødigt svære at genanvende, bl.a. på grund af mange forskellige materialer. En højere grad af affaldsgenanvendelse er en af de lavthængende frugter i omstillingen til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi.

Noget emballage kan dog af sikkerhedsmæssige årsager genanvendes. Såfremt en genanvendelig emballage ikke kan erstatte emballagen forsvarligt, kan der gives dispensation. Derfor mener Radikal Ungdom, at nyproduktionen af emballager, der er umuligt eller svært genanvendelige, skal udfases og forbydes frem mod 2030. 

Da drivhusgasser ikke kender landegrænser, giver det ikke mening, at adskille udenlandsk og indlands udledning.

Lige nu er landes drivhusgasaftryk meget misvisende, da eksempelvis tøj produceret i Østasien og eksporteret til danske forbrugere tæller med i de pågældende landes CO₂e aftryk og ikke i Danmarks.

Derfor mener Radikal Ungdom, at alle drivhusgasreduktionsmål, som Danmark sætter, skal gælde indland såvel som import fra udland. Desuden mener Radikal Ungdom, at EU’s reduktionsmål som minimum skal matche Danmarks mål på 70% i 2030, og at udenlandsk import til EU’s medlemslande ligeledes skal gælde i EU’s målsætning.