Klima- og miljøpolitik

Landbrug og dyrevelfærd

  • Dyr bliver indavlet for at opnå nogle bestemte træk. Dette gøres ofte for at øge dyrenes produktivitet eller for at opnå et bestemt udseende, men det kan medføre unødvendig smerte og ubehag for dyrene blandt andet på grund af øget risiko for sygdomme og skadelig kropsbygning, hvilket er moralsk forkert.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at indavl mellem, hvad for dyr, svarer til søskende, forældre, forældres søskende, nevøer, niecer og bedsteforældre skal forbydes.

  • Antibiotikaresistens er en af de største globale sundhedstrusler, som menneskeheden står over for. Når bakterier bliver resistente over for medicin, kommer mennesker til at dø af sygdomme, vi i dag ellers ville kategorisere som milde infektioner, da medicin imod dem ikke længere er effektiv. Bare i Europa estimeres det, at 400.000 vil dø årligt i 2050 af sygdomme, de ikke dør af i dag.

    Landbruget ligger især til skyld, da det er en udbredt praksis i konventionelt landbrug at fodre dyr med antibiotika eller holde dyr på så trang plads, at bakterier og vira får rig mulighed for at mutere sig og blive resistente.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at

    • Vi skal udfase forebyggende brug af antibiotika i landbruget på Europæisk plan inden 2025.

    • Der internationalt skal forhandles om flere globale restriktioner.

    • Der indføres langt skrappere minimumspladskrav for husdyr og i særdeleshed for fjerkræ.

    • Der i alle EU-lande indføres restriktioner på tilgængeligheden af antibiotika, så det ikke længere kan købes i håndkøb.

  • Økologi markedsføres ofte som noget, der er entydigt godt. Det er det bare ikke. Økologisk frugt og grønt er ikke sundere end deres ikke-økologiske modstykke, er ofte værre for klimaet, og selv om de har skrappere regler for sprøjtemidler, kan sprøjtemidler og pesticider brugt ved økologi være ligeså problematiske som andre sprøjtemidler og pesticider. Set i lyset af dette mener Radikal Ungdom, at både det danske og europæiske økologimærke bør afskaffes, da staten ikke bør påvirke folk til at tage en beslutning, der egentligt ikke er bedre.

  • Studier viser, at forstyrrelsen af søvnrytmen giver flere trafikulykker, arbejdsskader og selvmord i ugen efter skiftet til sommertid. Produktiviteten på arbejdspladsen falder også, som følge af skiftet, og desuden er det ganske omkostningsfuldt i nogle brancher, at der hvert halve år optræder en dag med enten 23 eller 25 timer.

    Sommertid er ikke længere god energipolitik, da forskning viser, at sommertid kun ændrer energiforbruget minimalt. Dette skyldes bl.a., at elpærer er blevet meget effektive.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at sommertid bør afskaffes, og at dette skal ske på EU-niveau for at undgå logistiske problem.

  • For mange forbrugere betyder økologimærket både forbedringer for klima, miljø og biodiversitet, men den nuværende økologi tilbyder stort set ingen forbedringer for klima og biodiversitet.

    Dette skyldes specielt forbud mod kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler, som medfører øget arealforbrug. Kravene for økologisk landbrug hindrer også mulighed for udvikling af landbruget med forbud mod blandt andet vertikalt landbrug og GM-afgrøder.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at kravene for økologisk jordbrug skal omdefineres for i højere grad at tilgodese klimaet og biodiversiteten. Dette skal konkret gøres ved:

    • At tillade begrænset brug af kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler (f.eks. ved mikrodosering).

    • At tillade udvalgte GM-afgrøder og muligheden for at dyrke afgrøder uden for jord.

    • At der indføres et forbud mod pløjning af kulstofsrige jorde, som har en uforholdsmæssig stor drivhusgasudledning.

  • I naturen er mink enspændere med territorier på 2,5 km². I fangenskab har de kun små metalbure at gøre godt med. Dette betyder, at mink under opdræt er stressede, og derfor gør en del af dem skade på sig selv og andre mink. Hvert år slipper tusinder af mink fri fra de stressende bure og ud i den danske natur, hvor de ødelægger økosystemer, da det er en invasiv art. De mink, der ikke lykkedes med at undslippe, risikerer at lide en pinefuld død, når de gasses, da de kan holde vejret i lang tid.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at minkavl, ligesom i mange andre lande, skal forbydes i Danmark. Radikal Ungdom mener desuden, at opdræt og salg af minkpels skal forbydes i EU, og at EU skal arbejde for et globalt forbud.





Energi og infrastruktur

  • For at vi i Danmark kan blive CO₂ e neutrale, og dermed nå vores klimamål, er det afgørende, at vi bliver bedre til at opfange drivhusgasser.

    Selvom skov har evnen til at binde kulstof, er det ikke realistisk at opfange nok drivhusgasser udelukkende med skove, hvorfor der også er brug for teknologiske virkemidler.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at vi skal fokusere mere på at opfange drivhusgasser. Dette skal gøres ved at give tilskud til forskning på området og give tilskud frem mod 2040 til tiltag, der har en negativ CO₂ e belastning. Tilskuddet skal finansieres gennem en CO₂ e beskatning.

  • Biler er et stort problem i centrum af mange af de danske byer, da de fylder meget i byernes midte og er med til at bidrage til øget luftforurening og drivhusgasudledning. Problemet med trængsel og luftforurening er værst i dagtimerne, da trafikken er mest intens i dette tidsrum.

    De centrale byområder er ofte områder med udbygget kollektiv transport, hvorfor der ofte er gode alternativer til privatbilisme.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at de indre områder af de største danske byer skal være lukkede for biler i dagtimerne. Det skal gælde der, hvor den kollektive transport er udbygget nok til at kunne dække behovet. Udrykningskøretøjer, vigtige ærinder, transport af gangbesværede borgere og lignende skal være undtaget.

  • Storebæltsbroen er et af Danmarks mest centrale stykker infrastruktur. Men lige nu er det et stykke infrastruktur, der deler Danmark i to, da man skal betale for at benytte den. Brugerbetalingen på Storebæltsbroen er ulighedsskabende. Det er de mennesker, der er bosat omkring Storebælt, der i høj grad betaler for den.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at broafgiften på Storebæltsbroen skal afskaffes for offentlig transport og private køretøjer.

  • Klimaforandringerne har både sikkerheds- og forsvarspolitiske konsekvenser for Danmark. I Danmark er forsvaret (og dermed vores sikkerhed) afhængig af olie fra Mellemøsten, hvilket skaber en uholdbar situation for os under en eventuel konfliktoptrapning.

    Forsvaret er et hængeparti i den danske grønne omstilling og skal være mere bæredygtigt, hvis vi i Danmark ønsker at forebygge klimaforandringer samt give muligheden for at kunne operere uafhængigt i fremtidige sikkerhedspolitiske konfliktoptrapninger.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at forsvaret skal arbejde for at reducere sin drivhusgasudledning og reducere problematiske tilknytninger. Vi mener konkret, at:

    • Folketinget skal øge Forsvarsbudgettet og øremærke midler til grøn omstilling i Forsvaret.

    • Forsvaret i så vidt muligt omfang skal arbejde for en total elektrificering af Forsvarets materielle og daglige drift, og at Forsvaret skal anvende alternative brændstoffer, indtil en fuld elektrificering kan finde sted.

    • Danmark skal arbejde for at gøre os energipolitisk uafhængige af Mellemøsten.

    • Forsvaret skal sikre biodiversitet på sine ejendomme og arealer.

    • Danmark skal hjælpe vores allieredes forsvar i gang med elektrificering og grøn omstilling.

    • Der skal sættes fokus på bæredygtighed i Forsvarets kost.

    • Danmark skal være ledende i NATO i den grønne omstilling af Forsvaret.

  • Registrerings- og periodisk ejer-afgift er en dårlig måde at beskatte bilismen. Den gør det dyrt at købe en bil og relativt billigere, jo mere man kører i den.

    Radikal Ungdom mener derfor, at man skal omlægge registrerings- og periodisk ejer-afgift til en GPS-baseret roadpricing. På den måde kan man tage højde for, at de samfundsmæssige omkostninger ved bilisme - fx. kødannelse, støj og luftforurening - er forskellige alt efter hvor man kører. Således vil vi få en mere effektiv beskatning af biler, der i højere grad tager højde for bilismens omkostninger, men samtidig gør det lettere at have bil, hvor det er nødvendigt.

  • De unge flytter til de store byer, og store dele af Danmark bliver afbefolket. For at løse dette har man valgt at flytte uddannelser ud af de store byer. Radikal Ungdom mener, at man i stedet burde give de unge muligheden for at bo udenfor de store byer mens de studerer i de store byer. Et vigtigt element i det er, at mange unge på SU ikke har råd til en bil.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at man skal udvide det offentlige transportnet uden for de store byer, ikke bare for de unge, men også for de ældre, der ikke længere kan køre, og ikke mindst også for at give hele Danmark et grønt alternativ til privatbilisme.








Forbrug og genanvendelse

  • Genanvendelse af affald fra bl.a. emballage kan være en del af løsningen til at minimere drivhusgasudledninger og ressourceforbrug, men mange emballagetyper er unødigt svære at genanvende, bl.a. på grund af mange forskellige materialer. En højere grad af affaldsgenanvendelse er en af de lavthængende frugter i omstillingen til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at emballager, der er umuligt eller svært genanvendelige, skal udfases og forbydes frem mod 2030.

  • Plastikbæreposer er et stort problem, da den danske befolkning hvert år køber 460 millioner plastikposer, hvoraf mange ender i naturen eller ikke genanvendes.

    Der eksisterer allerede mange gode alternativer til plastikposer som genanvendelige stofposer eller papirsposer, hvorfor plastikposerne nemt vil kunne erstattes med et bæredygtigt alternativ. Et alternativt pantsystem til genanvendelse af plastikposer vil formentlig være dyrt at drive, og det er tvivlsomt, om det vil have lige så god effektivitet som returpantsystemet.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at Danmark skal forbyde salg af plastikbæreposer, man køber og får udleveret i detailhandel og i butikker. Efter et forbud skal der tages højde for, at allerede producerede plastikposer skal have lov til at blive solgt.

  • I dag ender cigaretfiltre i høj grad i dansk natur og hav, da forbrugere ofte smider deres cigaretskodder fra sig i omgivelserne, hvorfra de ender i naturen.

    De er derfor en af de største årsager til plastikforurening i Danmark og internationalt.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at man i EU bør pålægge tobaksproducenterne kun at bruge bionedbrydelige cigaretfiltre.

  • Moderne elektronik har en kortere og kortere livscyklus, i stor andel på grund af batterierne. Batterier i elektronik har typisk en levetid på 3-5 år, og det er oftest ekstremt svært eller decideret umuligt at skifte batterier i elektroniske devices, i sådan grad at det foreslåede alternativ fra producenten er at købe nyt. Den korte levetid på elektronik bidrager til en slags "fast fashion"-kultur, hvor elektronik jævnligt skal erstattes. Det er dyrt for klimaet, miljøet og ikke mindst forbrugerens pengepung.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at det skal være et lovkrav, at erstatning af batterier i telefoner samt elektroniske enheder større end telefoner skal være muligt, og at disse batterier ikke må limes fast på sådan vis, at erstatning af batteriet kan skade andre komponenter.

  • En husstand uden ’nej tak’-skilt på deres postkasse får i gennemsnit 60 kg reklamer om året, og mange læser ikke de fleste af dem, hvilket er spild af ressourcer. Omkring 40 % af de danske husstande smider halvdelen eller mere væk uden at kigge på dem. Det repræsenterer et CO₂e-udslip på omkring 80.000 ton om året - samme udledning som ved at flyve lidt over en halv million passagerer fra København til Bruxelles.

    Vi ser det derfor som en bedre løsning at gøre reklamer til et tilvalg, i stedet for fravalg, da vi formoder, at mængden af ulæste reklamer og dermed også mængden af CO₂e-udslip og papirspild vil blive reduceret.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at danske husstande ikke skal fravælge reklamer, men derimod tilvælge dem.

  • Radikal Ungdom mener, at der bør oprettes et statskontrolleret klima-mærke til dagligvarer, som skal informere om varens klimaaftryk.