Landbrug

Indledning

Landbruget fylder meget i Danmark. Knapt to tredjedele af vores areal er landbrugsarealer. Men landbruget står overfor en massiv udfordring, når det skal omstille sig i en bæredygtig retning. Udfordringen giver dog også plads til forbedring af det nuværende på mange måder problematiske landbrug. Radikal Ungdom vil arbejde for rammer, der grundlæggende sikrer to ting i omstillingen af landbruget: Dels, at landbruget løser den bundne opgave at være mere klimavenligt, og samtidig giver plads og samspil til en dansk natur i krise. Alt sammen dog med overvejelser om dansk landbrugs konkurrencedygtighed og risiko for dertilhørende CO2-lækage. I tråd med Klimapartnerskabet for Landbrug og Fødevarer er Radikal Ungdoms endelige målsætning, at dansk landbrug skal være CO2-neutralt i 2050. Ydermere ønsker Radikal Ungdom at indføre en ambitiøs målsætning om 70% CO2 reduktion i 2030. I kraft af disse målsætninger vil dele af dette program derfor også være delt op i en hhv. en 10 -og 30 årsplan.

Radikal Ungdom mener overordnet, at i senest 2030 skal:

  • Landbruget have reduceret sin drivhusgasudledning med 70%.

  • Minimum 30% af landbrugsarealet tages ud af drift.

  • Landbruget reguleres og hjælpes til omstilling inden for miljøpåvirkning, naturbeskyttelse og dyrevelfærd

 

Radikal Ungdom mener overordnet, at i senest 2050 skal:

  • Majoriteten af landbrugets aktiviteter være plantebaserede.

  • Nye løsninger som Vertical Farming være udbredte, og reglerne for brug af GMO være lempet og gjort lettere tilgængeligt.

  • Landbrugsstøtten i EU udfases helt, så landbruget bliver et erhverv, der drives på lige fod med alle andre.

Et plantebaseret landbrug

I 2030 må vi samlet set udlede 22 millioner ton CO2, hvis vi skal leve op til 70% reduktionsmålsætningen. Landbruget udledte i 2020 til sammenligning cirka 10.5 millioner ton CO2 eller, hvad der svarer til 20% af den samlede nuværende udledning, og halvdelen af 2030 målsætningens samlede udledning for samfundet. Langt størstedelen af denne udledning kommer indirekte eller indirekte fra produktion af animalske fødevarer. Det står derfor klart, at landbruget står overfor en massiv omstilling fra grundlæggende at være et animalsk landbrug til grundlæggende at være et plantebaseret landbrug.

At komme hurtigt i gang med denne omstilling vil samtidig give dansk landbrug en erfaringsmæssig fordel i det spirende plantebaserede marked, der i fremtiden ifølge rapporter fra grønne tænketanke vil blive det dominerenende marked. Omstiller vi derimod ikke, risikerer vi et stort udkonkurreret animalsk landbrug.

Radikal Ungdom mener derfor, at der skal:

  • Ske en omlægning af landbruget, til at majoriteten af landbrugets aktiviteter senest i 2050 er plantebaserede.

  • Indføres et kvotesystem for antallet af husdyr i dansk landbrug, og lægges et mål for hvor mange kvoter, der årligt skal købes fri af staten. Dette kunne ske ved oprettelsen af en fond, der skal købe konkursramte landbrugs kvoter.

  • Tilføres midler og kompetencer til Det Plantebaserede Videnscenter (som er et forum hvor landmænd deler erfaring og tester plantebaserede fødevarer og muligheder).

  • Gives skattefordele til de landbrug, der er hurtige til at omstille sig til plantebaseret landbrug.

Et landbrug på mindre areal

Det danske landbrug er lige nu det mest opdyrkede i EU. Men et notat fra miljøministeriet viser, at udledningen af kvælstof skal bringes ned til 36.600 tons for at undgå iltsvind og fiskedød i fremtiden. Konkret betyder det, at 30% af det nuværende landbrugsareal skal udtages af drift. En del af denne jord vil blive frigivet hvis man, som vi ønsker, bevæger sig i en mere plantebaseret retning

Men for at nå dette mål vil Radikal Ungdom yderligere have fokus på, at man bør lægge lavbundsjord under vand. Lavbundsjord er en stor klimasynder, da det frigiver ophobede drivhusgasser at pløje disse arealer Ved permanent at braklægge disse områder, og f.eks. ved at omstille dem til lavintens dyreholdsdrift eller solcelleparker, bliver næsten alle af deres udledninger fjernet. Da en lille del af landbruget resulterer i en uforholdsmæssig stor del af jordbrugets udledninger, vil braklægning tilmed være en relativt billig klimabesparelse.

Derfor ønsker Radikal Ungdom, at:

  • Vi i 2030 skal have en gradvis udtagning af jorde, hvor vi starter med at udtage de mest udledende. For at gøre dette på en retfærdig måde kunne staten enten opkøbe disse områder, og ellers kunne landbrugsstøtten fortsætte på de vådlagte jorde samtidig med, at der kan indføres afgifter på pløjede lavbundsjorde.

  • Vi i 2050 ikke pløjer på nogle jorde med over 6% kulstof i Danmark.

 

Et miljøskånsomt landbrug

Ca. 62% af Danmarks landareal anvendes i dag til landbrugsdrift, og heraf er ca. 57% under plov. Det gør Danmark til det land i Europa med ultimativt mest landbrug, hvilket ultimativt har bidraget til forarmelsen af den danske natur i form af tabte levesteder for dyr og planter. Samtidig udgør landbruget et af de største miljøproblemer i Danmark. Det høje forbrug af gødning og udvaskning af næringsstoffer fra marker giver eutrofiering af de danske vandmiljøer, hvilket fører til iltsvind og fiskedød, der har stor indflydelse på både biodiversitet og økonomi. Eutrofiering er et akkumulerende problem, der opstår efter mange års misbrug af vandmiljøernes kapacitet, og det vil derfor tage lang tid at genoprette åer, søer og fjorde til deres oprindelige form. Landbruget anvender desuden også en del pesticider, som også har indflydelse på biodiversiteten, men som samtidig skader vores grundvand, som vi er afhængige af. Normalt regner man med, at der må lukke 30 grundvandsboringer om året grundet forurening, men de sidste år er det tal eksploderet, da man har fundet større mængder pesticidrester end tilladt.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

  • Der skal udarbejdes en fyldestgørende plan for at landbruget tager sin del i at opfylde FN’s biodiversitetsmål.

  • Der skal høje afgifter på ammoniak.

  • Danmark skal leve op til kravene fra EU’s vandrammedirektiv.

  • En større andel af landbrugsarealet skal have efterafgrøder, der kan opsamle kvælstof henover efterår og vinter. Dette kan gøres ved at fremme initiativer som græsmælk, der er drevet efter feed-no-food princippet, altså hvor husdyr lever af efterafgrøder.

 

Det økonomisk bæredygtige landbrug

Det danske landbrugserhverv står overfor en række økonomiske udfordringer. Først og fremmest modtager en ganske lille del af befolkningen, de danske landmænd, enorme summer i økonomisk støtte, og en del landbrug ville ikke være i stand til at blive drevet videre, hvis ikke denne statsstøtte holdt hånden under dem.  Ydermere beskytter EU’s toldbarrierer og den høje landbrugsstøtte de europæiske landmænd mod international konkurrence, og gør dem i stand til at sælge deres produkter til kunstigt lave priser, hvilket kan være med til at udkonkurrere lokale producenter. Dette går især hårdt ud over mindre velstillede lande og bidrager til global fattigdom for lande, som ville have stor gavn af en øget eksport af landbrugsprodukter til Europa. I Radikal ungdom ønsker vi et landbrug, der er uafhængig af statsstøtte og som er konkurrencedygtigt på international plan. Dog ser det ikke ud til, at det med den nuværende landbrugspolitiske situation i Europa er realistisk, at landbrugsstøtten skulle kunne blive afskaffet. Derfor ønsker Radikal ungdom på kort sigt, at landbrugsstøtten på bedst mulig vis skal bruges til at nedbringe landbrugets klima - og miljøpåvirkning, sikre fremtidige grundvandsressourcer og gavne den generelle biodiversitet.

 

Radikal Ungdom mener derfor, at i senest 2030 skal:

  • Landbrugsstøtten omlægges til en grøn støtte, der giver landmændene et incitament til at producere på en mere bæredygtig måde.

  • Alt landbrugsstøtte, der gives til produktion af kød og produktion af foder til husdyrhold udfases - naturpleje og ekstensiv afgræsning undtaget.

  • At jordejere, der omlægger deres landbrugsarealer til natur, fortsat skal kunne modtage støtte i 12 og 24 år for henholdsvis almindelige landbrugsarealer og landbrugsarealer, der kan kategoriseres som lavbundsjorde eller ligger i grunvandinvendingsområder.

  • Radikal Ungdom mener derfor, at i senest 2050 skal:

  • Landbrugsstøtten udfases helt, så landbruget bliver et erhverv, der drives på lige fod med alle andre.

  • Danmark i EU skal arbejde for at læmpe handelsbarrierer i forhold til resten af verden, når det kommer til landbrugsprodukter - især over for udviklingslande.

 

Et teknisk innovativt landbrug

Selvom en reduktion af madspild ville tage os et langt stykke af vejen, så er det nødvendigt at imødekomme fremtidens fødevarebehov ved at være teknisk innovative. I Radikal Ungdom forholder vi os derfor positive overfor ny teknologi, når det kommer til landbrug, og konkret ønsker vi at fremme blandt andet Vertical Farming og brugen af genmodificerede organismer (GMO).

Vertical Farming er en landbrugsform, der fungerer indendørs på minimalt plads ved hjælp af energivenlig LED-lys, der fungerer som erstatning for sollys. Vertical Farming kan gennemsnitligt gro over 10 gange mere pr kvadratmeter end konventionelt landbrug og er dermed effektivt og kan være med til at frigive plads til natur.

GMO’er har ligeledes stort potentiale. Det kommer eksempelvis i temperatur, resistente afgrøder, afgrøder, der er modstandsdygtige overfor skadedyr og afgrøder, der skal bruge mindre vand og kan vokse tættere på hinanden.

For at fremme Vertical Farming og GMO’er ønsker Radikal Ungdom derfor at:

  • Målrette promilleafgiftsfondens forskning på disse områder.

  • Arbejde på en fornuftig ændring af reglerne for GMO’er, der skal gøre dem billigere at få godkendt og samtidig sikre, at store firmaer ikke udnytter deres patenter til at styre markedet.

  • Vi i senest 2030 har etableret et organ, der kan kvalitetsteste nye såvel som gamle GMO-sorter. De accepterede sorter skal være tilgængelige for de danske landmænd, og ikke blot dem, der er størst.

  • Afsætte midler til dansk forskning i ny GMO-teknologi, som kan hjælpe Danmark med at bibeholde ryet som fremgangsland inden for landbrug og udarbejde sikre og effektive GMO

Et landbrug med bedre dyrevelfærd og mindre sundhedsrisici

I Radikal Ungdom ønsker vi at omstille til plantebaseret landbrug på sigt. Men samtidig anerkender vi den nuværende efterspørgsel efter animalske produkter og ønsker ikke at forbyde dette og individets ret til at vælge selv. Dog er en god og høj dyrevelfærd et krav for fortsat animalsk landbrug. Situationen i dag, hvorpå visse husdyr bliver behandlet, er under al kritik. Blandt andet kastreres grise og halekuperes uden bedøvelse, hvilket, på nær indenfor dyrenes første levedøgn, er imod dyrevelfærdsloven. I konventionelle svinebrug er det almindeligt at se fuldvoksne grise på 100 kilo fikseret, med et beskedent pladskrav på kun 0,65 m², uden adgang til udearealer. Lignende problematiske forhold findes både i fjerkræs- og kvægproduktionen, hvilket gør, at Dyreværnslovens paragraf 1, med følgende ordlyd “Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”, klinger noget hult, når man ser på disse problemer.

Det vil vi i Radikal Ungdom ændre, blandt andet ved følgende forslag og ændringer:

  • Øget kontrol med dyrevelfærden på dyrebrug, ligesom indgreb som kastration og halekupering forbydes, medmindre at indgrebene udføres under lokal eller fuld bedøvelse af en dyrlæge eller en tilsvarende kvalificeret person.

  • Pattegrise skal i fremtiden være hos soen i mindst 40 dage, modsat de 28 dage, der er tilfældet i dag.

  • Pladskravet for landbrugsdyr øges, så det svarer til kravene, der gælder for økologiske landmænd i februar 2021. For svin betyder det, at kravet øges fra minimum 0,65 m² til minimum 1,3 m².

Udbruddet af COVID-19 og efterfølgende mutationer viste desuden, at mange dyr på lidt plads også kan have store konsekvenser for omverden. I et land med flere svin end mennesker er dette ikke en uvæsentlig risiko. I de senere år har antibiotikaresistens blandt bakterier været et stigende problem. Multiresistente varianter af bakteriegruppen Stafylokokker, også kendt som MRSA, blev i 2016 fundet på næsten 90 procent af de danske svinebesætninger. MRSA er problematisk, fordi det kan medføre lungebetændelse og blodforgiftning (sepsis), særligt blandt ældre og svækkede. Disse sygdomme er alvorlige nok i sig selv, hvilket kun forværres af de manglende behandlingsmuligheder pga. resistens. I Radikal Ungdom mener vi, at vi skal lære af coronakrisen og forebygge en potentiel epidemi tidligt. Dette indebærer blandt andet, at:

  • Antibiotikaforbruget i landbruget skal begrænses markant. Særligt flokmedicinering skal stoppes, idet det er en stor kilde til resistens. Derudover fører det til diarre blandt dyrene og påvirker deres naturlige tarmflora, da antibiotika ikke alene angriber patogene bakterier, men også de gavnlige bakterier, der blandt andet bidrager til fordøjelsen .

  • Der udføres kontrol for MRSA i svinebesætninger oftere, og kravene til hygiejne skærpes.

  • Derudover skal kravene til afstand under transporten skærpes, da MRSA primært smitter ved berøring.