Udlændinge

I Radikal Ungdom siger vi fra over for dehumaniseringen af mennesker, der kommer til vores land. Vi arbejder for en mere human udlændingepolitik, hvor reglerne på området giver mening, og ikke bare er symbolpolitik for vi tror på det bedste, og ikke det værste i andre mennesker. For vi mener ikke at, vi har ret til at bestemme over hvordan andre mennesker lever deres liv.

Agnes Eisenhardt

Social-, sundhed- og udlændingeordfører

Mail: agnes@radikalungdom.dk

Tlf. 81 28 01 08

Fremhævet politik

I Danmark er man uskyldig indtil andet er bevist. Det er et basalt retsstatsprincip. Desværre gælder dette princip ikke nødvendigvis for indvandrere og flygtninge, når de søger arbejde eller frivilligt arbejde, hvor de arbejder med i direkte kontakt med børn og unge. Hvis man er kommet til Danmark fra et land hvor ens fulde juridiske baggrund ikke kan indhentes, kan arbejdsgiver ikke indhente en fuld børneattest. Nogle arbejdsgivere godkender den rene men ufuldkomne børneattest. Nogle foreninger har lavet supervisionsordninger eller helhedsvurderinger. Men det er svært for små firmaer og foreninger at vide hvordan de må agere ift. dette tilfælde, og nogle vælger derfor ikke at ansætte dem. At give indvandrere og flygtninge mulighed for at deltage i foreningslivet er godt for alle; Det er godt for foreningerne, fordi de kan få flere frivillige, det er godt for børnene, da de kan få flere rollemodeller, og det er godt for integrationen. For erhvervslivet er der mulighed for at ansætte mere arbejdskraft, især i sektorer som sundhed, uddannelse og børnepasning, hvor der mangler folk.
Radikal Ungdom mener derfor, at man lig folk født i Danmark skal antage indvandrers og flygtninges børneattester som rene.
I dag har immigranter ikke mulighed for at låne bøger på biblioteket. Dette er spild, fordi der går meget integration og kulturel udveksling tabt, når man ikke får adgang til basale institutioner såsom biblioteket på lige fod med danske statsborgere.
Derfor mener Radikal Ungdom, at immigranter og asylansøgere, der har søgt opholdstilladelse eller asyl i Danmark, skal have mulighed for at benytte de offentlige biblioteker til at hjemlåne materiale derfra.
Et af de bedste midler til at fremme integrationen, er at få flygtninge i arbejde hurtigst muligt. At ansætte en flygtning i sin virksomhed kan i starten være en stor opgave, og kræve flere ressourcer, men det styrker integrationen, øger forståelse for kultur og sprog, samt giver flygtninge en værdig tilværelse med mulighed for at bidrage til samfundet.
Selvom dette på kort sigt kan virke som en udgift, er det en investering, som betaler sig på langt sigt. Vi kan for eksempel se, at “Sammen om integration”-ordningen fra år 2015 fik antallet af flygtninge i arbejde til at stige fra 21% til 38%.
Derfor mener Radikal Ungdom, at
-        ”Sammen om integration”-ordningen, skal udvides til at gælde alle virksomheder i Danmark.
-        Ordningen skal suppleres med en økonomisk ordning lignende fleksjob-ordningen, hvor staten dækker en del af lønudgifterne i en periode.
-        Desuden skal der fra statens side sættes ekstra ind for at hjælpe med at opkvalificere flygtninge gennem danskkurser og andre relevante kurser, så de hurtigst muligt kan fungere som en aktiv del af virksomheden.
Den kulturelle forståelse skabes også gennem foreningslivet i civilsamfundet, der løfter en stor del af integrationen gennem fritidsaktiviteter. Inddragelse af hele familien (rettigheder og pligter).
Forslag
- Kommunerne har ansvar for at få integreret udlændinge i kultur- og idrætslivet. Det skal bl.a. ske ved øremærket økonomisk støtte til kulturaktiviteter for familier med anden etnisk baggrund for at fremme integrationen inden for dette område. Det kan fx være i form af et kultur- og fritidspas, hvor kontingentbetalingen bl.a. kan blive dækket helt eller delvist.
- Undervisning i forståelse af dansk kultur til flygtninge.
- Tilbud om mentorordninger mellem danske familier og udlændingefamilier.
- Foreningslivet bør tage ansvar for integrationen. Foreningslivet er en vigtig aktør, når det kommer til god integration. Derfor bør de skabe gode muligheder for indvandrere og flygtninge til at engagere sig i foreningslivet.
Fra programmet "Integration"
Hjemrejseydelsen giver flygtninge et minimalt beløb at leve for om måneden. Bedre integration af flygtninge skabes ikke ved at reducere deres indtægt. Den store nedgang i flygtninges indtægt er en ny fattigdomsydelse, der ikke vil integrere, men marginalisere flygtninge. Flygtninge skal i stedet ligestilles med danske statsborgere på kontanthjælp.
Derfor mener Radikal Ungdom, at selvforsørgelses,- og hjemrejseydelsen skal afskaffes.

Radikal Ungdom mener, at flygtninge, der opholder sig på midlertidig opholdstilladelse, ikke skal kunne hjemsendes, selvom forholdene i deres hjemland ændrer sig til det bedre, hvis de er i beskæftigelse. Dette skal sikre, at Danmark ikke mister arbejdskraft, som der i øjeblikket er massiv mangel på. Samtidig sikrer det en tryg hverdag for de pågældende mennesker, som derfor ikke behøver være bekymret for pludseligt at blive sendt tilbage til deres hjemland.
Radikal Ungdom mener, at personer, som er født i Danmark, og som har bestået folkeskolens afgangsprøve, skal blive tilbudt dansk statsborgerskab i fødselsdagsgave, når de fylder 18 år. Disse borgere har større tilknytning til Danmark end til deres forældres hjemland, derfor giver det god mening at anerkende dem som ligeværdige borgere og give dem de rettigheder, et statsborgerskab indebærer. Dette inkluderer også stemmeret, som er en af de vigtigste rettigheder i et demokratisk samfund.
Ord skaber virkelighed og alt for længe har den hårde tone mod f.eks. danske muslimer gjort, at disse mennesker har følt sig uønskede i samfundet. Dette har med stor sikkerhed skabt et godt fundament for at de ekstremistiske miljøer kan radikalisere unge, der ikke føler sig som en del af samfundets fællesskab.
Derfor ønsker Radikal Ungdom, at der skabes en ny politisk debatkultur omkring udlændinge og etniske minoriteter i vores samfund. Dette skal ske ved at italesætte det problematiske i, at politikere og/eller partier dæmoniserer bestemte grupper af borgere i Danmark.
Fra antiradikaliserings-programmet.
I Danmark har vi religionsfrihed, og man skal have ret til at gå klædt, som man ønsker uanset ens kulturelle og religiøse baggrund. Derfor er Radikal Ungdom modstandere af et forbud imod at bære religiøse symboler på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser med undtagelse af situationer, hvor det kompromittere evnen til sikkert at udføre ens funktion.
Vi anerkender, at jobs som sygeplejerske eller soldat kræver uniformering, men vi prioriterer religionsfrihed over et ønske om streng uniformering. Som et kompromis opfodrer vi derfor arbejdspladser, som ønsker en streng uniformering, til at tilføje religiøse beklædningsgenstande i et design, som passer til funktionen, uniformeringen og ønske om ensformighed.
At lære dansk er essentielt for integrationen. Dog må vi anerkende, at dette kan tage tid, hvorfor der vil være en periode, hvor det er svært som udlænding at navigere i de muligheder, man har, såvel som de krav, staten stiller. Selvom flygtninge selvfølgelig fortsat skal have danskundervisning, kan der dog være brug for en midlertidig måde at øge udlændinges forståelse for de breve, som de modtager fra staten og kommunerne. På den måde gør man udlændinge opmærksomme på deres rettigheder og krav samtidig med, at man aflaster presset på udlændinges børn, der ofte fungerer som tolke for deres forældre. Derfor mener Radikal Ungdom, at dokumenter og breve fra statslige institutioner skal oversættes til de 5 mest talte sprog blandt minoriteter i Danmark.