Hjemrejseydelsen giver flygtninge et minimalt beløb at leve for om måneden. Bedre integration af flygtninge skabes ikke ved at reducere deres indtægt. Den store nedgang i flygtninges indtægt er en ny fattigdomsydelse, der ikke vil integrere, men marginalisere flygtninge. Flygtninge skal i stedet ligestilles med danske statsborgere på kontanthjælp.

Derfor mener Radikal Ungdom, at selvforsørgelses,- og hjemrejseydelsen skal afskaffes.

I Danmark er man uskyldig indtil andet er bevist. Det er et basalt retsstatsprincip. Desværre gælder dette princip ikke nødvendigvis for indvandrere og flygtninge, når de søger arbejde eller frivilligt arbejde, hvor de arbejder med i direkte kontakt med børn og unge. Hvis man er kommet til Danmark fra et land hvor ens fulde juridiske baggrund ikke kan indhentes, kan arbejdsgiver ikke indhente en fuld børneattest. Nogle arbejdsgivere godkender den rene men ufuldkomne børneattest. Nogle foreninger har lavet supervisionsordninger eller helhedsvurderinger. Men det er svært for små firmaer og foreninger at vide hvordan de må agere ift. dette tilfælde, og nogle vælger derfor ikke at ansætte dem. At give indvandrere og flygtninge mulighed for at deltage i foreningslivet er godt for alle; Det er godt for foreningerne, fordi de kan få flere frivillige, det er godt for børnene, da de kan få flere rollemodeller, og det er godt for integrationen. For erhvervslivet er der mulighed for at ansætte mere arbejdskraft, især i sektorer som sundhed, uddannelse og børnepasning, hvor der mangler folk.

Radikal Ungdom mener derfor, at man lig folk født i Danmark skal antage indvandrers og flygtninges børneattester som rene.

I dag har immigranter ikke mulighed for at låne bøger på biblioteket. Dette er spild, fordi der går meget integration og kulturel udveksling tabt, når man ikke får adgang til basale institutioner såsom biblioteket på lige fod med danske statsborgere.

Derfor mener Radikal Ungdom, at immigranter og asylansøgere, der har søgt opholdstilladelse eller asyl i Danmark, skal have mulighed for at benytte de offentlige biblioteker til at hjemlåne materiale derfra

Radikal Ungdom mener, at personer, som er født i Danmark, og som har bestået folkeskolens afgangsprøve, skal blive tilbudt dansk statsborgerskab i fødselsdagsgave, når de fylder 18 år. Disse borgere har større tilknytning til Danmark end til deres forældres hjemland, derfor giver det god mening at anerkende dem som ligeværdige borgere og give dem de rettigheder, et statsborgerskab indebærer. Dette inkluderer også stemmeret, som er en af de vigtigste rettigheder i et demokratisk samfund.

Radikal Ungdom ønsker at indføre et partnervisum. Dette gør det muligt for danske statsborgere at få sin partner til Danmark på et tidsbegrænset etårigt visum med mulighed for forlængelse. Med indførslen af partnervisummet ønsker Radikal Ungdom at gøre livet lettere for forelskede danskere. De mennesker kæmper i dag mod et bureaukratisk og ulogisk system, der forhindrer dem i et samliv med deres partner. Et partnervisum vil hjælpe danskere, der arbejder eller læser i et land uden for Norden, EU/EØS samt Schweiz og som forelsker sig, imens de opholder sig i udlandet. Rent praktisk mener Radikal Ungdom, at hvis man får et partnervisum, skal begge parter være myndige. Radikal Ungdom mener, at der skal oprettes 2 typer partnervisum. Den første type er ligesom med arbejdstilladelse, hvor den udenlandske partner skal opfylde de samme krav som med et normalt arbejdsvisum med undtagelse af, at det ikke kræves, at partneren på forhånd har et arbejde. Den anden type partnervisum vil være uden arbejdstilladelse, hvor den udenlandske partner skal opfylde samme krav som med et almindeligt turistvisum. En del af kærestevisummet vil være, at den udenlandske partner ikke har ret til velfærdsydelser, medmindre vedkommende er i arbejde eller uddannelse med undtagelse af sociale ydelser. Efter 3 års ophold med partnervisummet har den udenlandske partner mulighed for at søge om midlertidig opholdstilladelse, såfremt vedkommende fortsat er i arbejde eller under uddannelse.

Radikal Ungdom mener, at flygtninge, der opholder sig på midlertidig opholdstilladelse, ikke skal kunne hjemsendes, selvom forholdene i deres hjemland ændrer sig til det bedre, hvis de er i beskæftigelse. Dette skal sikre, at Danmark ikke mister arbejdskraft, som der i øjeblikket er massiv mangel på. Samtidig sikrer det en tryg hverdag for de pågældende mennesker, som derfor ikke behøver være bekymret for pludseligt at blive sendt tilbage til deres hjemland.

Der findes ikke en samlet løsning for certificering af tolke. Dette er dybt problematisk, da ukvalificerede tolke let kan føre til misforståelser eller mangelfulde og misvisende beskrivelser, hvilket kan have afgørende betydning for vurderingen af fx en asylsag. Én ud af fire sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen oplever ofte usikkerhed i oplysningerne i sagen på grund af dårlig eller mangelfuld tolkning. 

Derfor mener Radikal Ungdom, at: 

• Der skal indføres en sproglig certificering af tolke, hvor der stilles langt højere krav til deres kompetencer og sprogkvalifikationer 

• Der skal oprettes en statsanerkendt SU-berettiget tolkeuddannelse 

• Der skal indføres en offentligt tilgængelig liste over tolke og deres kompetenceniveau samt et gradvist indført krav om, at myndighederne kun må anvende tolke med kompetencer på et vist niveau. 

• I tilfælde af akut opstået behov for en tolk (eks. Ikke-dansktalende børn med akut behov for hjælp), sænkes krav om uddannelse, certificering eller lignende for tolken, så det akutte behov for tolkning kan varetages, indtil der kan findes en uddannet eller på anden vis certificeret tolk, der kan fortsætte opgaven. 

• Implementere en offentligt tilgængelig liste over tolke og deres kompetencer og et gradvist indført krav om, at myndighederne kun må anvende tolke med den rette godkendelse 

• Såfremt det ikke er muligt at anskaffe autoriserede tolke med den rette godkendelse på bestemte sprog, bør der være mulighed for at anvende tolke med kompetencer over et vist niveau. 

Dette er i tråd med Rigsrevisionens anbefalinger, der beskriver de gode erfaringer fra Norge med lignende tiltag.