Radikal Ungdom mener grundlæggende at indkomstskat skal fylde mindre i det samlede skattesystem. Vi synes nemlig ikke, at man skal straffe folk for at gå på arbejde. Ved at gøre det mere attraktivt at arbejde vil man samtidig øge det strukturelle arbejdsudbud og dermed den samlede velstand.

Derfor mener Radikal Ungdom, at top- og top-topskatten skal afskaffes, så alle har lige incitament til at arbejde - også dem med højere indkomster.

Radikal Ungdom mener, at det er forkert, at arv er afgørende for ens muligheder i livet. Derfor mener vi, at der skal være loft på hvor mange store summer man kan arve. 

Dette arveloft skal være ens for familieejede virksomheder og privatpersoner, således at man ikke opfordrer til kunstige virksomhedskonstruktioner for at skatteoptimere.

Dog mener vi, at man samtidig skal implementere og understøtte tiltag, der sikrer at det fortsat kan lade sig gøre at drive virksomhederne under privat ejerskab. Et godt eksempel herpå er henstandsordningen, hvor man kan udskyde sin skattebetaling op til 30 år. 

Radikal Ungdom mener, at vi skal gøre op med den universelle folkepension og i stedet lave en differentieret folkepension, hvor dem med størst nettoformue får de mindste ydelser.

Vi foreslår derfor en model, hvor folkepensionsydelser progressivt reduceres efter størrelse på nettoformue. Således vil vi samle folkepensionen i ét system og dermed udfase ældrechecken og samtidig lægge mere vægt på arbejdsmarkedspensioner som bærende kraft i det danske pensionssystem.

Radikal Ungdom mener ikke, at studerende skal holdes tilbage fra at tage et arbejde under deres uddannelse, fordi de måske risikerer at blive trukket i SU.

Vi ser det som noget positivt, at studerende kan gå ud og få sig et arbejde og skabe sig kompetencer og kontakter til en fremtidig karriere uden at være bange for at miste SU’en.

Desuden bør årsfribeløbet heller ikke begrænse studerende, som på grund af økonomiske behov er nødt til at arbejde ved siden af studiet for at få hverdagen til at hænge sammen.

Vedtaget HB2 2023

Den nye regering har besluttet at fastfryse en række beløbsgrænser i skattesystemet
i to år. Det betyder blandt andet, at fradrag og andre beløbsgrænser ikke
bliver reguleret i takt med inflationen og den almindelige prisudvikling.

I praksis betyder det en skjult skattestigning for danskerne. Når priser og
lønninger stiger, mens skattesystemets beløbsgrænser står stille, kommer
danskerne til at betale mere i skat, end de ellers ville have gjort.

Radikal Ungdom mener, at man ikke bør hæve skatten ad bagdøren ved at

fastfryse beløbsgrænserne. Beløbsgrænserne i skattesystemet bør fortsat
reguleres i takt med den økonomiske udvikling, så inflation ikke automatisk
fører til højere beskatning.

Radikal Ungdom mener, at der skal være en ensartet moms på alle produkter ligegyldigt, hvad der bliver solgt. En uensartet moms giver mere bureaukrati i skatteopkrævning og gør det unødvendigt kompliceret at drive virksomhed. Hvis man gerne vil regulere et produkts pris ift. andre produkter – f.eks. på grund af sundheds-, klima-, eller miljømæssige årsager – er det bedre at lægge en punktafgift på det specifikke område. Moms er lavet til at finansieret statskassens forbrug og ikke til at regulere forbrugernes valg.

Derfor vil Radikal Ungdom ikke have nye momsfritagelser og arbejde efter at afskaffe undtagelserne til momsreglerne. Herunder afgiftsfritagelsen af aviser, undervisnings- og sundhedsydelser. Dog vil Radikal Ungdom gerne bevare det ved ejendomssalg for ikke at skævvride markedet mellem privatpersoner og virksomheder.

I Radikal Ungdom mener vi, at det skal gøres til et lovkrav, at man anonymiserer jobansøgninger mht. navn og billede. Dette skal sikre, at kandidater ikke fravælges på grund af etnicitet eller køn i udvælgelsesprocessen.

Det er veldokumenteret, at mennesker underbevidst er påvirkede af fordomme, vi ikke selv er klar over, vi har, og disse kommer til udtryk, når der skal tages en hurtig beslutning, såsom når man læser en jobansøgning. Ved at gøre det til et krav, at arbejdsgiverne modtager og bedømmer “blinde jobansøgninger”, sikres det ved lov, at folk i Danmark bliver behandlet ens, når de søger et job. For nogle stillinger giver det dog god mening ikke at have anonymiserede ansøgninger. Dette kan for eksempel være topposter i et firma, i headhunting processer eller fordi arbejdsgiveren har et mål om øget diversitet i blandt de ansatte.

Hvis det kan begrundes, at det giver specielt god mening ikke at have en blind ansøgningsproces, kan firmaer derfor vælge at gøre jobansøgningerne åbne, men det skal begrundes i opslagsteksten.

Vedtaget HB3 23/24

Radikal Ungdom mener, at alle borgere skal kunne tjene en rimelig grundindkomst, før de begynder at betale skat. Det danske skattesystem skal være simpelt, retfærdigt og motiverer til at tage et arbejde. Et hævet bundfradrag øger gevinsten ved at arbejde, hvilket særlig lavindkomstgrupper nyder godt af.

Et højere bundfradrag er altså en effektiv måde at give skattelettelse til dem, der har mest brug for det. Det er administrativt enkelt og understøtter Radikal Ungdoms mål om et mere retfærdigt og mindre bureaukratisk skattesystem.

Derfor ønsker Radikal Ungdom at forhøje det nuværende bundfradrag således at skatten bidrager til frihed, ansvar og lighed – ikke forstærker ulighed og afhængighed.

Alle danske lønmodtagere indbetaler hver måned en del af deres indkomst til den statslige investeringsfond ATP til såkaldt 'Livslang pension'. Det giver god mening, at borgerne på denne måde selv bærer en del af ansvaret for at skabe fundamentet for en økonomisk bæredygtig pensionisttilværelse. Men det nuværende system begrænser danskernes frihed til selv at vælge, hvordan og af hvem deres pensionsopsparing skal forvaltes.

Radikal Ungdom mener derfor, at danskernes pensionsmidler ikke længere skal være bundet til ATP, så den enkelte borger selv kan beslutte, hvordan og af hvem pengene skal forvaltes. Dermed vil de borgere, der ønsker det, få bedre mulighed for at sætte præg på vigtige forhold som risikovillighed, investeringstyper og bæredygtighed.

Det er ikke retfærdigt, at man som dansk statsborger, der endnu ikke har fået valgret, skal betale skat uden at være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges til.

Derfor mener Radikal Ungdom, at danske statsborgere skal fritages for at betale skat, indtil de har fået stemmeret, og at man altså ikke skal betale indkomstskat, før man er gammel nok til at stemme.