I Danmark, som i hele verden, flytter folk fra land til by, og arbejdspladserne koncentreres i vækstcentre omkring de største byer. Danmark er, sammen med Sverige, et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. 22 pct. af den danske befolkning bor i storbyområder, og siden 2007 er det tal steget med godt 6 pct. Som land er vi ikke karakteriseret ved, at vi bor i megabyer, men ved, at vi bor i store og mellemstore byer. 71 pct. af befolkningen bor i store og mellemstore byområder. For at sikre vækst og udvikling i hele landet, ønsker vi en række tiltag, der kan sikre fremskridt i hele landet.

Økonomi og skat

I dag inddriver kommunerne egen skat til eget budget. Det er i grundtanken en fin idé, men det har skabt en skævvridning mellem rige og fattige kommuner. Specielt i yderområderne er der et problem, eftersom andelen af mennesker på offentlig forsørgelse er større end den er i de rige kommuner. Derfor skal der laves et anderledes fordelingssystem mellem kommunerne. Yderligere skal skattestoppet på ejendom ophæves. Ifølge en analyse fra boligøkonomisk videnscenter rammer skattestoppet på boliger yderområderne. Mens folk i storbyen får skattelettelser hvert år på deres bolig, får man i mange yderområder intet ud af skattestoppet. Derfor er det vigtigt, at skattestoppet på boliger afskaffes, for ellers vil det medføre en ond cirkel i yderområderne, hvor man presser boligøkonomien ned. Radikal Ungdom mener derfor at:

• Der bør være en fast procentsats af kommuneskatten skal fordeles mellem kommunerne efter en fordelingsnøgle, der tager hensyn til udgifter til ældre, børn, arbejdsløse og lignende. Dette skal afløse den nuværende fordelingsordning, der udregnes med udgangspunkt i strukturelle overskud.

• Københavnerudligningen skal afskaffes.

• Skattestoppet på boliger skal fjernes.

• Skatten på boliger fortsat skal være progressiv, på 2 trin, og grænsen skal opdateres efter det strukturelle niveau på boligmarkedet.

Arbejdspladser

Arbejdspladser er en helt centralt i at skabe yderområder med vækst og udvikling. Derfor skal der være en mere ligelig fordeling af statslige arbejdspladser. Dette skal dog ikke foregå gennem store udflytninger af statslige styrelser over kort tid, og med massive konsekvenser for de ansatte, men derimod gennem en mere glidende udflytning af arbejdsplader. Dette kan bl.a. ske ved at udflytte styrelser over tid, udflytte dele af styrelse eller udflytte funktioner i styrelser til allerede eksisterende institutioner placeret uden for hovedstadsområdet. Yderområder skal gennem fokus på styrkeområder skabe private arbejdspladser bl.a. inden for områder som grøn energi og turisme, hvor et stort potentiale for udvikling ligger gemt. Derudover skal det private erhvervsliv i yderområder styrkes ved at øge lånemulighederne for iværksættere i yderområder, der i dag har store problemer med at optage lån.

Radikal Ungdom ønsker derfor at:

• Gennemføre en glidende udflytning af statslige arbejdspladser. Arbejdspladserne skal placeres strategisk i forhold til særlige lokale fokus på udvalgte sektorer for at opnå synlige effekter og bedre offentlig-privat samarbejde.

• Sikre et passende udbud af praktiserende læger i hele landet gennem økonomisk incitamenter. Dette kan bl.a. være lønforhold, men også kontrakter med studerende om efterfølgende ansættelse og betalt SU-lån. Hvilken model, der vælges, er dog op til de enkelte regioner.

• Øge statslig kapital til regionale vækstfonde i yderområder. Disse penge skal sikre, at yderområder også begynder at bidrage med vækst til den samlede samfundsøkonomi.

• Tilbagerulle regeringens besparelser på grønne initiativer og institutioner i yderområder, herunder bl.a. bevillinger til Geotermin og Samsøe Energiakademi.

• En mere strømlinet turistinformation og øgede bevillinger til promovering af den danske kystturisme.

• Indføre stop for byggeprojekter inden for kystbeskyttelseslinjen, der ødelægger de frie kyster.

• Afskaffe sommerhusreglen for at styrke turismen.

Kultur

Kultur er det, der binder os mennesker sammen. Danmark har en lang tradition for at skabe stærke, kulturrige lokalsamfund, bygget op af civile, men i led med den stadig voksende urbanisering, falder landsbyerne langsomt hen, og det lokale kulturliv falmer. For at styrke kommuner og byers evne til at tiltrække nye beboere, er man nødt til at sikre god grobund for et rigt kulturliv.

Radikal Ungdom mener derfor at:

• Et stærkt, lokalt kulturliv er et kulturliv, der inddrager borgerne omkring den. Radikal Ungdom opfordrer kommunerne til, i større grad, at inddrage borgerne og lokalsamfundet i de demokratiske processer. Det kan bl.a. ske ved at de enkelte lokalsamfund får større rådighed over den økonomi, der berører kulturen nær dem, og til dels få lov til selv at beslutte hvad og hvordan, der skal fokuseres derpå.

• Langt de færreste kommuner har økonomisk råderum til selv at opretholde store kulturinstitutioner, men alle kommuner har brug for et rigt kulturliv. Kommunerne kan i større grad sikre stærke, dygtige kulturinstitutioner, hvis der samarbejdes omkring det på tværs af kommunegrænserne. For at øge mulighederne for netop dette, og sikre nye som gamle kulturinitiativers stemme i den politiske debat, skal der oprettes kulturråd i regionerne. Disse kulturråd kan bestå af de enkelte kommuners kulturrådsformænd, de større kulturinstitutioner, medlemmer af kulturstyrelsen og skal have mulighed for at inddrage relevante personer fra det regionale kulturliv.

• De små, lokale kulturinstitutioner, såsom spillesteder, teatre etc., skal have større mulighed for at få bevilligede økonomiske midler.

• Besparelser på kulturområdet rammer et kulturliv, der allerede kører med et stramt budget, hårdt. Besparelserne kommer specielt til at skade ydrekommunernes evne til udbyde en rig kultur, og i sidste ende deres evne til at tiltrække nye borgere. Besparelser på kulturområdet får derved store konsekvenser for samfundet, og skal ikke gennemføres.

Uddannelse

Uddannelse er en helt afgørende faktor for at sikre liv i udkantsområderne. Det skal som vidt muligt undgås at få sorte pletter på landkortet. De unge skal have mulighed for få en ungdomsuddannelse inden for en rimelig geografisk afstand. Afstand har betydning for uddannelsesvalg og frafald. Der skal dermed sikres et geografisk spredt og varieret udbud af alle ungdomsuddannelser. Der er behov for at koordinere kapacitet og elevfordeling, så

kapaciteten udnyttes og flere gymnasier kan overleve. Der er en voksende tildens til, at de unge flytter til de større byer for at uddanne sig, hvilket splitter lokalsamfundene. Der skal sikres et udbud, som får unge i alle dele af landet til at tage en uddannelse og som samtidig sikrer, at det sker på et højt fagligt niveau. Derfor skal der sikres et godt samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner og virksomheder, om en regional koordinering af udbud.

Radikal Ungdom mener derfor at:

• For at sikre uddannelse i yderområderne skal der tages hånd om de mindre landsbyskoler, som er et vigtigt samlingssted for de børnefamilier, som bor i områderne. Det er med til at skabe trygge rammer for beboerene. Kommunerne skal udnytte muligheder for at slå administrationerne sammen i de mindre folkeskoler, for at opretholde de mindre, lokale skoler.

• Der skal etableres flere campusskoler i yderområderne, for at skabe et bedre socialt og fagligt klima for de unge. Øget geografisk tilskud til skoler i yderkommunerne.

• Erhvervsuddannelser skal have mere samarbejde med det lokale erhvervsliv. Det skal der ske for at det lokale erhvervsliv får kvalificeret arbejdskraft, som de selv har haft medindflydelse på. Det vil samtidig være med til at skabe flere praktikpladser i lokalområderne.

• Nyetablerede voksen- og efteruddannelsescentre bør samarbejde tættere med regionsrådene og regionale vækstfora for at koordinere en efteruddannelsesindsats, som målretter de ledige i yderområderne.

• Omprioriteringsbidraget, hvis besparelser især går ud over uddannelsesinstitutioner i udkantskommunerne, skal afskaffes.