I Radikal Ungdom mener vi ikke, at der skal være skattemæssige fordele ved at være gift. Når man er gift, har man mulighed for at benytte sin partners uudnyttede personfradrag, både ift. indkomstskatten og beskatningen af aktier, man kan trække underskuddet fra sin partners skat, hvis man driver en personlig virksomhed med underskud, og man bliver trukket i offentlige ydelser, hvis ens partner har en fast indtægtskilde da man har gensidig forsørgerpligt.

Dette ønsker vi afskaffet, så alle bliver behandlet som individer under dansk lovgivning. Da ægteskabet er en privat sag, skal staten ikke give incitamenter til, om man bliver gift eller ej. Ej heller burde det være noget resten af samfundet finansierer.

Vi mener, at der skal være ens økonomiske spilleregler for alle, ligegyldigt om man er gift, kærester eller single. Vi ønsker dog ikke at afskaffe de skattemæssige fordele for ægtefæller og registrerede samlevende mht. arv.

Radikal Ungdom mener grundlæggende at indkomstskat skal fylde mindre i det samlede skattesystem. Vi synes nemlig ikke, at man skal straffe folk for at gå på arbejde. Ved at gøre det mere attraktivt at arbejde vil man samtidig øge det strukturelle arbejdsudbud og dermed den samlede velstand.

Derfor mener Radikal Ungdom, at top- og top-topskatten skal afskaffes, så alle har lige incitament til at arbejde - også dem med højere indkomster.

Radikal Ungdom mener ikke, at studerende skal holdes tilbage fra at tage et arbejde under deres uddannelse, fordi de måske risikerer at blive trukket i SU.

Vi ser det som noget positivt, at studerende kan gå ud og få sig et arbejde og skabe sig kompetencer og kontakter til en fremtidig karriere uden at være bange for at miste SU’en.

Desuden bør årsfribeløbet heller ikke begrænse studerende, som på grund af økonomiske behov er nødt til at arbejde ved siden af studiet for at få hverdagen til at hænge sammen.

Vedtaget HB2 2023

Radikal Ungdom mener, at der skal være en ensartet moms på alle produkter ligegyldigt, hvad der bliver solgt. En uensartet moms giver mere bureaukrati i skatteopkrævning og gør det unødvendigt kompliceret at drive virksomhed. Hvis man gerne vil regulere et produkts pris ift. andre produkter – f.eks. på grund af sundheds-, klima-, eller miljømæssige årsager – er det bedre at lægge en punktafgift på det specifikke område. Moms er lavet til at finansieret statskassens forbrug og ikke til at regulere forbrugernes valg.

Derfor vil Radikal Ungdom ikke have nye momsfritagelser og arbejde efter at afskaffe undtagelserne til momsreglerne. Herunder afgiftsfritagelsen af aviser, undervisnings- og sundhedsydelser. Dog vil Radikal Ungdom gerne bevare det ved ejendomssalg for ikke at skævvride markedet mellem privatpersoner og virksomheder.

Foreningslivet er rygraden i samtlige af fællesskaberne i Danmark og en stor del af dansk kultur. Samtidigt er det en god måde at møde mennesker fra andre samfundslag end ens eget, og vi ved, at børn der deltager i foreningslivet, trives bedre. Dog er der nogle børn og unge mennesker, som står udenfor disse fællesskaber, nemlig de socialt udsatte, og dem som mistrives allermest.

Foreningslivet er en vigtig del af børn og unges dannelse, og derfor må det ikke være din eller dine forældre økonomi, der står i vejen for, at man kan deltage i noget så centralt for det danske samfund.

Derfor mener Radikal Ungdom, at unge eller deres værge bør kunne trække sit kontingent fra i skat frem til, at barnet fylder 18 år. Dog skal der være en maksimal grænse på 3000 kr årligt, og fradraget skal kun gælde i tilfælde hvor forældre/værge har en indkomst blandt de 25% laveste i Danmark.

Radikal Ungdom mener, at den private pensionsopsparing spiller en nøglerolle i danskernes pensionsopsparing. Vi mener, at incitamentet til, at investere i sin egen pension skal være så stor som muligt. PAL-skatten er beskatning af pensionsafkastet, og med den straffer vi mennesker, der tager ansvar og investerer i egen pensionsopsparing. 

Radikal Ungdom mener derfor, at PAL-skatten skal sænkes således at incitamentet til investering i egen pensionsopsparing fremmes.

Radikal Ungdom mener, at alle borgere skal kunne tjene en rimelig grundindkomst, før de begynder at betale skat. Det danske skattesystem skal være simpelt, retfærdigt og motiverer til at tage et arbejde. Et hævet bundfradrag øger gevinsten ved at arbejde, hvilket særlig lavindkomstgrupper nyder godt af.

Et højere bundfradrag er altså en effektiv måde at give skattelettelse til dem, der har mest brug for det. Det er administrativt enkelt og understøtter Radikal Ungdoms mål om et mere retfærdigt og mindre bureaukratisk skattesystem.

Derfor ønsker Radikal Ungdom at forhøje det nuværende bundfradrag således at skatten bidrager til frihed, ansvar og lighed – ikke forstærker ulighed og afhængighed.

I Radikal Ungdom mener vi, at det skal gøres til et lovkrav, at man anonymiserer jobansøgninger mht. navn og billede. Dette skal sikre, at kandidater ikke fravælges på grund af etnicitet eller køn i udvælgelsesprocessen.

Det er veldokumenteret, at mennesker underbevidst er påvirkede af fordomme, vi ikke selv er klar over, vi har, og disse kommer til udtryk, når der skal tages en hurtig beslutning, såsom når man læser en jobansøgning. Ved at gøre det til et krav, at arbejdsgiverne modtager og bedømmer “blinde jobansøgninger”, sikres det ved lov, at folk i Danmark bliver behandlet ens, når de søger et job. For nogle stillinger giver det dog god mening ikke at have anonymiserede ansøgninger. Dette kan for eksempel være topposter i et firma, i headhunting processer eller fordi arbejdsgiveren har et mål om øget diversitet i blandt de ansatte.

Hvis det kan begrundes, at det giver specielt god mening ikke at have en blind ansøgningsproces, kan firmaer derfor vælge at gøre jobansøgningerne åbne, men det skal begrundes i opslagsteksten.

Vedtaget HB3 23/24

Det er EU's ansvar at sikre, at produkter forhandlet på EU's indre marked lever op til EU's krav om produktsikkerhed, forbrugersikkerhed og EU’s miljølovgivning. Ikke forbrugerens. Derudover skal EU sikre, at der er fair konkurrence på EU's indre marked, hvilket kræver, at alle produkter lever op til ens produktions- og sikkerhedskrav.

Platforme som Temu og Shein oversvømmer markedet med billige og skadelige produkter, hvilket bidrager til overforbrug og miljøskadelig købsadfærd uden at stå til regnskab. Dette ses både i form af overforbrug og ubæredygtig produktion. Derudover er der i flere tilfælde blevet sporet PFAS (evigheds kemikalier) og andre sundhedsskadelige kemikalier, som er forbudte i EU i produkterne, som er havnet hos forbrugeren. E-commerce virksomheder som Shein og Temu sender deres pakker som “små pakker” til forbrugeren (dropshipping), og kan dermed udnytte “Small Parcels Loophole”. Små pakker, primært med hensigt på privat post, med en værdi på under 150€ undergår ikke den samme kontrol i tolden som andre forsendelser.

Derfor mener Radikal Ungdom at:

●      Alle E-commerce platforme, som opererer på EU's indre marked, skal leve op til alle EU's standarder i forhold til forbruger sikkerheds- og miljølovgivning og vilkår for gennemsigtighed og forudsigelige arbejdsvilkår.

●      EU skal lave en revurdering af E-commerce direktivet så alle oversøiske E-commerce platforme behandles som importører, og dermed stille dem ansvarlig for de produkter de forhandler.

●      EU skal indgå i flere Free Trade Agreements med lande, der ikke er EU-medlemslande, hvilket sikre fair adgang til EU's indre marked.

●      EU skal sikre, at al import undergår den samme kontrol i forhold til miljø-, sikkerhed og gennemsigtighedskrav, lige meget om det er normale forsyningskæder eller dropshipping gennem E-commerce.

Alle danske lønmodtagere indbetaler hver måned en del af deres indkomst til den statslige investeringsfond ATP til såkaldt 'Livslang pension'. Det giver god mening, at borgerne på denne måde selv bærer en del af ansvaret for at skabe fundamentet for en økonomisk bæredygtig pensionisttilværelse. Men det nuværende system begrænser danskernes frihed til selv at vælge, hvordan og af hvem deres pensionsopsparing skal forvaltes.

Radikal Ungdom mener derfor, at danskernes pensionsmidler ikke længere skal være bundet til ATP, så den enkelte borger selv kan beslutte, hvordan og af hvem pengene skal forvaltes. Dermed vil de borgere, der ønsker det, få bedre mulighed for at sætte præg på vigtige forhold som risikovillighed, investeringstyper og bæredygtighed.