Udlændinge

I alt for lang tid har udlændingepolitikken handlet om at stramme mest muligt. Vi tror på social støtte og fællesskab frem for straf og udskamning. Tonen i debatten er afgørende – når minoriteter dæmoniseres, svækker det sammenhængskraften og skaber grobund for radikalisering. Derfor kæmper vi for en respektfuld debatkultur, hvor mangfoldighed ses som en ressource. Mennesker skal mødes med håb og muligheder – ikke mistro og mistænkeliggørelse.

Olivia Kjøng Østergaard

Social-, sundhed- og udlændingeordfører

Mail: olivia@radikalungdom.dk

Tlf. 30 42 77 93

Fremhævet politik

I Danmark har vi religionsfrihed, og man skal have ret til at gå klædt, som man ønsker uanset ens kulturelle og religiøse baggrund. Derfor er Radikal Ungdom modstandere af et forbud imod at bære religiøse symboler på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser med undtagelse af situationer, hvor det kompromittere evnen til sikkert at udføre ens funktion.
Vi anerkender, at jobs som sygeplejerske eller soldat kræver uniformering, men vi prioriterer religionsfrihed over et ønske om streng uniformering. Som et kompromis opfodrer vi derfor arbejdspladser, som ønsker en streng uniformering, til at tilføje religiøse beklædningsgenstande i et design, som passer til funktionen, uniformeringen og ønske om ensformighed.
Radikal Ungdom mener, at flygtninge, der opholder sig på midlertidig opholdstilladelse, ikke skal kunne hjemsendes, selvom forholdene i deres hjemland ændrer sig til det bedre, hvis de er i beskæftigelse. Dette skal sikre, at Danmark ikke mister arbejdskraft, som der i øjeblikket er massiv mangel på. Samtidig sikrer det en tryg hverdag for de pågældende mennesker, som derfor ikke behøver være bekymret for pludseligt at blive sendt tilbage til deres hjemland.
Alle erfaringer viser, at international arbejdskraft bidrager positivt til produktiviteten. Kombinationen af danske og internationale medarbejdere på arbejdspladserne bidrager desuden til øget innovation og idéer, når danske perspektiver og kompetencer blandes med udenlandske erfaringer og perspektiver.

Langt vigtigere er øget international rekruttering ikke en trussel mod danskere i arbejde. Tværtimod. Danske virksomheder siger i dag nej til ordrer, fordi de ikke har arbejdskraft nok til at tage imod dem. Det forhindrer virksomhederne i at udbygge, og dermed skabe flere arbejdspladser. I værste fald mister vi, som følge af manglen på arbejdskraft, arbejdspladser, da nogle virksomheder vælger at rykke produktionen til udlandet. Den store mangel på alle former for arbejdskraft er en bombe under velfærdsstaten.

For at sikre øget international rekruttering ønsker Radikal Ungdom en liberal og målrettet tilgang til rekrutteringen af international arbejdskraft. Radikal Ungdom ønsker dog samtidig at understrege, at international arbejdskraft selvfølgelig skal arbejde under danske løn- og overenskomstmæssige vilkår.
Fra programmet ‘Tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft’
Ord skaber virkelighed og alt for længe har den hårde tone mod f.eks. danske muslimer gjort, at disse mennesker har følt sig uønskede i samfundet. Dette har med stor sikkerhed skabt et godt fundament for at de ekstremistiske miljøer kan radikalisere unge, der ikke føler sig som en del af samfundets fællesskab.
Derfor ønsker Radikal Ungdom, at der skabes en ny politisk debatkultur omkring udlændinge og etniske minoriteter i vores samfund. Dette skal ske ved at italesætte det problematiske i, at politikere og/eller partier dæmoniserer bestemte grupper af borgere i Danmark.
Fra antiradikaliserings-programmet.
I dag har immigranter ikke mulighed for at låne bøger på biblioteket. Dette er spild, fordi der går meget integration og kulturel udveksling tabt, når man ikke får adgang til basale institutioner såsom biblioteket på lige fod med danske statsborgere.
Derfor mener Radikal Ungdom, at immigranter og asylansøgere, der har søgt opholdstilladelse eller asyl i Danmark, skal have mulighed for at benytte de offentlige biblioteker til at hjemlåne materiale derfra.

I Danmark er man uskyldig indtil andet er bevist. Det er et basalt retsstatsprincip. Desværre gælder dette princip ikke nødvendigvis for indvandrere og flygtninge, når de søger arbejde eller frivilligt arbejde, hvor de arbejder med i direkte kontakt med børn og unge. Hvis man er kommet til Danmark fra et land hvor ens fulde juridiske baggrund ikke kan indhentes, kan arbejdsgiver ikke indhente en fuld børneattest. Nogle arbejdsgivere godkender den rene men ufuldkomne børneattest. Nogle foreninger har lavet supervisionsordninger eller helhedsvurderinger. Men det er svært for små firmaer og foreninger at vide hvordan de må agere ift. dette tilfælde, og nogle vælger derfor ikke at ansætte dem. At give indvandrere og flygtninge mulighed for at deltage i foreningslivet er godt for alle; Det er godt for foreningerne, fordi de kan få flere frivillige, det er godt for børnene, da de kan få flere rollemodeller, og det er godt for integrationen. For erhvervslivet er der mulighed for at ansætte mere arbejdskraft, især i sektorer som sundhed, uddannelse og børnepasning, hvor der mangler folk.
Radikal Ungdom mener derfor, at man lig folk født i Danmark skal antage indvandrers og flygtninges børneattester som rene.
Hjemrejseydelsen giver flygtninge et minimalt beløb at leve for om måneden. Bedre integration af flygtninge skabes ikke ved at reducere deres indtægt. Den store nedgang i flygtninges indtægt er en ny fattigdomsydelse, der ikke vil integrere, men marginalisere flygtninge. Flygtninge skal i stedet ligestilles med danske statsborgere på kontanthjælp.
Derfor mener Radikal Ungdom, at selvforsørgelses,- og hjemrejseydelsen skal afskaffes.
I dag skal man tjene 487.000 kr. årligt for at få lov til at arbejde i Danmark som udlænding. Vi mener, den nuværende beløbsgrænse er for høj ift. den løn, som danske virksomheder tilbyder for de stillinger, som de mangler arbejdskraft til.
Radikal ungdom mener derfor, at beløbsgrænsen bør nedsættes til 325.000 kr.
Fra programmet Tiltrækning Af Kvalificeret Udenlandsk Arbejdskraft
Radikal Ungdom mener, at alle borgere i Danmark er ligeværdige og skal sikres lige muligheder. Nye borgere skal oplyses om deres rettigheder, så de føler sig som et anerkendt medlem af det danske samfund. Det danske system skal beskytte alle borgere uanset etnicitet og derfor skal forskelsbehandling på baggrund af etnicitet skal ikke tolereres. Rettigheder er en vigtig del af den danske identitet og manglende rettigheder hos etniske minoriteter er derfor grundlæggende et integrationsproblem. Derfor skal udlændinge, også have del i velfærden.

Med rettigheder følger også pligter. Integrationen går begge veje og vi skal også have forventninger til en gensidig proces. Ved ikke at forvente, at rettigheder også kræver pligter, taler vi ned til dem, vi prøver at integrere.

Forslag:
- At udlændinge oplyses om herboende borgeres helt basale demokratiske rettigheder. Denne oplysning kan varetages af enten en offentlig myndighed, eller eksempelvis et givent lands ambassade.
- Det er vigtigt, at man tør stille krav til flygtninge og indvandrere. Man bør ikke positivt forskelsbehandle folk med anden etnicitet end dansk. I skolesystemet bør der eksempelvis ikke være berøringsangst overofr at stille krav til udenlandske børn og deres familier.
For at forbedre muligheden for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft ønsker Radikal Ungdom en mere liberal tilgang til immigration kombineret med en demand-tilgang. I lande med demand-tilgang gives opholdstilladelse på baggrund af, hvorvidt samfundet har brug for arbejdskraft i den relevante branche. Det varierer fra land til land, hvem der vurderer, om der er behov for arbejdskraften. Vi ønsker i vid udstrækning, at det danske marked selv regulerer dette behov, da det er den enkelte virksomhed, der har bedst mulighed for at vurdere, hvilken arbejdskraft den har brug for. Dette sker blandt andet ved at liberalisere rammerne for immigration.
Radikal Ungdom ønsker, at:
- Når en ikke-EU borger bliver tilbudt en permanent ansættelseskontrakt i Danmark, modtager vedkommende automatisk arbejds- og opholdstilladelse i 2 år. Tilladelsen forlænges hvert år med 2 år yderligere, hvis immigranten stadig er beskæftiget.
- Immigranten bliver tilbudt permanent opholdstilladelse efter 3 år, hvis denne stadig er i beskæftigelse
Fra programmet Tiltrækning Af Kvalificeret Udenlandsk Arbejdskraft