Strafferetsprogram

Indledning

I den offentlige diskurs er der for tiden stort fokus på at straffe for ofrets retsfølelse. I Radikal Ungdom mener vi dog, at vi altid skal huske, at der er et menneske bag hver forbryder. Derfor arbejder vi i Radikal Ungdom for et humanistisk retssystem, hvor resocialisering er et succeskriterium på linje med genrejsning af ofrets retsfølelse.

I programmet her er der lagt vægt på den del af strafferetten, der handler om forebyggelse, kriminalitet blandt unge, indsattes uddannelsesmuligheder og alternative straffe.

Forebyggelse

Forebyggelse er helt centralt i bekæmpelsen af kriminalitet. Igennem forebyggelse kan vi stoppe folk, som er på vej ud på en kriminel løbebane. Radikal Ungdom ønsker at forebygge kriminalitet ved brug af oplysning, undervisning og tilbud om hjælp. Specielt vil vi have fokus på unge, som er i risikogruppen for at blive kriminelle. Vi vil hjælpe førstegangskriminelle, hvor de er, arbejde med sociale relationer og give børn og unge alternativer til det kriminelle miljø. For Radikal Ungdom er det vigtigt, at man skaber et godt og sundt børne- og ungemiljø.

Radikal Ungdom mener derfor at:

  • indsatsen overfor socialt udsatte unge skal være bedre og bør igangsættes tidligere. der skal være større fokus på stofmisbrug blandt unge i den kriminelle forebyggelsesproces, da stofmisbrug i dagens Danmark er tæt forbundet med en indgang til andre kriminelle miljøer.

  • skoler og fritidstilbud for unge skal arbejde tæt sammen med SSP om en forebyggelsesproces. Er man bekymret for et barn, skal der afholdes samtaler med barnet og dets forældre, hvor de tilbydes deltagelse i sociale aktiviteter.

  • der i tilfælde af særligt udsatte og socialt belastede børn og unge, skal være tilbud om sociale aktiviteter uden økonomiske omkostninger for familien.

  • det skal være en obligatorisk del af undervisningen igennem hele folkeskolen, at der undervises i kriminalitet og dets konsekvenser. Dette kunne inkludere oplægsholdere der tidligere har været inde i en kriminel løbebane.

  • de danske folkeskoler skal tilbydes materialer og hjælp fra både kommuner og politi til undervisning i kriminalitet og dets konsekvenser. Dette kunne inkludere oplægsholdere, der tidligere har været inde i en kriminel løbebane.

Resocialisering

Resocialisering er en central del af den kriminalpræventive proces. Det er vigtigt, at vi hjælper de straffede tilbage til samfundet. Ved at resocialisere hjælper vi den straffede, fremtidige ofre og samfundet. Resocialiseringen skal ske gennem en tosidet indsats. For det første er det nødvendigt at opkvalificere og efteruddanne de indsatte, så de har de faglige kvalifikationer til at indtræde på arbejdsmarkedet. For det andet vil vi igangsætte nogle initiativer, der skal øge den straffedes mulighed for at indtræde på arbejdsmarkedet. Hvis vi ikke hjælper den straffede, vil denne de facto blive straffet i en længere periode end det idømte.

Radikal Ungdom mener derfor at:

  • indsatte har ret til uddannelse. Derfor er det centralt, at der bliver tilført flere ressourcer til Kriminalforsorgens uddannelsesmuligheder for de indsatte. Uddannelsestilbuddet skal være reelt, ikke bare en formalitet, som fængslerne alligevel ikke kan leve op til.

  • alle fængsler skal tilknyttes en studievejleder, der kan hjælpe og vejlede de indsatte med deres uddannelsesmæssige muligheder.

  • uddannelsesmulighederne for indsatte skal udvides, så det bliver muligt at tage en lang videregående uddannelse, der enten kan tages digitalt eller i fængslets lokalområde.

  • alle uddannelser med et højere niveau end det gymnasiale, skal ske i et samarbejde mellem Kriminalforsorgen og de lokale uddannelsesinstitutioner. Alle praktikforløb skal dog afvikles som skolepraktik inde i fængslerne.

  • indsatte der er blevet optaget på en uddannelsesinstitution i deres lokalområde, har ret til at deltage i undervisningen på lige fod med institutionens andre studerende. Dette skal foregå ved enten fodlænke eller ledsaget udgang.

  • indsatte, ligesom almindelige ansøgere, skal optages igennem den Koordinerede Tilmelding, KOT, ved optagelse på uddannelsesinstitutioner udenfor fængslet.

  • der skal fastsættes klare krav til aktivitet på studierne, så man sikrer, at de indsatte vælger uddannelse med henblik på opkvalificering og ikke for at få tilfredsstillet deres frihedstrang.

  • der skal oprettes en ordning, hvor virksomheder kan ansætte tidligere straffede i forøget løntilskud i en periode på op til seks måneder. Herefter kan de fastansættes eller overgå til en almindelig løntilskudsordning.

  • indslusningen i jobordningen for tidligere ansatte skal ske på visitationsbasis. Visitationen skal foregå på kommunalt plan.

  • den private straffeattest skal afskaffes, så staten ikke udleverer private oplysninger, som kan blive en hindring for den tidligere straffede i at få en ansættelse. Dog kan der ved doms fældning blive udspecificeret, om bestemte erhverv skal informeres om den straffedes dom.

Strafudmåling

Efter at man er blevet dømt for en forbrydelse, skal man selvfølgelig afsone sin straf.

Radikal Ungdom mener derfor at:

  • brugen af straffe, som ikke involverer fængsel, skal udbygges. I stedet skal straffe som fodlænke, husarrest, samfundstjeneste og des lige anvendes i langt højere grad end i dag.

  • behandlingsdomme skal anvendes i højere grad end i dag i sager hvor den idømte er klinisk pædofil eller lider af en psykisk sygdom eller et omfattende narkotika- eller alkoholmisbrug.

  • minimumsstraffe skal afskaffes. Det er domstolenes opgave at dømme, ikke Folketinget.

  • den kriminelle skal stilles for en ungedomstom, hvis denne ikke er myndig, for at undgå potentielle psykiske traumer i mødet med retssystemet.

  • brugen af konfliktråd, hvor gerningsmanden og offeret mødes, skal øges. Dette vil give gerningsmanden mulighed for at se de menneskelige konsekvenser ved deres

  • kriminelle løbebane samt give offeret mulighed for afslutning. Begge parter skal deltage frivilligt.

  • det skal være muligt for indsatte at få reduktioner i deres straf, hvis de frivilligt deltager i initiativer, der kan hjælpe dem ud af kriminaliteten på længere sigt. Dette kan eksempelvis være igennem afvænningsforløb i forbindelse med kriminalitet forårsaget under påvirkning af narkotika, vredeshåndteringskurser ved affektforbrydelser eller exit-programmer ved bandekriminalitet.