Overvågning bliver mere og mere almindeligt i det 21. århundrede. Det er ikke kun i lande som USA og England, hvor kameraer hænger på ethvert gadehjørne, at overvågning er ved at tage over. I sikkerhedsbranchen anslår man, at der i dag hænger 500.000 kameraer i Danmark, ligesom omfanget af overvågning og registrering af onlineadfærd er stigende. Når det kommer til bekæmpelse af samfundets allerstørste sikkerhedsmæssige problemer, eksempelvis organiseret kriminalitet og terrorisme, er overvågning ikke bare effektivt, men nødvendigt. I Radikal Ungdom anerkender vi, at personspecifik overvågning er et redskab, der skal anvendes i dansk kriminalitetsbekæmpelse. Modsat stiller vi os kritiske overfor den stigende masseovervågning, vi ser i samfundet. Problemet med masseovervågning er tosidet. For det første mistænkeliggør man borgerne. I kraft af at staten anvender masseovervågning, sender man et signal om, at alle danskere potentielt er forbrydere. Det mener vi er en grundlæggende forkert indstilling at have til mennesker. I et retssamfund er det vigtigt, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Ved at have en konstant og kontinuerlig mistænkeliggørelse af samtlige borgere er man ikke længere uskyldig, og dermed fri for statsindblanding i sin hverdag, indtil man gør noget mistænksomt – man er altid en potentiel forbryder. For det andet frarøver man folk deres privatliv ved at udsætte dem for masseovervågning. I jo højere grad vi tillader masseovervågning i samfundet desto mindre bliver rummet, hvor borgerne kan være sig selv. Enhver har ret til at have et privatliv, også når de læser artikler på nettet eller går en tur med deres hund. I Radikal Ungdom ønsker vi derfor at modarbejde den systematiske, konstante og kontinuerlige masseovervågning, som vi ser stigende tendenser til.

Fysisk overvågning

Vi ser i dag, at der bliver sat flere og flere kameraer op på offentlige gader og stræder, ligesom øget overvågning oftere bliver nævnt som en holdbar løsning på kriminelle problemer. En sådan systematisk masseovervågning af uskyldige borgere finder vi i Radikal Ungdom uacceptabel. Studier fra England viser, at overvågning har en yderst begrænset kriminalpræventiv effekt, men masseovervågning er derimod et enormt brud på privatlivets fred, og derfor mener vi, at al overvågning i det offentlige rum skal forbydes. Vi mener dog stadig, at det skal være muligt at overvåge sin egen matrikel og facade, hvis man er en privat virksomhed eller en offentlig myndighed, dog kun såfremt der skiltes med det. I takt med at teknologien udvikler sig, bliver det også muligt at bruge beviser af en mere teknisk karakter. DNA og fingeraftryk bliver i dag anvendt i en lang række efterforskninger. Det er selvfølgelig positivt, at videnskaben kan hjælpe med kriminalitetsbekæmpelse, men det er vigtigt for borgernes retssikkerhed, at vi behandler den type kriminalteknisk registerdata med en passende seriøsitet. Derfor mener Radikal Ungdom, at DNA, fingeraftryk og lignende kriminaltekniske beviser skal sidestilles. Det skal kun være muligt for ordensmagten at indhente disse typer data fra borgerne i sager, hvor det er meningsfuldt. Derudover er borgeren ikke forpligtet til at udlevere retstekniske informationer, medmindre der foreligger en dommerkendelse. Hvis borgeren frifindes, skal al data efterfølgende slettes fra registret. Der er i dagens Danmark flere myndigheder, eksempelvis PET og SKAT, der har mulighed for at lave processuelle indgreb uden dommerkendelse. Processuelle indgreb er, når man som led i en efterforskning laver ransagninger, aflytninger og lignende. I Radikal Ungdom ønsker vi at fjerne muligheden for at lave processuelle indgreb, som vedrører privatlivets fred, på baggrund af begrundet mistanke. Det er centralt for borgerens retssikkerhed, at der altid ligger en dommerkendelse til grund for brud på borgernes privatliv, som når de aflyttes, overvåges eller får deres ejendom ransaget. Hvis der skulle opstå en ekstraordinær hastesag, skal det dog være muligt for myndighederne at få dommerkendelsen med tilbagevirkende kraft.

Digital overvågning

I det 21. århundrede har vi allerede oplevet en rivende teknologisk udvikling. Ikke mindst informationsteknologien er eksploderet med internettet, smartphones og cloud-teknologi. Bagsiden af medaljen er, at der er en enorm mængde personfølsomme oplysninger om borgerne, som kan ende i de forkerte hænder og det kan i sidste ende skade borgernes retssikkerhed. Radikal Ungdom ønsker derfor at beskytte borgerne, deres personfølsomme oplysninger og i sidste ende deres retssikkerhed.

Man kan skelne imellem to forskellige typer af personfølsomme digitale data. For det første er der informationer som man som bruger selv har udleveret. Det kan fx være fødselsdato, adresse, telefonnummer, men også hvis man har uploadet billeder, som man har taget eller musik, som man har komponeret. I Radikal Ungdom mener vu, at man altid selv har rettigheder til den slags oplysninger og at e derfor skal slettes ved henvendelse. Den eneste undtagelse er, hvis informationerne bliver anvendt i en igangværende efterforskning. Hvis det offentlige ønsker adgang til disse oplysninger, skal der foreligge en dommerkendelse.

For det andet er der opfangede data omkring ens adfærd, den såkaldte datalogning. Dette indebærer både ens onlineadfærd, men også registrering af telefonopkald, inklusiv opkaldets længde, modtager og hvilken telefonmast opkaldet er foretaget igennem. I Radikal Ungdom mener vi, at man har ret til at blive glemt. EU-domstolen er heldigvis enig og har i april 2014 taget initiativ til at annullere det gamle logningsdirektiv, der forpligtigede offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester til at logge informationer om deres brugere. I Radikal Ungdom vil vi gerne tage skridtet videre. Vi mener, at virksomheder skal være forpligtigede til at udlevere eller slette alle logs de har om en borger, hvis borgeren ønsker det. De eneste undtagelser skal være, hvis borgeren er under efterforskning eller hvis der er tale om økonomiske logs, eksempelvist i forbindelse med banktransaktioner eller internethandel.

Det er i dag ret almindeligt, at websites henter såkaldte cookies for at forbedre brugervenligheden. Dette er der ikke umiddelbart noget problem i, da man selv har mulighed for at slette cookies fra sin computer. Der er dog flere forskellige tjenester, eksempelvist Cross File Profilling eller Canvas Fingerprinting, hvor en tredjepart overvåger og logger din adfærd online på tværs af flere forskellige sites. Problemet med deling af cookies med tredjeparter er, at der ikke er kontrol med, hvilke informationer der er samlet på borgeren eller hvem der har adgang til disse oplysninger. Det er umiddelbart ikke problematisk, at firmaer indsamler oplysninger, der forbedrer brugerens oplevelse med internettet. Problemet ligger i, at det er skjult hvilke firmaer der har adgang til disse oplysninger og hvilken karakter oplysningerne har, til skade for borgerens retssikkerhed. Derfor mener Radikal Ungdom, at deling af cookies med tredjeparter skal forbydes.

Det ligger til internettets natur, at det er globalt og frit. Det er netop noget af det, der gør internettet så fantastisk. Men at tro på, at et ureguleret internet ikke medfører problemer, er desværre en utopisk forestilling. De problemer som er nævnt ovenfor, er netop eksempler på områder, hvor vi er nødsaget til at lovgive om internettet. Den svære del er, at der ikke er nogen myndigheder, der har jurisdiktion over internettet, hvilket gør internetlovgivning på grænsen til umulig. I Radikal Ungdom tror vi på, at EU er vores bedste bud på en myndighed, der kan være med til at sætte rammerne for internettet og vi tror på, at EU også kan repræsentere humanistiske og rettighedsfunderede værdier, som vi mener, er nødvendige for at bevare internettet, og vi tror på, at truslen om at blive udelukket af det europæiske marked er tilstrækkelig til at få store dele af internettet til at rette sig efter EU's retningslinjer for internettet.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) kan indsamle pakke- og trafikdata fra de tjenester, der er underlagt dennes netsikkerhedstjeneste. CFCS har udelukkende beføjelser til at analysere denne data for at finde “sikkerhedshændelser”, hvilket er defineret som “En hændelse, der negativt påvirker eller vurderes at ville kunne påvirke tilgængelighed, integritet eller fortrolighed af data, informationssystemer, digitale netværk eller digitale tjenester.” - altså en konkret trussel mod de systemer, der er beskyttet. CFCS netsikkerhedstjeneste beskytter på nuværende tidspunkt institutioner som Nationalbanken, Ministerierne og Region Hovedestaden. Derudover kan CFCS midlertidigt indlemme enhver virksomhed, som vurderes til at være beskæftiget med “samfundsfundsvigtige funktioner”, i deres netsikkerhedstjeneste samt indhente pakke- og trafikdata fra disse uden en dommerkendelse.

CFCS har i 2017 udgivet en rapport, der analyserede centerets arbejde de første tre år. De ønsker at få beføjelser til at analysere data efter behov, fremfor når en trussel opstår. Det vil betyde, at CFCS kan indhente specifikke persondata såsom e-mails eller patientjournaler fra de institutioner og virksomheder, de beskytter, alt sammen uden en dommerkendelse. Alt dette ville kunne ske, uden at de berørte borgere kan komme med indskydelser, da CFCS er undtaget fra forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondatalovgivningen som konsekvens af dens tilhørsforhold til Forsvarets Efterretningstjeneste.

I Radikal Ungdom mener vi ikke, at CFCS skal have de beføjelser. Vi anerkender vigtigheden af at kunne beskytte danske IT-systemer, men vi mener, at retten til egen persondata er endnu vigtigere. Så snart CFCS tager skridtet fra automatisk trusselanalyse af store pakker af data til specifik udvælgelse af persondata, mener vi, at denne ret er blevet krænket. Derfor ønsker vi at opretholde de begrænsninger for analyse af persondata som CFCS på nuværende tidspunkt er underlagt.