LGBTQ+ program
Mange LGBTQ+-personer oplever i dag diskrimination eller anden besværliggørelse af livet, når de ikke falder ind i de cis-heteronormative kasser i samfundet. Dette er dybt problematisk både individuelt og på samfundsniveau. For det første giver det LGBTQ+-personer ringere livskvalitet og sværere vilkår end personer, som falder inden for normen ift. køn og seksualitet. Dette ses eksempelvis ved, at LGBTQ+-personer har markant dårligere fysisk og mentalt helbred end resten af befolkningen samt er overrepræsenteret i både selvmords- og selvskadestatistikker. Vi får et fattigere samfund både kulturelt og økonomisk, når LGBTQ+-personer usynliggøres af cis- og heteronormative perspektiver.
I Radikal Ungdom tror vi på, at alle uanset kønsidentitet, seksualitet mv. skal have sikret de bedste muligheder i livet. Derfor mener vi, at et øget fokus på netop de udfordringer, LGBTQ+-personer møder i dagligdagen, vil være til gavn både for den enkelte og for samfundet som helhed.
Transpersoner i sundhedssystemet
At være transkønnet betyder, at ens tildelte køn ved fødslen ikke matcher ens kønsidentitet. Nogle transpersoner identificerer sig med et af de binære køn, mand eller kvinde, og andre med et ikke-binært køn. For transpersoner kan det være ubehageligt at blive miskønnet i mødet med offentlige myndigheder og sundhedspersonalet, fordi man ikke har et CPR-nummer, som afspejler ens kønsidentitet, hvilket kan gøre, at man har mindre lyst til at opsøge lægehjælp. I dag indkaldes transmænd ikke til livmoderhalskræftscreening, hvilket resulterer i, at 60% ikke screenes. Det kan også ske, at transpersoners journal, fra før man skiftede CPR-nummer, ikke overføres til deres nuværende journal, så ens sygehistorik ikke bevares.
At give transpersoner bedre muligheder for en social og medicinsk transition forbedrer ikke kun deres livskvalitet; det redder også liv.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
CPR-nummeret skal gøres kønsneutralt, og der indføres et system, hvor man indkaldes til relevante undersøgelser. Indtil dette indføres, mener Radikal Ungdom også, at man skal fjerne den nuværende betænkningstid på et halvt år for ændring af CPR-nummer.
Mulighederne for nedre kønsskifteoperationer skal forbedres ved at investere i tværnational erfaringsudveksling og forskning i forbedring af kønsskifteoperationer.
Indtil nedre kønsskifteoperationer kan udføres kvalificeret af specialister i Danmark, skal opgaven outsources til andre lande, som det er gjort tidligere.
Ansvaret for bevilligen af intimproteser flyttes ud af kommunerne.
Man ikke skal omdøbe gynækologiske afdelinger til kvindesygdomme, da gynækologiske sygdomme også kan ramme transmænd og andre med de relevante organer.
refleksionsperioden på 6 måneder for transpersoner over 18 år bør afskaffes.
Interkønnede i sundhedssystemet
At være interkønnet betyder, at man har en krop, hvis fysiske kønskarakteristika ikke er entydigt mandligt eller kvindeligt. Det er ikke en social, men derimod en biologisk kønskategori. Folk, som er interkønnet, kan derfor have alle sociale kønsidentiteter.
Interkønnede spædbørn kan opleve, at de modtager kosmetiske operationer for at få deres kroppe til at passe ind i en binær ide om køn, hvilket kan forvolde unødvendig fysisk og psykisk smerte. Spædbørn har ikke evnen til at give samtykke til kosmetiske operationer.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
Der ikke bør laves kosmetiske, kønsnormaliserende operationer på interkønnede spædbørn. I stedet bør interkønnede individer selv have retten til at vælge deres kønslige kropsudtryk, når de er gamle nok til selv at tage stilling.
Interkønnethed bør dækkes enten som del af biologi- eller seksualundervisning i folkeskolen for at imødekomme det tabu og mangel på viden, der måtte være i forbindelse med interkønnethed.
Rettigheder til regnbuefamilier
Alle kan have drømmen om en familie uanset køn og seksualitet. Dog er det oftere sværere for LGBTQ+ par at få en familie, og deres familiekonstruktioner er ikke lige så godt beskyttet juridisk som den klassiske far-, mor-og-barn konstruktion. Dette er til trods for, at samtlige studier viser, at børn som vokser op med to forældre af samme køn trives lige så godt som børn med én mor og én far.
Nogle par med to mænd vælger, at en veninde eller familiemedlem bærer barnet for dem, men dette kommer typisk med minimale juridiske rettigheder for den ikke-biologiske medfader. Desuden kræver loven i dag, at mændene kender kvinden direkte, da det er ulovligt at agere mellemmand ved fx at sætte et par i forbindelse med en rugemor. Det er også ulovligt for en sundhedsfaglig at hjælpe med befrugtningen. Det estimeres, at ca. 50-100 børn fødes af rugemødre i udlandet og tages med til Danmark om året.
Nogle par vælger, at den biologiske forælder til barnet skal indgå i barnets liv. Barnet kan derfor ende med mere end tre sociale forældre, men i dag kan et barn kun have to juridiske forældre. Det er i barnets og forældrenes bedste, at den juridiske virkelighed afspejler virkeligheden.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
Det skal være lovligt at indgå kontrakter omkring rugemoderskab.
Stedbarnsadoption skal kunne foregå fra fødslen.
Det juridiske forældreskab skal kunne tilfalde mere end to personer.
Rugemødre skal have lov til at blive kompenseret for deres faktuelle udgifter ved graviditeten samt et månedligt beløb svarende til ægdonation.
Inden transpersoner begynder hormonbehandling, som kan resultere i nedsat fertilitet, skal de tilbydes nedfrysning af æg eller sæd af det offentlige.
LGBTQ+-bevægelsen retspolitisk
LGBTQ+ personer skal kunne trives og føle sig sikre i Danmark. Derfor mener vi, at man politisk bør tage forskellige initiativer for at sikre seksuelle minoriteters retssikkerhed. I Danmark skal det være nemmere at kunne skifte køn uden unødvendig modstand fra staten, og det skal sikres, at regnbuefamilier bliver normaliseret.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
Kønsbestemmelsen i navneloven skal afskaffes.
Omvendelsesterapi skal være ulovligt.
Kriminalforsorgen bør udarbejde politik om håndtering af trans- og interkønnede indsatte, som så vidt muligt respekterer indsattes kønsidentitet.
Der skal være mulighed for X ved køn i passet til non-binære personer.
LGBTQ+ på Arbejdsmarkedet
Alle mennesker skal kunne føle sig trygge på deres arbejdsplads. Radikal Ungdom mener, at man i Danmark ikke burde frygte diskriminerende opførsel eller udelukkelse på arbejdsmarkedet på grund af sin seksualitet eller kønsopfattelse.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
En national pulje under Beskæftigelsesministeriet skal oprettes til opkvalificering af arbejdspladsers kompetencer for inklusion og medarbejdertrivsel til f.eks. HR-afdelinger. Dette indebærer også handleplaner på de enkelte arbejdspladser i tilfælde af, at mobning af LGBTQ+-personer skulle opstå.
Man bør begynde en opkvalificering af personale i hjemmeplejen, på plejehjem og på krisecentre i LGBTQ+-forhold og inklusion.
I det offentlige rum
Det offentlige rum skal kunne inkludere alle borgere. Alligevel er det de binære kønsopfattelsers perspektiv, som har været dominerende, og det offentlige rum er tilrettelagt efter dette. For at sikre et inkluderende offentligt rum er det vigtigt at være opmærksom på, at alle slags borgere skal kunne begå sig i det.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
Offentlige faciliteter, som typisk er kønsopdelte, bør bestræbe sig efter at have et kønsneutralt alternativ til individer med en ikke-binær kønsidentitet. Det gælder eksempelvis toiletter og omklædningsrum.
Man bør indtænke LGBTQ+-personers særlige vilkår i forbindelse med socialpolitiske udfordringer, f.eks. hjemløshed, social isolation og fattigdom.
Man bør for fremtiden sikre inklusivitet i udbygningen af gade- og vejnettet, så man sørger for repræsentation i eksempelvis navngivning af pladser og veje.
Man bør for fremtiden opføre flere statuer og vartegn af ikoner, som har kæmpet for LGBTQ+-personers rettigheder.
Der nationalt skal prioriteres mere økonomisk støtte til LGBTQ+-projekter, som kommer længere ud i landet end blot de største byer.
LGBTQ+ i det danske uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem skal være rustet til at løfte snakken, håndteringen og inklusionen af LGBTQ+ elever og personale på offentlige institutioner. På nuværende tidspunkt er seksualundervisningen på de danske folkeskoler og gymnasier mangelfuld og unuanceret, specielt i forhold til kønsidentitet og seksualitet. Det medfører, at elever ikke er tilstrækkeligt informeret, og der kan derfor opstå en usund kultur baseret på uvidenhed. Det er især et problem for de elever, der falder udenfor den normative opfattelse af køn og identitet. Problemerne kan lede til eksklusion og mobning af LGBTQ+-elever.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
Alle grundskoler og ungdomsuddannelser skal sikre fokus på LGBTQ+-elever i deres antimobbestrategi.
Trivselsmålinger skal opdateres for fejl og mangler med henblik på at sikre repræsentativitet for LGBTQ+-personer.
Der skal nedsættes en arbejdsgruppe til fremme af en mere inkluderende og mangfoldig skole, herunder dannelse af en landsdækkende skolekampagne mod mobning og skældsord rettet mod LGBTQ+ individer.
Alle offentlige undervisningsinstitutioner skal revidere deres seksualundervisning og sikre, at den er informativ og bredt repræsenterer køn og seksualitet. De kan eventuelt hente hjælp fra undervisere udefra, herunder Sex og Samfund.
Uddannelse og efteruddannelse af lærere og pædagoger
På folkeskoler og gymnasier er det ofte op til den enkelte lærer at stå for seksualundervisning for deres klasse, og der kan derfor være stor forskel på kvaliteten af undervisningen, eleverne modtager, også om kønsidentitet- og seksualitet.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
Der skal udbydes efteruddannelse i normkritisk dannelse og praksis til lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutioner og folkeskoler op til ungdomsuddannelsesniveau.
Kommuner skal give undervisningsinstitutioner mulighed for at indhente undervisere udefra til at facilitere seksualundervisning, såfremt institutionen ikke har tilstrækkeligt informeret personale.
Læreruddannelsen skal udvides, så den inkluderer et obligatorisk fag i viden om forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer samt viden om forebyggelse af diskrimination.’
Ældre LGBTQ+ personer
Ældre LGBTQ+-personer var unge i en tid, hvor der var store personlige omkostninger ved at være åben omkring seksuelle præferencer eller kønsudtryk, der afveg fra normen. En gruppe af disse ældre medborgere frygter fortsat for diskrimination eller oplever reel diskrimination. Ældre LGBTQ+-personer med kontakt til hjemmeplejen eller plejepersonale oplever i forskelligt omfang diskrimination, manglende forståelse eller endda verbal fjendtlighed. Ældre tilhørende en seksuel minoritet er i øget risiko for at være isolerede og alene sammenlignet med ældre medborgere generelt.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
LGBTQ+-området skal ind i kommunernes værdighedspolitik, så længe kommunerne er forpligtede til at have formuleret en.
Man skal være opmærksom på specielle forhold omkring non-heteroseksuelle ældre. Dette kan ske ved hjælp af vidensdeling mellem plejehjem og yderligere efteruddannelse af personale.
Der skal være lettere adgang til viden om de forskellige tilbud i landets kommuner for LGBTQ+-personer.
Der skal være lettere adgang til viden om de særlige juridiske forhold for LGBTQ+-personer.
LGBTQ+ i EU og verden
LGBTQ+-personer oplever diskrimination over hele verden. I visse lande er det slet ikke en mulighed at være en åben del af LGBTQ+-miljøet grundet lov eller samfundets normer. Diskriminationen sker også i EU, til trods for de basale principper, EU har om menneskerettigheder. Derudover har EU siden 1999 haft beføjelse til at gribe ind i tilfælde af forskelsbehandling grundet seksuel orientering i kraft af Amsterdamtraktaten. Vi kan dog se, at mange LGBTQ+-personer stadig oplever diskrimination, bl.a. på arbejdsmarkedet, til trods for, at dette blev ulovligt i 2003. Dette er et seriøst problem.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
EU og andre internationale organisationer skal lægge pres på for lovændringer i lande med indskrænkede LGBTQ+ rettigheder.
EU skal sikre, at lande som Polen og Ungarn ikke fortsætter med at vedtage diskriminerende love.
Man bør stræbe efter en sober og respektfuld tone i debatter, der omhandler identitetsnære emner, herunder LGBTQ+-politik.