Indledning

Den danske stat og folkekirke er i dag tæt forbundne. Igennem vores historie og kultur, har vi skabt et samfund, der på mange måder ophøjer den evangelisk-lutherske tro over andre religioner. I dag ser vi dog en stor udvikling i vores kultur og samfund. Et stadig stigende antal mennesker fravælger folkekirken, mens andre er tilknyttet en helt anden religion, eller ingen. Samtidig med dette, betyder den kulturelle forandring, at mange beslutninger ufrivilligt bliver trukket ned over folkekirkens hoved.

Tiden hvor kirke og stat hænger sammen, er løbet ud.

Formålet med dette program, er at fremlægge de nødvendige tiltag der skal til for, at sikre en så fejlfri adskillelse af kirke og stat, som muligt. Radikal Ungdom anerkender kristendommens betydning for mange danskere, og adskillelsen bør derfor ske med respekt for begge parter, og på en måde, der ikke alene har til formål at svække den danske folkekirke.

Grundlæggende holdninger

Danmarks grundlov slår fast, at den evangelisk-lutherske kirke skal være den danske folkekirke, og som sådan understøttes af staten. Foruden dette, forvalter staten i dag folkekirkens grundholdninger og idealer, og Folketinget udgør således også troens øverste myndighed. Religion er udelukkende en privatsag, og de holdninger der følger med, skal derfor ikke besluttes af den danske stat. Ligeledes skal en bestemt tro og religion ikke hæves over andre.

Radikal Ungdom mener derfor, at: mener

• Den danske folkekirke og danske stat bør adskilles.

• Religionslighed skal fastsættes i grundloven. Alle grundlovssikrede rettigheder til den evangelisk-lutherske kirke, bør ligeledes fjernes.

• Folketingets beslutningskompetencer over folkekirken afskaffes.

• Folketingets bestemmelser og love, der udelukkende omhandler kirken og dens interne anliggender, ophæves. Dette inkluderer bl.a. også bestemmelsen om homoseksuelles rettigheder til at indgå ægteskab i kirken.

• Kirkeministeriet bør nedlægges efter en adskillelse af kirke og stat.

Organisation og forvaltning

Folkekirken er i dag underlagt det danske Folketing og regeringen. Grundstrukturen og værdigrundlaget er således fastlagt af staten og ikke kirken selv. Samtidig med dette, varetager folkekirken i dag en lang række forvaltningsområder, der ved en adskillelse vil blive ramt af problemer.

Radikal Ungdom mener derfor, at:

• Ved en adskillelse af kirke og stat, fastsættes en overgangsperiode, hvor folkekirken selv fastlægger deres fremtidige struktur og forfatning.

• Folkekirken kan efter en adskillelse, registreres som en forening, og blive givet samme rettigheder og muligheder.

• Alle forvaltningsområder overtages som sådan helt af staten.

• Præster kan søge om lov til at begrave folk. En kirke kan ligeledes søge om lov til oprettelse af gravpladser. Samme ret bliver givet til alle forkyndere af andre godkendte trossamfund og deres kirker.

• Præster kan søge om lov til at forkynde folk til et juridisk ægteskab. Samme ret bliver givet til alle forkyndere af andre godkendte trossamfund.

Medlemmerne

En stor del af befolkningen er medlemmer af den danske folkekirke. En del af disse mennesker har dog aldrig truffet et aktivt valg i deres voksne liv, om at blive medlem af folkekirken. Ved en adskillelse af kirke og stat, vil der ligeledes kunne opstå en gruppe af mennesker, der ikke længere ønsker at være en del af den nye organisation. Radikal Ungdom mener derfor, at:

• Staten aktivt skal gøre borgene opmærksomme på konsekvenserne af en adskillelse af kirke og stat.

• I en overgangsperiode fastsat mellem staten og kirken, skal enhver myndig borger, aktivt blive tilbudt udmeldelse af folkekirken via. tjenester som e-boks.

• Kirkeskatten afvikles, og folkekirken forvalter derefter selv medlemmer og kontingent, indenfor gældende lovgivning.

Bygninger og inventar

Da kirken er en organisation, der har et eksistensgrundlag fra før indførelsen af vores nuværende styrer, eksisterer der i dag en del tvivl om kirkens rettigheder, og dermed statens ejerskab over kirken. For at sikre en så fejlfri løsrivelse af kirken som muligt, mener Radikal Ungdom at:

• Alt kirkens ejendom overgår til staten. Dette indebærer både bygninger, grunde, alm. inventar og kunstværker. Bygninger og inventar der ikke vurderes bevaringsværdige, bør som udgangspunkt overgår til den pågældende kommune.

• Folkekirkens pengebeholdning overtages helt af kirken selv og de pågældende stifter.

• Alle kirke der ikke vurderes bevaringsværdige, sendes i udbyd til de pårørende sogne. I adskillelsesperioden, kan menighedsrådene således indgå en aftale med staten om køb eller leje af kirkerne. Ønsker menighedsrådet ikke at benytte den pågældende kirke, beslutter kommunen eller staten bygningens fremtid.

• Alt inventar uden større kulturel eller historisk værdi, overgår til menighedsrådene eller folkekirken.

• Fredet og bevaringsværdige kirker udbydes til sognene, under aftaler omfattet af de gældende regler. Fredet og bevaringsværdige kirker skal som udgangspunkt være åbne for offentligheden.

• Inventar af historisk eller kulturel værdi, kan udlejes til sognene gennem statens kunstfond. Inventar af historisk eller kulturel værdi skal som udgangspunkt være tilgængeligt for offentligheden.

• Kirkegårde udbydes som udgangspunkt frit til sognene, med krav om vedligeholdelse, og kan ikke videregives til andre parter. Ønsker et sogn ikke at overtage den pågældende kirkegård, overgår vedligeholdelsespligten til kommunen. En kirkegård bør kunne afvikles over en 50-årig periode. Kirkegårde skal som udgangspunkt være tilgængelige for offentligheden.